Min kæreste har haft en teori om, at vi har vækket hinanden om natten, og han har derfor presset på for, at tøsen kom ind på sit eget værelse. Jeg har for så vidt været enig i tesen, men har ikke lige kunnet overskue at rende ind i et andet værelse flere gange på en nat. Nu hvor hun endelig er begyndt at sove rigtig fornuftigt igen, har vi dog taget springet og flyttet hendes seng derind. I skrivende stund går det godt. 🙂

Hun har sovet næsten fire timer, før vi blev vækket af, at hun pludrede i babyalarmen. Så nu sidder jeg og natammer hende i den voksenseng, som vi har placeret for en sikkerheds skyld ved siden af hendes tremmeseng.

Hun havde dog ikke helt nemt ved at falde i søvn herinde, selvom vi har forsøgt at gøre det så hyggeligt som muligt med svag belysning og få det til at ligne soveværelset lidt, så springet ikke var så stort. Vi stoler på, at det nok skal blive bedre med tiden.

Advertisements