Archives for the month of: august, 2012

Som gravid bliver man udsat for mange løftede pegefingre og latterlige kommentarer, har jeg fundet ud af. Da jeg proklamerede over for omverdenen, at jeg skulle have planlagt kejsersnit, kom det prompte: “Nå, hvorfor det? Har du selv valgt det?”, fordi konsensus tilsyneladende er sådan, at det er mest rigtigt at føde vaginalt, og hvis man af egen fri vilje vælger et kejsersnit, fordi man er rædselsslagen for at sprække fra ende til anden eller whatnot, er man ikke en rigtig kvinde.

Det er til nøds okay med kejsersnit, hvis man står i min situation med en baby i underkropsstilling, men visse ville sikkert også mene, at man skulle tage chancen med en sædefødsel med de komplikationer, der kunne opstå. Ellers tak, siger jeg.

Det er lidt det samme med amning. Til allerførste jordemorkonsultation blev jeg spurgt, om jeg havde tænkt mig at amme. Æh, rolig  nu dame, så langt er jeg slet ikke nået i mine overvejelser endnu. Lad mig lige vænne mig til tanken om, at der kommer en levende baby ud af det her først!

Jeg har da tænkt mig at prøve at amme, for argumenterne for er jo rimelig gode, men altså, nogle gange lykkes det jo bare ikke, eller nogle har ikke lyst til det, og fred da være med det. Det er altså ikke jordens undergang, og ungen skal nok blive okay alligevel. Jeg er fx ikke selv blevet ammet, og det kan da godt være, at jeg ville have haft færre øreproblemer og mindre eksem i min opvækst, hvis jeg havde fået modermælk, men det er der jo for fanden ingen, der ved med sikkerhed, og det kan lige så godt have noget med passiv rygning og øreringe med nikkel at gøre.

Jeg kan bare ikke forstå, hvorfor man skal stigmatisere mødre, der vælger ikke at amme, eller som ikke kan få det til at lykkes. Slap dog af. Man er jo usikker nok, når man ikke har prøvet at være gravid før, og der er rigeligt med ting, man skal tage hensyn til i forvejen.

Falcks og Stemcares markedsføring bærer også præg af at ville indgyde mere skyld hos den gravide. Parolen er: “Køb vores pissedyre produkter, ellers vil du ikke det bedste for dit barn.” Ej, men jeg brækker mig over det.

 

Denne graviditet lakker mod enden, og eftersom jeg dermed har næsten ni måneders erfaring udi at være gravid, har jeg samlet nogle gode råd, som jeg godt ville have vidst som helt ny forvirret 4+0’er med flad mave og bævende hjerte. Måske kan du bruge det til noget, så her kommer de:

Vent med at købe ventetøj, til du ikke kan være i dit eget tøj mere. Man kan klare sig et langt stykke hen ad vejen med sit eget tøj, eventuelt det mest løse af slagsen. Du kan heller ikke vide, hvordan din kropsfacon kommer til at se ud, så vent, til du rent faktisk skal bruge tøjet. Jeg købte ret tidligt et Flexi-belt fra Carriwell, men jeg fik ikke brugt det en eneste gang, fordi knapperne ikke passede til nogen af mine bukser, og fordi det var federe bare at rende rundt i løst tøj med elastikkanter (som jeg også kan bruge bagefter). Læs flere guldkorn om ventetøj her og her.

Tag dine vitaminpiller. Husk det nu bare! Det kan betyde ualmindeligt meget for dit velbefindende, at du får de ting, din krop har brug for.

Smerter og gener kommer og går. Fordi det gør ondt et sted i dag, er det ikke ensbetydende med, at det vil være sådan resten af din graviditet. Hvor mange gange har jeg ikke panikket og tænkt: “Ååååh nej, nu kommer kvalmen” eller “Nå, der kom den bækkenløsning, hvordan skal jeg nu komme igennem de næste fire måneder”, men det er alt sammen gået over igen.

Køb gerne nye bh’er. Det kan godt betale sig at investere i en god bh, også selvom du ved, at dine patter bliver endnu større endnu. Der er ikke noget værre end at skulle holde styr på patværket i en bh, der er for stram og for lille, samtidig med, at man føler sig fed og bumset og klodset. Hvis du aldrig kommer til at passe den igen, kan du sælge den videre på Trendsales.

Dyrk motion. Og bliv ved med det. LAD VÆRE med bare at lægge dig på sofaen, selvom du synes du har det hårdt. Det er svært at komme op igen, og du bliver bare mere dvask, doven og slap af det. Fortsæt med det, du plejer at lave, og trap eventuelt ned, hvis det bliver for hårdt. Derefter kan man supplere med mindre krævende discipliner. Jeg kan anbefale cykling, graviditetsyoga, crosstrainer og svømning, eventuelt med AquaMama-øvelser.

Lav knibeøvelser. Ingen synes, at stressinkontinens er sjovt…

Slap af med babyudstyret. Meget kan købes brugt på Trendsales og DBA. Og du behøver ikke have ALT i Babysam-kataloget. Brug babyfora til at læse om andres erfaringer. MEN:

Brugerne i babyfora har ikke altid svaret på alt. Der sidder mange hysteriske/uvidende/ligeglade mødre derude, der udbreder sig om dette og hint, selvom de ikke har en skid forstand på det. Dobbelttjek fakta hos troværdige kilder såsom Sundhedsstyrelsen.

Skrab alle de vareprøver sammen, som du kan. Man kan klare sig et godt stykke ad vejen med babypakker, men opgiv gerne et falsk telefonnummer og en sekundær mailadresse til spam, for du betaler med din sjæl. Læs mere her og her.

Det var de ting, jeg lige kunne komme i tanke om. Skriv gerne en kommentar, hvis du har tilføjelser og andre guldkorn… 🙂

Ja, jeg troede jo, at min kæreste og jeg var enige om, at datoen for snittet/fødselsdatoen skulle holdes hemmelig, men grundet dårlig kommunikation (han hører ikke altid efter, når jeg siger noget) er han kommet til at røbe det for sin mor. Og naboen, for at det ikke skal være løgn. Så nu kan det jo være ligegyldigt, og datoen er hermed ikke så classified, som jeg regnede med, den skulle være. Jeg har naturligvis fortalt det til mine forældre også, så ingen skal føle sig snydt, men argh, hvor er det faktisk ret irriterende.

Som sagt ville jeg gerne lige falde lidt ned og kigge lidt på tøsen i ro og mag uden at skulle føle mig forpligtet til at skynde mig at sende en opdatering til venner og familie, for naturligvis vil de være pissenysgerrige. Hvilket jeg udmærket kan forstå. Jeg magter heller ikke ‘held og lykke’-smsser om morgenen, for lige der tror jeg egentlig bare, jeg har lyst til at gå lidt ind i mig selv og forberede mig mentalt på dagens strabadser sammen med min kæreste.

Det fungerer jo ligesom en eksamen. Jo flere, der ønsker mig held og lykke og fokuserer på det, jo mere nervøs bliver jeg. Og pt. er jeg faktisk helt zen omkring det, men hvis folk bliver fucking ved med at spørge, om jeg er nervøs, så kommer jeg jo til at fokusere på det aspekt af sagen, og det har jeg bare SLET ikke behov for.

Nå, men jeg tror, at løsningen bliver, at jeg lukker ned for at alle former for kommunikationslinjer på et tidspunkt aftenen før og først tænder telefonen igen, når vi er klar til det. Og giver min kæreste besked på skrift. I neon. For jeg kunne måske godt forestille mig, at han lægger ungen på Facebook i samme sekund, den bliver hevet ud af min mave…

Posten har lige været her med endnu en babypakke, som jeg faktisk ikke kan huske, hvor jeg bestilte! Men den består af en pose i økologisk, vaskbar bomuld (!) med mange gode ting i:

  • Vådservietter fra Natusan, parfumefri, svanemærket, allergimærket
  • En body fra Name It i str. 50 til en værdi af 40 kr, mærket med EU-blomsten
  • En hel tube tandpasta med Zendium Classic, svanemærket
  • En politibil i plastik fra Dantoy, svanemærket uden ftalater og pvc, fra 1 år
  • Prøvepakker på 15 ml fra Derma: Man Face Cream, Woman 24H ansigtscreme og Baby Salve uden parfume, parabener og farvestoffer. Du må virkelig ikke spørge mig, hvad forskellen på de to ansigtscremer er. Normalt kan man skelne mellem mande- og damecremer på duften, men disse er jo duftfri… Hmm…
  • Nøglering med en vognmønt, motiv af svanemærket og Ecolabel.

Derudover er der brochurer fra Miljøministeriet/Klar til storken og Miljømærkning/Dansk Standard med gode råd til at undgå kemi og allergifremkaldende stoffer. Der var stadig lidt for mange ting, der var pakket ind i plastik, men alt i alt en yderst brugbar og relevant babypakke, som jeg nok skal få brugt, og samtidig er det jo ren indoktrinering til nervøse, småhysteriske nybagte mødre. Der skal også gives pluspoint for, at pakken bliver leveret direkte til døren. 🙂 Tak til Miljømærkning Danmark!

Nu er jeg jo i sandhed en nybegynder udi moderskabet, hvilket navnet på denne blog også antyder. Det betyder, at jeg ikke ved, hvordan man skifter en ble, ammer, holder en lille skabning korrekt, bøvser den, får den til at holde op med at græde og leger med den. Jeg ved, at jeg indtil videre har fokuseret meget på selve graviditeten, fordi det er der, jeg er nu, og udstyr/fysiske ting, for dem kan jeg forholde mig til.

Jeg har absolut ingen anelse om, hvordan det vil blive, når først den bette kommer ud, og selvom jeg glæder mig til at se, hvad det er for en størrelse der har ligget og sparket til mig i ni måneder, så har jeg absolut ingen forventninger til noget som helst. Alle småbørnsforældre kommer med den sædvanlige klagesang om, hvor hårdt det er (“Bare Vent”-talen), men de fleste fortæller også, hvor fantastisk det bare føles, når man ser baby første gang.

Undskyld mig, men det har jeg bare svært ved at tro på sker for mig. Jeg kunne måske godt forestille mig, at jeg ville være typen, der liiige skal vænne mig lidt til situationen, før jeg kan tage det hele ind og begynde at føle de der helt overvældende følelser. Der vil min kæreste nok være bedre til at omstille sig med det samme.

Jeg tror bare på at tage tingene stille og roligt, oppefra og ned, i den rækkefølge de kommer, og så ellers bare forberede mig bedst muligt på snit, amning, bleskift og alt det andet ved at læse de der babybøger, jeg har lånt på biblioteket.

Jeg har før hørt om, at fremmede personer godt kan finde på at rage på gravides maver uden forvarsel. Det synes jeg lyder ualmindeligt grænseoverskridende, og jeg har heldigvis været forskånet for krænkelser i den afdeling. Men – man bliver alligevel lidt offentlig ejendom, når man render rundt med mave på.

I starten kunne man se, at folk lige kiggede en ekstra gang på den, mens de spekulerede på, om man nu egentlig var gravid eller bare småfed. Når den bliver større, får man lige elevatorblikket. Det gør jeg også selv, måske fordi man ikke lige forventer den der ballon midt i det hele? Det er jo trods alt et fåtal, der er gravide, ud af alle de personer, man møder i Netto.

Kommentarer har jeg dog ikke fået så mange af fra folk, jeg ikke kender. Med undtagelse af, når jeg træner. Nu ved jeg ikke, om det er den større frekvens af ældre damer (ja, mænd holder sig egentlig heller ikke tilbage!), at jeg har lidt strammere tøj på end normalt, eller om det virkelig bare er sådan en sensation at se en gravid dyrke motion/styrketræning, at man bare føler, at man må komme med en kommentar.

Misforstå mig ikke, de fleste kommentarer er virkelig søde og komplimenterer mavens placering (!), at det er flot, at jeg stadig træner, eller at den er pæn (ja, nu kan de jo heller ikke se den udspilede hud, alle blodårene, pelsen og min udpoppede navle), men jeg bliver altså bare sådan lidt forlegen, når folk, som jeg slet ikke kender, har en mening om min krop.

Måske er det bare sådan en ide om, at en stor mave er sådan en hvid elefant i lokalet, som man er nødt til at kommentere, for ellers er det pinligt? Jeg ved det ikke. Og ja, det gik lige op for mig, at jeg sammenlignede min mave med en hvid elefant. Hvilket måske ikke er helt hen i vejret.

Så kom brevet med datoen for kejsersnittet. Det har været fem (5!!) dage undervejs. Det er fandme da også tarveligt at sende sådan noget med B-post… Teksten var jo heller ikke længere, end det kunne have stået i en sms. Vi har besluttet at holde datoen hemmelig, så det bliver en overraskelse for alle andre, ligesom hvis det var en almindelig fødsel.

Vi vil også gerne lige kunne sunde os og se lidt på den lille, før folk begynder at komme på besøg/ringe/sende sms osv. om, hvordan det er gået. Det tror jeg sgu bare ikke nogen af os magter, lige efter tøsen er kommet ud. Der KAN jo også ske det, at vi ankommer til fødegangen, bliver scannet, og får at vide, at hun har vendt sig, og så bliver vi jo sendt hjem igen. Nøj, det ville være nederen at meddele til alle: Ej, sorry, det bliver altså ikke i dag alligevel.

Min mor, den planlægningsfreak, er dog ikke så glad for vores beslutning, men det er jo os, der bestemmer det, og ikke hende.

Der er endnu en af mine gravide damebekendtskaber, der har født. En uges tid før termin. Så nu er vi kun fire interne tilbage. Og hvis vi skal dømme efter terminer, er jeg den næste i rækken. Gulp.

Jeg har stadig ikke fået nogen dato for kejsersnittet, men der er jo stadig en risiko for, at jeg selv går i fødsel før tid. Hvilket jeg ikke håber. Det kunne være rart at få nået mine ting først og få lidt ro på, inden det for alvor går løs.

Er begyndt at fokusere lidt mere på amning, som nok er det største mysterium for mig. Det lyder så kompliceret og alle lovpriser det, men ingen synes at det er rigtig ligetil eller superfedt. Hm.

Og selvom jeg snart glæder mig til at se, hvad og hvem det egentlig er, jeg har gået og bagt på i snart ni måneder og som konstant rambukker min navle indefra, så må vedkommende godt blive derinde lidt endnu.

Nu, hvor jeg er sprunget ud som kejsersnitfødende, føler alle mulige og umulige folk trang til at komme med de mest fantastiske historier om dette og hint. Jeg imødekommer alle gode råd med kyshånd, og jeg vil gerne vide, hvad jeg går ind til, men slap dog lige lidt af med detaljerne, venner!

Har i løbet af den sidste uge hørt, at mit fødested skulle være virkelig dårligt, især til komplicerede fødsler (fra en, der ikke selv har født der, og som fik det sidste barn for tja seks år siden), at man no matter what får en ardelle, som man bare ALDRIG kan komme af med igen, som tilsyneladende er så forfærdelig (fra en, der har fået tre kejsersnit og har en virkelig flad mave, som ikke har antydningen af deller), og at man skal have fremstillet specialudstyr til at komme ud af sengen i mindst to måneder efter kejsersnittet OG hjælp fra kæresten, hver gang man skal rejse sig.

Nå, jamen tak for info! Jeg har dog også fået nogle gode, konstruktive råd, f.eks. at jeg skal læse Bogen om kejsersnit, og at … se, der forsvandt det andet gode råd lige fra min hukommelse. Christ. Jeg vender tilbage, når jeg kommer på det…

Så sidder jeg her igen, urimelig tidligt, foran computeren, og alle de indlæg og tanker, der har fløjet rundt i hovedet på mig de sidste par dage, er helt væk igen… Måske hænger den manglende søvn sammen med, at jeg husker sindssygt dårligt for tiden? Jeg er stor fan af kalenderen på min telefon, for når jeg endnu en gang har glemt, hvilken dag det er, er det pænt svært at holde styr på mine aftaler!

Jeg sover typisk 6 timer om natten, hvis jeg er heldig, og så vågner jeg alt for tidligt, fordi jeg sveder og skal tisse, og så kan jeg slet ikke falde i søvn igen bagefter. Det går heller ikke så godt med at få taget lure midt på dagen. Der er jeg jo for det meste midt i et eller andet. Jeg får da brugt min solseng, men sover ikke så meget på den. Det er lidt irriterende, for jeg ved jo, at det lissom er NU, jeg skal sove. Både for at være frisk til fødsel/operation og for at være på forkant, når baby kommer.

Måske er det min todoliste, der holder mig vågen på et ubevidst plan? Jeg kæmper i hvert fald stadig med at få krydset det hele af, men det tager sin tid, og der dukker hele tiden nye ting op.