Ja, jeg troede jo, at min kæreste og jeg var enige om, at datoen for snittet/fødselsdatoen skulle holdes hemmelig, men grundet dårlig kommunikation (han hører ikke altid efter, når jeg siger noget) er han kommet til at røbe det for sin mor. Og naboen, for at det ikke skal være løgn. Så nu kan det jo være ligegyldigt, og datoen er hermed ikke så classified, som jeg regnede med, den skulle være. Jeg har naturligvis fortalt det til mine forældre også, så ingen skal føle sig snydt, men argh, hvor er det faktisk ret irriterende.

Som sagt ville jeg gerne lige falde lidt ned og kigge lidt på tøsen i ro og mag uden at skulle føle mig forpligtet til at skynde mig at sende en opdatering til venner og familie, for naturligvis vil de være pissenysgerrige. Hvilket jeg udmærket kan forstå. Jeg magter heller ikke ‘held og lykke’-smsser om morgenen, for lige der tror jeg egentlig bare, jeg har lyst til at gå lidt ind i mig selv og forberede mig mentalt på dagens strabadser sammen med min kæreste.

Det fungerer jo ligesom en eksamen. Jo flere, der ønsker mig held og lykke og fokuserer på det, jo mere nervøs bliver jeg. Og pt. er jeg faktisk helt zen omkring det, men hvis folk bliver fucking ved med at spørge, om jeg er nervøs, så kommer jeg jo til at fokusere på det aspekt af sagen, og det har jeg bare SLET ikke behov for.

Nå, men jeg tror, at løsningen bliver, at jeg lukker ned for at alle former for kommunikationslinjer på et tidspunkt aftenen før og først tænder telefonen igen, når vi er klar til det. Og giver min kæreste besked på skrift. I neon. For jeg kunne måske godt forestille mig, at han lægger ungen på Facebook i samme sekund, den bliver hevet ud af min mave…

Advertisements