Så kom december, og den er fløjet så hurtigt forbi, at den snart er slut igen. Jeg fatter simpelthen ikke, hvordan tiden kan gå så stærkt! Det har været hyggeligt at bruge måneden på alle de traditionelle juleting såsom at bage og spise småkager, tænde lys alle vegne og se julekalender. Tøsen er ligeglad med al tamtammet, for hun fatter jo ikke en bjælde af noget som helst endnu, men disse dage med besøg og besøgende sætter alligevel sine spor i den bette. Desværre om aftenen, når hun skal sove.

Hun elsker, når der sker noget, og hun følger opmærksomt med i alt. Og hun bliver sur, når hun ligger ned, for så kan hun jo ikke se noget. Hendes lille hjerne har bare stadig svært ved at kapere alle de indtryk, hun får, og eftersom de tilsyneladende bearbejdes om aftenen, giver det en umulig og ukoncentreret skrigeunge, der bare absolut ikke vil falde i søvn.

Førhen kunne jeg bare amme hende i søvn og lægge hende i sin seng, men den går ikke længere. Nu gider hun ikke altid at spise, og hvis det endelig lykkes at amme hende i søvn, vågner hun for det meste med det samme eller efter kort tid, når hun er blevet lagt. Eller også tisser hun i bleen, når alt er roligt, og så man kan starte forfra. For den lille primadonna kan da ikke ligge med tis i bleen, næh nej.

Vi har prøvet mange forskellige ting i ren desperation (man bliver jo sindssyg, når man ikke får sin søvn), fx at køre hende træt med leg umiddelbart før amning, gå rundt med hende på armen i hele og halve timer, putte hende i flyverdragt, lægge hende i barnevognen, lægge hende i vores seng og andre ting, som jeg sikkert har glemt nu.

I disse søvnløse nætter har jeg googlet løs for at finde de vises sten, men der er vist ikke nogen enkel løsning. Dog har jeg fundet ud af, at det der med at afprøve forskellige ting i vildskab i hvert fald ikke dur, for så bliver ungen bare forvirret og usikker. Man skal selv udstråle ro og udvise lederskab.

Jeg har også læst mig frem til, at babyer helst skal falde i søvn selv, uden at man skal holde dem eller amme dem i søvn, for så bliver de forvirrede, når de vågner halvt og pludselig ligger et helt andet sted. Det ville være rart ikke at være nødt til at amme hende i søvn, men hvis bare dét virkede, ville det være fint med mig. Det gør det bare ikke. Ikke mere, i hvert fald.

I går prøvede jeg så en fremgangsmåde, jeg læste om i et babyforum: amme baby, indtil hun er lige ved at døse hen, og lægge hende i sin seng, pakke hende godt ind og holde en hånd på hendes brystkasse, indtil hun faldt til ro. Og med det samme lægge en hånd på hende igen, hvis hun blev urolig. Det virkede! Selvom der var store vågne øjne, da jeg lagde hende.

Hun sov lidt over 5 timer, og til sidst vågnede jeg endda selv og kunne ikke sove mere. Jeg havde tændt en natlampe, så jeg kunne holde øje med hende og hurtigt lægge hånden på hende, hvis hun blev utilfreds, hvilket skete nogle gange. For dælen, jeg håber det virker igen i aften, for det er altså hårdt at være mig, når jeg ikke får min nattesøvn. Mit overskud forsvinder som dug for solen, og så ender man i en dårlig cirkel med træt og uoplagt mor -> usikker, forvirret og grædende baby.

Reklamer