Archives for the month of: april, 2012

Nu er jeg jo så heldig, at det er sommer, når jeg er højgravid, så jeg skal ikke ud og investere i kæmpe jakker, ekstra store sweatere og måske vinterstøvler i en større størrelse end normalt. Ret god timing, der! Men derfor er jeg jo nok nødt til at investere lidt alligevel. Her er det deciderede ventetøj, jeg har købt indtil videre (fortrinsvis i fysiske butikker, fordi jeg helst vil prøve det på):

H&M

Der findes ikke et særlig stort udvalg på deres netbutik og ikke alle butikker fører Mama-kollektionen. Den butik, jeg var i, havde mere end på nettet, men det var stadig ret sølle og bar præg af restkollektion. Jeg købte nogle lange ventetoppe, som egentlig bare var bredere om livet end om brystet, og det kan man jo også finde andre steder.

Derudover købte jeg nogle billige leggings med ekstra mavestykke, som jeg kan bruge til nogle lange skjorter eller tunikaer, når vejret bliver varmere. Til slut købte jeg nogle overpricy stofstykker, som man kan anbringe om maven under sine korte toppe og dermed undgå at skræmme sarte sjæle med hvidt flæsk med strækmærker. Jeg ved stadig ikke rigtig, hvorfor fanden jeg skulle have dem med, for jeg tror altså ikke, at jeg kommer til at bruge dem.

På nettet har jeg også købt nogle hørbukser fra H&M, som er ret behagelige. Dem kommer jeg nok til at bruge en del til sommer, hvis jeg da ikke får spat af det der elastikstykke, der partout skal sidde på ventebukser. Lige nu synes jeg det er voldsomt irriterende, men det er måske meget rart, når man er ved at sprænges. Det må tiden vise, ellers kan det jo bukkes ned.

Mamalicious

Jeg prøvede nogle af deres cowboybukser i en butik, og jeg var ikke vild med hverken pasform, pris eller mavestykke. Selvom det er Bestseller, der står bag mærket, og jeg normalt sagtens kan passe bukser fra deres andre mærker (Vero Moda, Vila og Only), sad de her bare ikke heldigt. De var desuden halvdyre, og så kan jeg bare ikke med det der mavestykke.

Til gengæld laver de nogle meget lange superelastiske toppe i onesize med ekstra plads til mave og regulerbare stropper. De vil være ret gode at bruge som undertrøje, men som almindelig top ville jeg nok ikke bruge dem. Nå, de kostede 130 kr. stykket (2 stk. for 200 kr.), og det synes jeg var lidt i overkanten. Men så gik jeg hjem og fandt dem på …

Trendsales

De kostede omkring 50 kr. stykket inkl. porto, og de er naturligvis brugt, men de er stadig pæne. Og jeg regner jo kun med at bruge dem inderst, så det er lidt lige meget, hvordan de ser ud. Hvis man er tålmodig nok til at lede igennem maaaange sider, er der i øvrigt meget at spare på Trendsales og Den Blå Avis. Man bruger jo ikke ventetøj specielt længe, så det er ikke særlig slidt, selvom det er brugt tøj, og folk vil for det meste bare af med det, så man kan godt gøre et kup, evt. i samlede pakker.

Vila

Mange siger, at det er en god ide med et mavebælte eller en eller anden form for elastikbælte, der kan holde sagerne på plads og aflaste ryggen lidt. Der har jeg købt en tubetop fra Vila i stedet. Jeg overvejer lidt, om jeg skal lægge den dobbelt eller klippe den midt over og sy kanterne, så jeg får to styks.

 

… Og så regner jeg faktisk ikke med, at jeg skal købe mere decideret ventetøj. Jeg kan klare mig med hørbukserne, diverse træningsbukser, knickers med elastik i livet, og så har jeg købt nogle pludderbukser fra Pulz med en bred, meget elastisk linning. Og så kommer der vel en masse tunikaer, man kan passe også. Og maxikjoler findes der jo også masser af, hvis der går totalt flodhest i den.

 

Reklamer

Jeg har som sagt ikke taget særlig meget på, men jeg er da blevet større foran; dvs. på patter og mave. Det er dog ikke værre end at jeg stadig kan bruge mit almindelige tøj. Af overdele kan jeg stadig bruge mine lange toppe og sweatere.  De fleste af mine bukser er heldigvis lavtaljede, så maven kan hænge ud over linningen (øj, det lyder virkelig charmerende), og jeg har sorteret de strammeste af dem fra, men jeg har stadig nogle, jeg kan passe.

De er dog liige stramme nok, hvis jeg knapper dem helt, så jeg har fået et tip af en veninde: Man kan sætte en hårelastik i knaphullet og sætte løkken rundt om knappen (og evt. sno den en omgang eller to alt efter hvor fed man er blevet). Jeg har fundet et billede her med en køkkenelastik, men jeg tænker, at det det er noget smartere at bruge en hårelastik, fordi den er stærkere, lidt mindre elastisk og fordi den ikke kan rive fat i ens mavehår på samme måde (ja, sådan nogle har jeg altså!).

Nå, men jeg regner jo med at blive federe på et tidspunkt (det skal nok lige passe, at jeg tager 5 kilo på om ugen lige pludselig), så jeg har været ude og kigge på markedet for ventetøj, og nøj, det er dælme da ringe. Der er ikke et særlig stort udvalg (og da slet ikke i almindelige butikker), det er dyrt og for det meste også pissegrimt og koneagtigt.

Og hvem fanden har fået den ide, at tværgående striber bare er da shit til gravide?! Det er en fremtrædende trend, og hvis man ikke så stor ud i forvejen, kan man da godt nok hurtigt komme til det. Derudover er vi ude i noget med underlige snit foran på brystet, underlige  farver og bælter mellem patværk og mave (WTF, venner? Det ser jo bare SÅ dumt ud – og det kan da umuligt være behageligt). Nå, du får lige en oversigt over mulighederne på nettet, så du selv slipper for at google:

H&M

Mamalicious

Smartkids

Nelly

Asos

Se i næste indlæg, hvad jeg endte med at købe.

Nu er jeg i uge 21, og det betyder, at jeg er lidt mere end halvvejs i graviditeten. Huha, jeg synes, at tiden går stærkt! Lige pludselig ligger man jo storsvedende og kælver, og så skulle der gerne komme en lille fedtet klump ud med ti tæer og ti fingre. Det er stadig ret freaky at tænke på!

Jeg har kunnet mærke den bette den seneste måned, men i sidste uge begyndte det også at kunne mærkes udenpå. Min kæreste har fanget det et par gange, og det er vist ret vildt. Altså, det er jo bare nogle små puf, men jeg kan mærke, at han kigger mere på min mave, aer den mere og spørger mere til, hvordan det går med junior. Det kan jeg godt lide. Og det går godt med den! Vi har været til misdannelsesscanning, og alt så fint ud. Den krummede sig lidt sammen, men der blev da målt og tjekket det, der skulle, og selvom vi ikke direkte fik nogen mål eller noget, så sagde damen, at alt var normalt. 🙂

Jeg har ellers ikke taget særlig meget på, ca. 2 kg, og efter hvad jeg kan forstå, skulle man have taget 5-7 kg på nu, så der er jo en del forskel. Jeg spørger lige læge eller jordemoder næste gang, men ellers er det ikke noget, jeg vil bekymre mig så meget om. Jeg spiser fornuftigt (lidt hele tiden, varieret, ikke alt for usundt, og mere eller mindre det samme som før), og jeg dyrker styrketræning og yoga på et helt normalt plan. Det vigtigste er, at baby har det godt, og det er jo bekræftet nu.

Det sidste stykke tid har jeg læst denne graviditetsdagbog af Sarah Engell. Tænkte, at det nok lige var noget for mig. Og jeg kan da godt genkende mange af de ting og overvejelser, hun skriver om, men den er altså skrevet  i et temmelig sukkersødt skær, hvor hende og manden/kæresten bare er lykkelige, hun har ingen problemer under graviditeten, og hendes fødsel tager 4 timer (hvor hun ikke sprækker). Desuden kører amningen derudaf i første hug og ungen er åbenbart temmelig fremmelig på skideområdet (don’t ask). Den eneste sky på himlen er hendes egen mor, der får en depression og senere en psykose og bliver indlagt, men det er ikke noget, der fylder særlig meget i bogen.

På en måde er det lidt ærgerligt, at når man nu har sat sig for at skrive en 100 % ucensureret dagbog om at være gravid, så er den forholdsvist problemfri, og parforholdet bare kører på skinner i en boble af lykke og glæde. Jeg skal overhovedet ikke klage over min graviditet og mit parforhold, men det ser nu nok noget leverpostejsfarvet ud i forhold til det, der beskrives i bogen.

Hvis jeg nu var en indebrændt alenemor eller bare var i et parforhold, der var lidt medtaget af min graviditet (hvilket vist ikke er helt ualmindeligt), eller hvis jeg knækkede mig konstant i ni måneder, eller havde den onde bækkenløsning allerede fra uge 14, eller hvis min fødsel endte i et todøgns mareridt med blod, lort, opkast og huhejkejsersnit eller var sprækket fra ende til anden (så at sige), så var jeg sgu nok blevet ret depri af at læse den bog.

Når det er sagt, så kunne jeg jo genkende masser (nogle?) af hendes overvejelser fra mig, og jeg tudede da også her og der, da ungen endelig var kommet ud.

Så altså: Læs den, hvis du har det rimelig okay med dig selv, din graviditet og din kæreste. Ellers skal du nok bare lade være og se De unge mødre i stedet for.

Måtte lige afbryde skrivningen med en bræktur. Hvad sker der for, at kvalmen kommer nu? Godt inde i andet trimester og midt om natten?? Havde spist to pærer, men det fortryder jeg da lidt nu! Føj for fanden. Jeg har virkelig ondt af dem, der har kvalme i hele og halve trimestre.

Den sidste uges tid har jeg haft mere og mere halsbrand og sure opstød. Ifølge ammestuehistorierne på min-mave.dk skulle det hænge sammen med mængden af hår på babys hoved… Der står også, at kakaomælk hjælper, så det prøver jeg lige nu.

Tidligere i dag (i går?) var jeg oppe at træne, og jeg gik måske lidt for hårdt til den, for puha, jeg fik det dårligt. Efter de afsluttende afspændings-/udstrækningsøvelser på gulv fik jeg det rigtig skidt og blev meget svimmel, selvom jeg rejste mig langsomt op og havde drukket masser af vand. Jeg var nødt til at sidde ned i ti minutter, før jeg følte, at det var forsvarligt at køre bil. Puha. Så er det måske allerede slut med gulvøvelserne? Hvad fanden kan og må man egentlig efterhånden??

Jeg synes, at jeg har været temmelig forskånet for de værste gener indtil videre, og har kun haft svimmelhed, stakåndethed, ømme patter, uren hud, træthed og lidt hovedpine. Det lyder måske af meget, men det er jo forholdsvist billigt sluppet i forhold til så mange andre med kronisk kvalme, der besvimer og er helt afkræftede.

Men altså, hvis jeg skal til at have det dårligt nu, er der altså lang tid til september… Jeg satser på, at jeg bare har spist noget forkert, og at jeg bare skal tage den lidt med ro i træningen.

PS. Kakaoen hjalp faktisk.

I går satte jeg mig for at få ryddet op i mine gamle boner og hængepartier med mere eller mindre ulæste breve om min pensionsordning. Og så fik jeg også lige kigget på min netbank. Ups. Har i den seneste halvanden måned brugt i nærheden af 20.000 danske kroner på sushi, tøj, sko, møbler, gourmetflødeboller og generel snold og fis og ballade. Telefonregninger og afdrag, fitness, husleje, mad og andre ‘faste’ udgifter er ikke medregnet; det er ren snold. For fanden da, send mig direkte i Luksusfælden!

Nu tænker du nok: “Jaja, men der er jo også mange ting, man skal købe, når man venter barn” og her kommer så det flove: Jeg har ikke købt noget som helst babyudstyr endnu. Jo, en ultrasmart hængelås til en barnevogn (som jeg ikke har endnu) og noget fototapet til børneværelset. Begge dele er købt gennem mine elskede rabatsider, hvor jeg jævnligt køber værdibeviser og gavekort til alskens sushi, oplevelser og tingeltangel. Jeg har endda fundet en side, der sender et dagligt nyhedsbrev med alle tilbuddene fra de forskellige rabatsider, så man ikke får fyldt sin indbakke. Og det er skidesmart, men damn, det er farligt!

Dem, de skriver om her, ik? Det er mig. Men nu stopper det altså. Jeg har rigeligt med penge på kontoen takket være skattepenge, men de holder jo ikke evigt, og jeg kan nok snart heller ikke udskyde bare nogle af babytingene så meget længere. Og når først jeg kommer på barsel, falder min indtægt jo noget. Det tror jeg godt nok bliver svært at vænne sig til. Især hvis baby er nem og sover meget (krydser fingre), for så er det jo let at bruge tiden på at netshoppe. Jeg starter afvænningen nu – når jeg liiige har været i H&M og bruge det værdibevis, som kun gælder til på lørdag.

Som nævnt i forrige indlæg skal vi højst sandsynligt have en pige, og jordemoderen kaldte den som noget af det første for “den lille prinsesse”. Havde bare lyst til at svare: “Nå, ligner jeg Mary så meget??” Argh, en af mine yndlingshadekæpheste.

Børn er ikke prinser og prinsesser, de er fucking piger og drenge. Den første, der siger/skriver det til mig, får prompte en mental lussing og en verbal afklapsning. Så hold dog op. Som du kan se på nedenstående infographic, er der intet attråværdigt i at være prinsesse. De skal bare sidde og se pæne ud og holde kæft. Også i det virkelige liv. Og nej, vi er åbenbart ikke kommet videre her i 2012….

Var også inde i en babyudstyrsforretning, hvor der var indrettet et legehjørne til ventende børn. Tydeligt kønsopdelt, naturligvis. Til pigerne var der et slot komplet med lyserød trone og lyserødt strygejern… Jeg brækker mig af stereotyperne. Jeg har aldrig selv passet ind i dem, og jeg håber ved gud heller ikke, at min unge kommer til det.

Du kan jo snart ikke få noget til piger, uden at det er lyserødt (eller til nøds lilla) og har plastret prinsessekroner ud over det hele. Til drenge er det altid fucking blåt og noget med sværd og Star Wars eller Disneys Cars aka. Biler. Suk/WTF.

Jeg synes hele kønsdebatten blev afsporet for nogen tid siden med hön-diskussionen, men det er altså på tide at gøre op med de stereotyper, som vi/medierne/legetøjsproducenterne mere eller mindre uforvarende presser ned over vores børn.

Jeps, den er god nok – måske altså. Vi skal have en pige, mener den jordemoder, der scannede os i påsken. Hun fangede et sædebillede af den lille i bedste kussomatstil, og der var de fineste skambamser at se. Meeen – alle, der har set det famøse billede, mener, at det lige så godt kunne være testikler. Tappen er jo også nem at overse fra den vinkel. Ikke at jeg skal gøre mig klog på babyers kønsorganer. Anyways, vi skal til misdannelsesscanning i næste uge, og der får vi jo måske chance for en second opinion og for at se nærmere på sagerne.

Uanset om det viser sig at være filet eller boller, håber jeg bare, at den er sund og rask. Der er jo fordele og ulemper ved begge køn: Med piger kan man (jeg) bedre forholde mig til, hvad der muligvis sker i hovedet på dem, når de bliver hysteriske, men fuck, hvor er der meget pissegrimt lyserødt børnetøj. Til gengæld er der meget af det.

En dreng ville måske have det lettere her på matriklen. Jeg er ikke selv af den specielt tøsede slags, og jeg legede både med biler og Barbie-dukker og klatrede forholdsmæssigt meget i træer min ringe motorik taget i betragtning. Mine bedste venner i de mindste klasser var drenge, og da jeg endelig fik en bedsteveninde, havde jeg svært ved at forholde mig til det der med at se på fyre. Jeg ville hellere høre musik, drikke øl og citere Gramsespektrum.

Desuden har min kæreste store ambitioner om at lære afkommet at bygge med Lego Technics (hvilket han ikke mener piger gider), og så har han vist drømt om en kneit, han kunne lære at reparere biler. Jeg har sagt, at det da ikke er noget problem at lære piger lidt teknik, men han er bare bange for, at hun så vokser op og bliver kvindelig kloakmester eller bilmekaniker.

Uanset hvad vi får, kan vi jo indoktrinere ynglet, som det passer os. Det er jo fordelen ved at få at få børn; man kan forme dem, ligesom man vil have dem. Og uanset om det bliver en pige eller en dreng, så bliver det uden tvivl en selvstændig, intelligent, no-bullshit lille abe med hang til dyr, friluftsliv, motion, tv-serier og teknik, der har manererne i orden og siger lige nøjagtig det, den har lyst til. For sådan vil vi gerne have dem. 🙂 Og så får den en lille opstoppertud og et ret nuttet babyface med høj pande og store kinder. Det kunne vi nemlig også se på scanningen.

Nå, så ligger man der og vrider og vender sig klokken alt for tidligt/sent i sin seng. Det gjorde jeg en times tid, afgjorde med mig selv, at det var synd for min kæreste, som rent faktisk skal op og på arbejde i morgen (hvilket jeg heldigvis ikke skal), så nu sidder jeg her i min sofa og prøver at blogge alle de tanker ud, der rumsterer i mit hoved. Vær forberedt på en syndflod af indlæg i denne årle morgenstund (medmindre jeg falder i søvn igen).

Vi skal til misdannelsesscanning om et par uger, men jeg faldt over et godt tilbud på en tryghedsscanning, så nu skal vi altså lige prøve det på lørdag. Jeg havde ellers forsvoret, at jeg ville bruge penge på ekstra, overflødige scanninger, men jeg kunne ikke stå for tilbuddet. Ooog så håber jeg jo, at vi kan se kønnet. Det er lidt spændende.

Jeg er ret ligeglad med, hvad det bliver, men det ville nu være rart at vide, om man skal forholde sig til en lille Åse eller en lille Ole. (Nej, de navne er IKKE i spil!) Det er jo ikke sikkert, at man kan se det, men altså… Ellers bliver det jo også bare meget rart lige at hilse på Junior m/k igen.