Nu går det over stok og sten og dørtrin! Tøsen har endelig fundet ud af, hvordan hun kan møve sig fremad, så nu er hun ikke til at styre på 200 kvadratmeter. 🙂 Det går ret stærkt, hun forcerer dørtrin som en leg, og hun går på opdagelse på egen hånd.

Både hun og jeg synes det er superfedt! Hun bliver ikke så nemt frustreret, når hun selv kan komme rundt, og jeg slipper for at slæbe rundt på hende hele tiden – nu kan jeg bare kalde på hende. 😉

Ulempen er så, at hendes tøj bliver møgbeskidt, fordi hun ligger og møver rundt nede på gulvet hele tiden. Men fuck det, jeg vasker gerne lidt ekstra. Det sviner også, når vi spiser. Om det så er grød, brød med pålæg, yoghurt, frugt eller kød; halvdelen af det havner på tøjet (både mit og hendes), på gulvet eller smurt ud i hele ansigtet. Argh.

De kloge siger, at børn skal svine på et eller andet tidspunkt, før de ligesom lærer at spise pænt, så om man gør det før eller senere kan være lidt lige meget. Jeg fatter bare ikke, hvordan det kan være ud over det hele, selvom det er mig, der styrer bestikket… Skal have fat i en kost med fejeblad, en håndstøvsuger eller en eller anden form for plastikunderlag, før jeg bliver sindssyg.

Nå, jeg skal slet ikke klage. Tøsen er så glad for tiden, og hun er virkelig nem at få til at grine, og det er altså skønt at se og høre på. Vi har sgu været ret heldige med hende, hvis jeg selv skal sige det. 🙂

Reklamer