Nu har tøsen været i dagpleje i et par uger, og det går meget godt indtil videre. Der har ikke været de store tårevædede afskedsritualer og hysteriske anfald. Hverken fra hendes eller vores side. 🙂 Opstarten faldt dog uheldigvis lige sammen med tandfrembrud (hos tøsen) og en slem forkølelse/bihulebetændelse (hos mig), så der var nogle lange nætter og laaaange putninger. Det hjalp på nattesøvnen med hhv. Panodil Junior og penicillin, og nu går det godt igen.

Hun hygger sig i dagplejen med dagplejemor og de andre børn, og hun får brugt sin krop meget. Hun er virkelig træt, når hun kommer hjem. Det er dog ikke altid, hun vil overgive sig og tage den tredje lur ved femtiden, som hun plejer, men det gør ikke så meget, bare hun sover om natten.

Jeg var lidt nervøs for, hvordan det skulle gå, når dagplejemor skulle have hende til at sove, for det er jo ikke altid, man bare lige kan lægge hende i barnevognen og få hende til at sove selv. Jeg gav hende nogle tips med at trille lidt og sige shhh, og det lader til, at det kun lige tager et par minutter for hende at få tøsen til at sove. Heldigvis, for hun skal jo også holde øje med de andre børn!

De andre børn er et og to år, så de er jo noget ældre end hende, men måske er det en god ting, for så kan hun spejle sig nogle, der måske kan lidt mere, og dermed selv blive bedre til fx at spise. Og drikke af en kop – nøj, det kunne være fedt, hvis hun selv kunne det!

Indtil videre henter jeg hende lidt tidligt, men når jeg skal starte på arbejde igen (lige om lidt, gisp!), vil hun få nogle lange dage, så min plan er at trappe langsomt op, så hun bliver hentet senere og senere og dermed vænner sig til det. Jeg synes virkelig også, at tiden går stærkt her på min sofa, når hun er i dagpleje. Dagene flyver af sted!

Jeg havde planer om, at jeg skulle nå alt muligt, men faktum er, at jeg får utrolig meget tid til at gå med at ligge og læse A Song of Ice and Fire og se serier. Måske er det bare tiltrængt. Og så må alt det der rengøring og diverse andet ligegyldige pis vente til den dag, jeg får overskud og lyst til det.

Lige nu nyder jeg bare at have tid helt for mig selv. Og så er det dejligt at nå det der punkt, hvor jeg rent faktisk savner tøsen. Det er ikke mange gange, jeg har gjort det i løbet af min barsel. Dels fordi jeg ikke har været væk fra hende særligt længe ad gangen, dels fordi det har været så anstrengende at være mor, at det bare har været skønt at slippe for hende i de få timer, jeg har været væk. Lyder det hårdt? So sue me!

Reklamer