Nogle gange kan jeg godt blive helt i tvivl, om jeg overhovedet er gravid. Svimmelheden og forpustetheden kunne jo også skyldes en lidt for afslappet julemåned med for meget mad og for lidt motion. Men altså, testen løj jo ikke. Og jeg har da heller ikke haft mit lort i et godt stykke tid. Jeg kunne bare godt bruge en eller anden form for håndgribeligt bevis. Der er lidt lang tid til min lægeaftale i starten af februar, synes jeg. Det ville nok hjælpe lidt, hvis en anden person lissom bekræftede, at den er god nok.

Som du, kære læser, nok har gættet, så er jeg pessimist to the bone. Jeg tør ikke tro på noget som helst, før den kommer ud og har det korrekte antal fingre og tæer. Jeg håber selvfølgelig på det bedste, men jeg ved også, at risikoen for at miste findes, og der har også været nogle virkelig tragiske historier i vennekredsen. Det sætter altså nogle spor, om man vil det eller ej. Jeg satser på, at det er meget normalt.

Reklamer