Archives for the month of: oktober, 2012

Jeg har fundet ud af, at folk ikke siger det lige ud, hvis ens baby er tyk. Næ nej, så siger man, at han/hun er en ‘basse’. Og ja, min baby er tyk, grænsende til fed. På en dårlig dag kan hun godt ligne Jabba the Hut…

Reklamer

Tøsen har i dag præsteret at skide sig selv til helt op ad ryggen. Lækkert? Nej, ikke rigtigt. Nå, det er nok ikke sidste gang det sker. Har bare svært ved at forstå hvordan det rent fysisk kan lade sig gøre med tyngdekraften and all…

Sidder her i den tidlige morgenstund og tænker over, hvor godt et liv jeg egentlig har. Havde ikke den samme lykkefølelse for et døgn siden, hvor jeg nærmest havde ammet uafbrudt hele natten… Men tøsen har sovet 6 timer i træk (vi havde vist begge to brug for lidt søvn) og nu ligger hun her og får morgenmad. Uden tænders gnidsel og kun lidt ondt i vorten. Hun er altså sød, det kan jeg ikke komme udenom.

Derudover har jeg en god kæreste, der elsker mig og gør mange ting for mig og os, et dejligt hjem og nogle katte, der nok er pisseirriterende, men også meget nuttede og virkelig gode til at fange mus. Hvilket er meget godt, for jeg kan høre, at de er begyndt at rumstere på loftet, hehe!

Jeg mangler ikke noget (jeg har virkelig svært ud at udfylde en ønskeseddel) og jeg har en sød familie, der kærer sig om mig, og venner, der er der, når det gælder.

Jeg har sikkert glemt alt dette om fem lortebleer og fire skrigture, men nu har jeg da skrevet det ned, så jeg kan minde mig selv om det igen! Og så glemmer jeg heller ikke synet af den lille, der lå og smilede til mig lige før, lige med det samme. 🙂

Godmorgen og god dag til alle!

Jeg har en vikle. Under graviditeten havde jeg hele tiden en ide om, at jeg skulle have fat i sådan en, for det så bare skidesmart ud. Eller nej… lad mig lige omformulere det: De er pissegrimme, og det ser tåbeligt ud (tit har de også nogle sindssyge farver). MEN! Det der med, at man bare kan svinge ungen på nakken og hoppe ud i det blå, det er sgu en ret tiltalende tanke. Især når jeg har set alt det habengut, mine veninder med børn slæber med, når de skal nogen steder. En vikle eller anden bæredims virker sgu bare lidt mere handy end lift, voksipose og barnevogn. Og så har man hænderne fri. Pt. sidder jeg f.eks. og skriver med sovende barn på brystet, og jeg skriver med begge hænder. 🙂

Nå, men det var jo totalt fagre nye verden for mig med de der vikler, og der findes et hav af forskellige typer, mærker og designs. Fælles for dem alle er dog, at de er ret dyre, når man tænker på, at det basalt set bare er et stykke langt stof. De har tendens til at være økologiske og temmelig spraglede, men jeg har fundet ud af, at det er for at camouflere diverse gylp- og savlepletter. Min er desværre sort, og her ses alle pletter…

Derudover er det totalt angstprovokerende at kaste sig ud i et indkøb, fordi man skal lære at binde den korrekt af hensyn til barnets sikkerhed og både mors og barns ergonomi. Det er jo ikke meget værd, hvis I begge får en rygskade af at bruge den… Man kan gå til såkaldte slyngemøder og købe dyre kurser, hvor man kan lære det, men jeg har nu klaret mig med forskellige videotutorials på nettet. Denne og denne er f.eks. rigtig gode.

Det med at bære sit barn på den måde ses tit som en lidt alternativ hippieting, som det også blev pointeret i So F**king special forleden. Men jeg tror altså, at det vender. Man behøver ikke være særlig hippieagtig for at kunne se det smarte i ikke at skulle bære rundt på eller sidde med en baby i favnen hele tiden. Selvom man er på barsel, er det jo meget rart at kunne lave noget andet engang imellem. F.eks. tage ud og handle, skrive og gå en tur uden at pakke barnevognen ud og ind. Uden at forsømme ungen imens.

Det virker som om det ikke er helt legitimt at synes, at det der amning bare er noget lort. Alle steder står der, at det er sådan en hyggelig stund, der skaber stærke bånd mellem mor og barn, og man hører af og til folk sige, at de ligefrem savner det. Well… Det kommer jeg altså aldrig til at synes. Det gør effing naller, det kommer altid ubelejligt, når man skal et eller andet, det tager en allerhelvedes tid (en time er ikke unormalt, og vi har præsteret at komme op på to timer på et tidspunkt), og så synes jeg, at det er gudsjammerligt kedeligt. Dertil kommer alt besværet med suttebrik og medfølgende svineri med mælk ud over det hele og våde pletter på både mig og hende. Og christ, hvor er sådan noget modermælk dog umanerlig fedtet!

Nå, men dem, som jeg har talt med, som ammer pt., vil i hvert fald ikke indrømme, at det ikke er det fedeste i verden. Enkelte har efter ammeperioden indrømmet, at det bare heller ikke var fedt for dem, men det virker som om at man bare ikke må synes, at det er nederen at bruge halvdelen af sit døgn på at have en unge hængende i sine alt for tyndslidte brystvorter. Jeg vil gerne bryde det tabu og sige, at jeg ikke kan lide at amme. Jeg bliver dog ved alligevel, fordi det skulle være så pissesundt for barnet, og hvad gør man ikke for at give sin unge det bedste? Men jeg vil nu godt forbeholde mig retten til at hade det.

Man siger, at man ikke skal amme for enhver pris, og nej, det skal man ikke, men jeg har masser af mælk, hun tager vildt flot på, og alternativet med udmalkning og/eller modermælkserstatning er bare meget mere besværligt med hensyn til planlægning og rengøring. Jeg har dog købt en brystpumpe, så jeg kan malke ud i ny og næ og få et par timer for mig selv. Eller give flaske, hvis vi skal nogen steder, så jeg ikke skal gå afsides i flere timer eller alternativt flashe patværk og suttebrikker for hele selskabet og have skiftetøj med, fordi den lille er et svin, når hun spiser.

Men uanset hvad, så glæder jeg mig, til hun kan tage fast føde, og jeg tæller ned til den dag, hvor det sker…