Archives for the month of: juli, 2012

Nu er der kun et par uger, til jeg går på barsel, og jeg glæææder mig. Jeg er træt af at stå op om morgenen, gå på arbejde, komme hjem igen og være alt for træt til noget som helst andet. Jeg får slet ikke trænet så meget, som jeg gerne ville, fordi jeg bare ikke har overskuddet for tiden.

Det har i øvrigt været en langstrakt proces at få planlagt den skide barsel, men nu håber jeg, at det er lykkes med lidt hjælp fra min fagforening. Min chef rider ikke samme dag, som han sadler, så jeg har selv taget teten og snakket med gud og løndamer og jurister og whatnot for at få fastlagt mine rettigheder og lavet en optimal barselsplan. Så nu kommer jeg til at gå fra en måned før termin og have 9 måneders barsel med blandet nedsat løn og barselsdagpenge.

Jeg har stadig ikke overblik over, hvad jeg vil få udbetalt hver måned, hvilket tirrer mit planlæggergen. Hvis det går helt galt, har jeg en opsparing, som jeg kan tage af, for vi har jo stadig noget husleje og andre ting, der skal betales, og hvem ved, hvor mange bleer ungen kan skide igennem på en dag. Jeg ANER ikke, hvad det koster at have en baby. Nå, det må vi tage, når den tid kommer.

Lige nu glæder jeg mig bare til at få afsluttet og overdraget mine opgaver på jobbet, så jeg kan holde fri med god samvittighed. Og så håber jeg dælme, at de kommer til at passe godt på det, mens jeg er væk, så jeg også har nogle kunder at vende tilbage til i løbet af sommeren 2013.

Argh, har fået en irriterende vane med at vågne ca. 2 timer før jeg skal op med gennemsvedig overkrop og semifyldt blære, der kun lige er så fyldt, at jeg ikke kan sove videre. Så må jeg begive mig ud for at tisse, og når jeg så kommer ind igen, kan jeg ikke falde i søvn igen.

Når jeg så har ligget en time eller halvanden, lykkes det som regel, men så skal jeg jo op igen lige om lidt, hvilket resulterer i, at jeg er pissetræt og gnaven resten af morgenen… Det er bare ikke superfedt.

Gode forslag modtages gerne.

… hæmoride, og den gør ondt, når jeg skal skide… Så er stilen lissom lagt. Hvis du er sart, så lad være med at læse videre.

*

Sidste gang jeg var oppe at træne i mit fitnesscenter, skulle jeg altså på toilettet midt i det hele, der er åbenbart ikke så god plads til tarmen mere. Nå, men det gør så godt nok lidt ondt,  og så drypper der frisk blod ned i kummen. Gik lidt i småpanik og håbede nærmest, at det kom bagfra og ikke forfra, som man siger. Det gjorde det så heldigvis også. Pyha. Skulle ikke ud i noget med pletblødning og tidlig fødsel, ellers tak! Senere på dagen skete det samme igen, men det er dog ikke sket siden.

Jeg må altså spise nogle flere fibre eller svesker eller noget, så jeg kan undgå det fremover, for det gør altså lidt nas! Derudover hjælper det ikke at presse så meget, men bare lade det flyde af sig selv (åh, the images) og at holde lidt op i maven, har jeg fundet ud af. Og så har jeg hørt, at man skal sidde let fremoverbøjet med ret ryg på toilettet.

*Gramsespektrum, som står bag den fantastiske kanon øverst i indlægget, er i øvrigt tilbage sammen med Tue Track. Nu hedder de Xtra Naan, og det er altså ret cool

Jeg har en guilty pleasure: Jeg læser Ekstrabladet. Og selvom der er nogle ting, jeg af princip bare ikke vil klikke på, så får jeg alligevel læst en del crap. Og diverse lidt for udpenslede grumme historier om vold, voldtægt og grufuldhed i almindelighed.

En af dem var om den lille Tobias, der blev tævet til døde af sin stedfar. Jeg kan ikke finde artiklen igen, men den fortalte om, hvordan stedfaren havde bidt, slået, sparket og kastet rundt med den lille dreng, så han til sidst døde af sine kvæstelser. Og om, hvordan hans mor havde så få ressourcer, at hun fandt sig i sin kærestes opførsel uden at gribe ind og skride fra ham/køre ungen på skadestuen/melde idioten til politiet. Utroligt, at sådan noget kan ske, uden at nogen eller kommunen (som faktisk havde kontakt til familien) gør noget.

I forlængelse af den historie har jeg læst den tidligere børnerådsformand, Lisbeth Zornig Andersens bog om sin opvækst. Om vold, druk, forsømmelse af helt små børn, overgreb, voldtægt og hvordan det kan lade sig gøre at komme ud på den anden side som et nogenlunde velfungerende menneske. Nøglen er ifølge hende, at man lytter til barnet, og at der findes enkeltpersoner, der rent faktisk ikke er ligeglade med barnets trivsel. Og som gør noget ekstra og har respekt. Det er en forfærdelig bog, men læs den! Især hvis du er pædagog eller på anden måde har med andre folks børn at gøre.

Til slut kom jeg uforvarende til at læse denne historie om gravide Maria, der på vej hjem fra ferie i Tyrkiet støder på en forladt og livløs lille bitte pige i en vejkant og begynder at amme hende, indtil hun liver op igen. Der må jeg tilstå, at jeg bare sad og tudede. Min kæreste blev helt forskrækket. Men her er jo en, der rent faktisk gjorde noget for nogen, selvom hun ikke kendte barnet. Hvis ikke hun havde været opmærksom, var de ikke kørt tilbage, og så var pigen nok bare død af hedeslag.

Moralen må være: Bland dig! Ellers er det hele jo lige til at tude over.