Nu er der kun et par uger, til jeg går på barsel, og jeg glæææder mig. Jeg er træt af at stå op om morgenen, gå på arbejde, komme hjem igen og være alt for træt til noget som helst andet. Jeg får slet ikke trænet så meget, som jeg gerne ville, fordi jeg bare ikke har overskuddet for tiden.

Det har i øvrigt været en langstrakt proces at få planlagt den skide barsel, men nu håber jeg, at det er lykkes med lidt hjælp fra min fagforening. Min chef rider ikke samme dag, som han sadler, så jeg har selv taget teten og snakket med gud og løndamer og jurister og whatnot for at få fastlagt mine rettigheder og lavet en optimal barselsplan. Så nu kommer jeg til at gå fra en måned før termin og have 9 måneders barsel med blandet nedsat løn og barselsdagpenge.

Jeg har stadig ikke overblik over, hvad jeg vil få udbetalt hver måned, hvilket tirrer mit planlæggergen. Hvis det går helt galt, har jeg en opsparing, som jeg kan tage af, for vi har jo stadig noget husleje og andre ting, der skal betales, og hvem ved, hvor mange bleer ungen kan skide igennem på en dag. Jeg ANER ikke, hvad det koster at have en baby. Nå, det må vi tage, når den tid kommer.

Lige nu glæder jeg mig bare til at få afsluttet og overdraget mine opgaver på jobbet, så jeg kan holde fri med god samvittighed. Og så håber jeg dælme, at de kommer til at passe godt på det, mens jeg er væk, så jeg også har nogle kunder at vende tilbage til i løbet af sommeren 2013.

Advertisements