Jeg forstår slet ikke, at vi allerede har haft den lille i tre uger. Tiden er gået helt vildt stærkt! Du må ikke spørge mig, hvad fanden tiden er gået med, for jeg synes ikke, at jeg når en skid ud over at passe hende, og så krævende er hun jo heller ikke. Hun sover trods alt en del, også om natten, så man burde kunne klemme andre aktiviteter ind i skemaet, men i praksis er det bare ikke muligt…

Hvis jeg når at vaske tøj, så det er nogenlunde i bund, er jeg heldig. Rengøring er ikke-eksisterende, medmindre min mor kommer og gør det. Aftensmaden står min kæreste mere eller mindre for, fordi tøsen altid skal ammes omkring det tidspunkt, og sådan noget som hårfjerning på moderkroppen er jeg slet ikke nået til endnu. Selv om guderne skal vide, at jeg trænger gevaldigt!

Når jeg kigger på visse andre morblogs rundt omkring (ingen nævnt, ingen glemt), er jeg altså bare en enormt ufashionabel mor. Okay, jeg har ingen au pair til alt det grove, men jeg har kun haft makeup på én gang siden fødslen, og selvom det er lykkedes mig at komme i bad hver dag, kan jeg altså godt rende rundt i de samme bukser i mange dage i træk, og mælkepletter på blusen (trods ammeindlæg) er ikke noget særsyn. Vær glad for, at der ikke er billeder på denne blog!

Til gengæld har jeg tabt næsten 12 kg siden fødslen, og jeg er dermed længere nede end præ-graviditetsvægt. Og julevægt. Og muligvis præ-2009-vægt. Det er i hvert fald længe siden, jeg har været så tynd. Det ser ikke særlig godt ud, især fordi mine muskler er så godt som væk. Glæder mig virkelig, til jeg kan komme i gang med at træne igen, selvom det bliver vildt hårdt at starte helt fra bunden igen. Og så må jeg have vænnet tøsen fra at kræve mad/bleskift/nusning, hver gang det er spisetid for mig, inden jeg svinder helt ind.

Advertisements