Archives for the month of: december, 2012

Min lille baby er snart fire måneder gammel, og jeg må snart gå i gang med at træne mine mavemuskler, hvis jeg skal følge forskrifterne for kejsersnitpatienter. Jeg har dog snydt lidt og er gået i gang på forhånd.

Jeg begyndte at træne i fitnesscenter igen for næsten to måneder siden, og selvom jeg godt kunne mærke, at der virkelig skulle arbejdes med mavemusklerne, blev jeg positivt overrasket over min kondi. Jeg undgik mavemaskiner og -øvelser i starten, men man skal jo i gang på et tidspunkt, og jeg stopper, når jeg kan mærke, at det er for meget. For ja, det føles stadig lidt underligt, som om det ikke er faldet helt på plads endnu.

Det irriterer mig bare, at jeg har udviklet en topmave. Sådan en har jeg aldrig haft før, i hvert fald ikke så stor, men den er lige så stille kommet snigende noget tid efter fødslen. Den så faktisk mere flad ud lige efter operationen, underligt nok. Da var den dog mere dejagtig i huden, men det er aftaget, heldigvis. Jeg kunne mærke min mave blævre, når jeg gik. Meget mærkelig følelse!

Jeg satser på, at det nok skal blive normalt igen på et tidspunkt. Jeg nyder i hvert fald at komme ud af huset et par timer uden baby og bare gøre noget godt for mig selv. Det giver mig altså nyt overskud til at være en bedre og mere overbærende mor.

Nå, som jeg har sagt før, så er det eneste, man kan regne med, at man ikke kan regne med noget. Det betyder, at vi har blandede resultater med den nye puttemetode. Nogle gange fungerer det, og andre gange går det ad helvede til. Det ser dog ud til, at jo mere, tøsen har sovet om dagen, jo bedre og nemmere sover hun om natten. Det er efterhånden rigtig nemt at få hende til at sove om dagen, og hun tager også nogle gode lange lure på et par timer.

Hun sover også et godt stræk om natten, fx sov hun otte timer i nat uden stop. Virkelig dejligt! I skrivende stund er vi i gang med godnatamningen. Det har indtil videre taget 40 minutter, og der er lysvågne øjne, så jeg gruer for, at det kommer til at tage lang tid, for hun falder lidt hen, så jeg kan lægge hende.

Hvad skulle jeg dog gøre uden min telefon under disse laange amninger?! Den tilbyder da en vis adspredelse med spil, nyheder, facebook, shopping og blogging. 🙂

Så kom december, og den er fløjet så hurtigt forbi, at den snart er slut igen. Jeg fatter simpelthen ikke, hvordan tiden kan gå så stærkt! Det har været hyggeligt at bruge måneden på alle de traditionelle juleting såsom at bage og spise småkager, tænde lys alle vegne og se julekalender. Tøsen er ligeglad med al tamtammet, for hun fatter jo ikke en bjælde af noget som helst endnu, men disse dage med besøg og besøgende sætter alligevel sine spor i den bette. Desværre om aftenen, når hun skal sove.

Hun elsker, når der sker noget, og hun følger opmærksomt med i alt. Og hun bliver sur, når hun ligger ned, for så kan hun jo ikke se noget. Hendes lille hjerne har bare stadig svært ved at kapere alle de indtryk, hun får, og eftersom de tilsyneladende bearbejdes om aftenen, giver det en umulig og ukoncentreret skrigeunge, der bare absolut ikke vil falde i søvn.

Førhen kunne jeg bare amme hende i søvn og lægge hende i sin seng, men den går ikke længere. Nu gider hun ikke altid at spise, og hvis det endelig lykkes at amme hende i søvn, vågner hun for det meste med det samme eller efter kort tid, når hun er blevet lagt. Eller også tisser hun i bleen, når alt er roligt, og så man kan starte forfra. For den lille primadonna kan da ikke ligge med tis i bleen, næh nej.

Vi har prøvet mange forskellige ting i ren desperation (man bliver jo sindssyg, når man ikke får sin søvn), fx at køre hende træt med leg umiddelbart før amning, gå rundt med hende på armen i hele og halve timer, putte hende i flyverdragt, lægge hende i barnevognen, lægge hende i vores seng og andre ting, som jeg sikkert har glemt nu.

I disse søvnløse nætter har jeg googlet løs for at finde de vises sten, men der er vist ikke nogen enkel løsning. Dog har jeg fundet ud af, at det der med at afprøve forskellige ting i vildskab i hvert fald ikke dur, for så bliver ungen bare forvirret og usikker. Man skal selv udstråle ro og udvise lederskab.

Jeg har også læst mig frem til, at babyer helst skal falde i søvn selv, uden at man skal holde dem eller amme dem i søvn, for så bliver de forvirrede, når de vågner halvt og pludselig ligger et helt andet sted. Det ville være rart ikke at være nødt til at amme hende i søvn, men hvis bare dét virkede, ville det være fint med mig. Det gør det bare ikke. Ikke mere, i hvert fald.

I går prøvede jeg så en fremgangsmåde, jeg læste om i et babyforum: amme baby, indtil hun er lige ved at døse hen, og lægge hende i sin seng, pakke hende godt ind og holde en hånd på hendes brystkasse, indtil hun faldt til ro. Og med det samme lægge en hånd på hende igen, hvis hun blev urolig. Det virkede! Selvom der var store vågne øjne, da jeg lagde hende.

Hun sov lidt over 5 timer, og til sidst vågnede jeg endda selv og kunne ikke sove mere. Jeg havde tændt en natlampe, så jeg kunne holde øje med hende og hurtigt lægge hånden på hende, hvis hun blev utilfreds, hvilket skete nogle gange. For dælen, jeg håber det virker igen i aften, for det er altså hårdt at være mig, når jeg ikke får min nattesøvn. Mit overskud forsvinder som dug for solen, og så ender man i en dårlig cirkel med træt og uoplagt mor -> usikker, forvirret og grædende baby.

Jeg synes selv, at jeg har fundet den bedste gave fra barnebarn til bedsteforældre. Og nej, det er ikke en vægkalender med billeder af den bette, for jeg syntes ikke lige, at jeg kunne finde 12 gode billeder af hende. De billeder, vi har af hende, er taget med mobiltelefon og uden blitz, og det bliver bare aldrig rigtig skarpt og lækkert. Desuden er hun ligesom sine forældre ikke udpræget fotogen. 😉

Og hvad gør man så? Man køber et sæt “Fortæl nu”-bøger til de stolte bedsteforældre. Ja altså, det er teknisk set ikke en gave, men et lån. Pointen er, at bogen indeholder rigtig mange spørgsmål om bedsteforælderens opvækst og liv i øvrigt, og så er der plads til, at bedste kan skrive lidt om det. Det er jo genialt.

Selvom ens forældre ikke er de store forfattere, er det nemt og overskueligt at gå til, og barnet får et herligt minde om sine bedsteforældre, når de engang ikke er mere. Og mens de stadig er her, vil sådan en bog give anledning til en masse god historiefortælling og uddybning.

Det varer jo nok lige et par år, før det kommer til at ske, men de gamle skal jo også lige have tid til at udfylde den først. 🙂

Jeg håber, at mine forældre og svigerforældre er med på den, for jeg synes det er en rigtig god idé. Og jeg ville ønske, at jeg havde sådan nogle bøger om mine egne bedsteforældre.

Du finder dem billigst her.

HVIS DU ER SART, SKAL DU NOK BARE SPRINGE DETTE INDLÆG OVER 😉

Jeg har altid troet, at noget af det værste ved at have en baby var, at man skulle skifte bleer hele tiden. Men nej. Jeg synes faktisk ikke, at det er så slemt, selvom der nok er 7-10 bleskift i døgnet.

Hun skider efterhånden kun én gang i døgnet, og selvom sådan en gærdet gang tyndskid (ja, sorry) godt kan være halvklam, synes jeg faktisk ikke det er så slemt. Og tissebleerne er jo a walk in the park, de lugter knapt nok. Det er straks værre, når hun først skider eller tisser, når bleen ER kommet af. Sikke et svineri.

Jeg har dog hørt, at babylort kun bliver værre med tiden og begynder at ligne og lugte som rigtig voksen menneskelort, når de begynder at få rigtig mad, så det kan godt være, jeg skifter holdning senere…

Der sker noget nyt med tøsen hele tiden, og det er virkelig fedt, at man kan følge udviklingen fra uge til uge! Hun er virkelig god til at holde sit hoved selv og holde kroppen stiv, og hun vil allerhelst sidde ret op og ned på skødet af os hele tiden, så hun kan følge med i det hele. Hun gider ikke ligge ned mere, det er for kedeligt. Når hun sidder i viklen, er hun også ved at dreje hovedet af led for at se det hele – hun sidder jo ellers med ansigtet ind mod mig.

Det er blevet rigtig nemt at lokke store smil ud af hende, man skal nærmest bare kigge på hende nu, og hun griner højlydt, når man trækker ærmerne på bodyen ud over hænderne på hende eller vipper kraven ud over hovedet på hende. Et andet kæmpehit er at sidde med hende foran sig og tage fat i hendes hænder og lege band med fagter og lyd, fx trommer, klaver og guitar. Nøj, det er sjovt. Man bliver helt lalleglad af at se på hende, og så griner hun endnu mere. Det er så dejligt!

Hænderne er vildt interessante nu, og hele næven ryger i munden, hvis hun ser sit snit til det. Hun tager også fat i ting, og der er da allerede røget en tallerken på gulvet, fordi den stod lidt yderligt på bordet.

Til gengæld skal vi øve det med at ligge på maven meget mere end hidtil. Selvom hun har en stærk ryg, er hendes arme lidt svage, og hun bliver hurtigt træt af at skubbe kroppen opad. Som det ser ud lige nu, er hun tættere på at stå op selv end at kravle, meeen mon ikke hun tager den traditionelle rækkefølge alligevel.

Da du læste det foregående indlæg, tænkte du nok: Hvordan fanden kan damen huske specifikke tidspunkter flere dage tilbage i tiden!? Svaret er, at det kan jeg da for fanden heller ikke. Jeg kan jo knapt huske, hvor gammel jeg selv er længere!

Min lille hemmelighed er en smart app på min telefon. Jeg ledte efter en app, hvor jeg nemt kunne tracke amninger, deres længde samt sovetider, og jeg hentede adskillige for at finde den bedste (der også var gratis).

Jeg fandt frem til den, der passede mig bedst, iBaby, hvor man også kan logføre lure og bleer. Det er ret simpelt, faktisk. Man kan derefter se,hvor længe baby har sovet og spist det det sidste døgn, samt hvor lang tid, der er gået siden sidst.

Jeg har også en widget, der fortæller mig tidspunktet for seneste amnings start, og hvilket bryst jeg brugte. Ja, det er røvsmart, for jeg glemmer af og til, hvor jeg nåede til, om jeg så må sige.

Layoutet er lidt primitivt, og det ville være rart, hvis man kunne trykke på en stopknap i stedet for at angive tidslængden manuelt i minutter. Men okay, den er gratis, og den fungerer fint, hvis man er sådan en statistikelskende kontrolfreak ligesom mig.

Nå, men jeg må hellere lige komme med en update på det her rytmehalløj. Første dag gik det okay, selvom baby kun kom ud i barnevognen to gange.

Næste dag gik helt ad helvede til. Barnet ville først sove sin eftermiddagslur halv seks om aftenen, og så vågnede hun igen kl. 21! Så var hun jo totalt frisk og havde ikke tænkt sig at gå i seng samtidig med mig kl. 23. Heller ikke med den sædvanlige times amning i sengen. Argh. Klokken blev fandme halv fire, før projektet lykkedes. Jeg var lidt træt dagen efter.

Til gengæld gik den efterfølgende dag nærmest helt perfekt. Tøsen sov lidt over 2 timer om formiddagen og næsten 3,5 timer om eftermiddagen. Great success! Hun var vågen fra 16.30 til kvart i elleve og vågnede først igen halv fem for at få mad. Hold kæft, hvor er det fedt!

Selvfølgelig vågnede moderen midt om natten, fordi hun havde drømt, at ungen havde gylpet ud over det hele, men hun lå jo bare der i sin sødeste søvn. 🙂

Vi skal helt sikkert arbejde videre med den der rytme, men jeg tror ikke, at vi kan komme op på tre lure om dagen, for hun sover simpelthen for længe. Og så kan jeg læse mig til, at hun er meget længere vågen ad gangen end andre på tre måneder.

En hurtig google-søgning viste, at andre er vågne i omkring halvanden time ad gangen. Det ville være alt for lidt for tøsen, når hun spiser så længe som hun gør. Så ville vi jo aldrig se hende i oprejst position med åbne øjne!