Archives for posts with tag: bog

I min barsel har jeg fået læst utrolig meget babyfaglitteratur (nogle ville måske sige for meget), og der har da været både godt og skidt imellem, men jeg har lige læst en bog, der fik nogle brikker til at falde lidt på plads. Det drejer sig om Babykaos, der handler om såkaldte “high-need babyer” (sic; jeg er næsten helt sikker på, at det ikke staves sådan på dansk, men jeg gider ikke ringe til Sprognævnet) eller skal vi bare kalde det krævende børn. Det drejer sig om babyer, der græder meget, spiser meget, vil meget og i det hele taget har et højt aktivitetsniveau, men som til gengæld så sover mindre eller bare dårligt.

Der var ikke alle beskrivelser, der passede på min baby, men andre ramte plet. Hun græder ikke meget, men hun græder (skriger) voldsomt i forhold til mange andre babyer, og hun kan jo også godt sove ordentligt, selvom vi har haft vores udfordringer. Man kan selvfølgelig gradbøje ‘krævende’, men som det også pointeres i bogen, er alt subjektivt, og det handler også om, hvordan forældrene opfatter barnet.

Som nogle af de faste læsere måske har bemærket, har jeg til tider følt, at det var lidt hårdt at være mor til tøsen, og selvom hun er et mildt tilfælde sammenlignet med mange af eksemplerne i bogen, så kan jeg genkende rigtig, rigtig mange ting. Jeg har også ammet hende i timevis hver dag og hun har hængt meget på mig eller andre, fordi hun helst vil sidde hos nogen. Hun er i gang med noget hele tiden, kan slet ikke ligge stille i fem minutter og reagerer på mange mennesker (elsker opmærksomhed og gang i den, mens det står på, men skriger og bliver utilfreds om aftenen/natten).

Hun viser gudskelov ikke tegn på adskillesesangst, og de andre ting bliver gradvist bedre. Jeg ammer ikke 10 timer om dagen mere, hun kan nu mange ting selv, og hun kan bruge sin krop, så hun kan aktivere sig selv og ligge i kravlegården mere end bare 10 minutter ad gangen. Alt er blevet lettere, og jeg skulle nok have fundet denne bog for fire måneder siden, men det var nu alligevel godt at finde ud af, at der er andre derude, der har det lige som mig (eller værre!). Følger for moderen/forældrene kan være stress, vægttab (det afsnit var som at læse en beskrivelse af mig), selvbebrejdelser, usikkerhed osv.

Bogen er i øvrigt fuld af gode, konkrete, brugbare råd/overlevelsesstrategier til, hvordan man håndterer en krævende baby. Jeg har selv fundet frem til mange af tingene selv, fx at en slynge/vikle er GULD værd, og hvordan man får ungen til at sove i barnevogn, men det havde da været fedt at få det serveret på et sølvfad på den måde fra starten af.

Nå, men hvis du sidder og hiver dig selv i håret over, at du synes, at livet med baby er fucking hårdt, og at de andre i mødregruppen har meget nemmere babyer end dig, så skynd dig at læse Babykaos. Der findes også en hjemmeside med en blog.

Nu er jeg jo i sandhed en nybegynder udi moderskabet, hvilket navnet på denne blog også antyder. Det betyder, at jeg ikke ved, hvordan man skifter en ble, ammer, holder en lille skabning korrekt, bøvser den, får den til at holde op med at græde og leger med den. Jeg ved, at jeg indtil videre har fokuseret meget på selve graviditeten, fordi det er der, jeg er nu, og udstyr/fysiske ting, for dem kan jeg forholde mig til.

Jeg har absolut ingen anelse om, hvordan det vil blive, når først den bette kommer ud, og selvom jeg glæder mig til at se, hvad det er for en størrelse der har ligget og sparket til mig i ni måneder, så har jeg absolut ingen forventninger til noget som helst. Alle småbørnsforældre kommer med den sædvanlige klagesang om, hvor hårdt det er (“Bare Vent”-talen), men de fleste fortæller også, hvor fantastisk det bare føles, når man ser baby første gang.

Undskyld mig, men det har jeg bare svært ved at tro på sker for mig. Jeg kunne måske godt forestille mig, at jeg ville være typen, der liiige skal vænne mig lidt til situationen, før jeg kan tage det hele ind og begynde at føle de der helt overvældende følelser. Der vil min kæreste nok være bedre til at omstille sig med det samme.

Jeg tror bare på at tage tingene stille og roligt, oppefra og ned, i den rækkefølge de kommer, og så ellers bare forberede mig bedst muligt på snit, amning, bleskift og alt det andet ved at læse de der babybøger, jeg har lånt på biblioteket.

Nu, hvor jeg er sprunget ud som kejsersnitfødende, føler alle mulige og umulige folk trang til at komme med de mest fantastiske historier om dette og hint. Jeg imødekommer alle gode råd med kyshånd, og jeg vil gerne vide, hvad jeg går ind til, men slap dog lige lidt af med detaljerne, venner!

Har i løbet af den sidste uge hørt, at mit fødested skulle være virkelig dårligt, især til komplicerede fødsler (fra en, der ikke selv har født der, og som fik det sidste barn for tja seks år siden), at man no matter what får en ardelle, som man bare ALDRIG kan komme af med igen, som tilsyneladende er så forfærdelig (fra en, der har fået tre kejsersnit og har en virkelig flad mave, som ikke har antydningen af deller), og at man skal have fremstillet specialudstyr til at komme ud af sengen i mindst to måneder efter kejsersnittet OG hjælp fra kæresten, hver gang man skal rejse sig.

Nå, jamen tak for info! Jeg har dog også fået nogle gode, konstruktive råd, f.eks. at jeg skal læse Bogen om kejsersnit, og at … se, der forsvandt det andet gode råd lige fra min hukommelse. Christ. Jeg vender tilbage, når jeg kommer på det…

Jeg har også læst denne bog om træning og graviditet af Rim El Sammaa-Aru, og den er faktisk rigtig god! Jeg har savnet noget reel info om, hvad fanden man egentlig må og ikke med hensyn til motion og især styrketræning, mens man er gravid.

Jeg var ellers gået i gang med Graviditet og motion fra 2004 af Bente Klarlund Pedersen, som jeg har stor respekt for, men jeg må sige, at den var ret svær at komme i gang med, og jeg er ikke engang nået halvvejs i den endnu, selvom den har ligget i min taske den sidste uge. Den er meget grundig og detaljeret og tydeligvis skrevet af en forsker…

Så fandt jeg lige Træn dig til en bedre fødsel i stedet, da jeg skulle finde læsestof til årets første session på solsengen, og det var altså et godt valg! Første del handler om fysiologien og tja… teknikken bag den gravide krop, og anden del indeholder en gennemgang af de mest almindelige træningsmaskiner fra fitnesscentret og en række øvelser med elastik og bold samt gulv- og vandøvelser.

Den er skrevet i et helt almindeligt sprog, og for en ikke-fagperson (som mig) er den let at gå til uden for mange ligegyldige forklaringer. Den henvender sig både til dig, der er for tyk i forvejen og ikke har dyrket motion før, men måske i højere grad til dig, der træner regelmæssigt. Ved øvelserne står der lige præcis, hvad du må (faktisk det meste) og hvad du ikke må (øvelser for de lige mavemuskler i 3. trimester) ud for hver enkelt øvelse, som i øvrigt er illustreret med billeder.

Det tog mig kun et par timer at læse den, og faktisk er det en af de bøger, jeg godt kunne tænke mig at have (denne er lånt på biblioteket), så jeg kunne gennemgå øvelserne og få inspiration til nye ting, man kunne lave herhjemme.

Fælles for de to bøger er dog budskabet om, at det ikke er farligt at dyrke motion under graviditeten, faktisk snarere tværtimod, fordi man derved kan forebygge rigtig mange skavanker og fødselsproblemer. Og det lyder jo også rigtig fornuftigt.

Jeg får læst en del for tiden, og dette var en af de bøger, der lovede en lidt anderledes graviditetsguide uden pis.

Og ja, Gravid med jordforbindelse er befriende ligefrem – og så alligevel ikke. Den er skrevet af englænderen Jane Symons i et meget levende sprog, altså på engelsk. Den danske oversætter har forsøgt at ramme den samme humoristiske og upbeat tone, men det lykkes altså ikke lige godt alle steder. Visse steder stjæler de sjove formuleringer og virkelig! lange sætninger også opmærksomheden fra de reelle fakta.

Desuden har man forsøgt at tilpasse indholdet danske forhold, og der mener jeg nok, at hele ideen med at oversætte en engelsk graviditetsbog til dansk er lidt forfejlet, for der er altså forskelle på anbefalinger og kulturelle forhold. Nå, men den er sød og sjov, og den er fyldt med dejlige 50’er-billeder med kække billedtekster. Samtidig udpensler den lede gener såsom hæmorider og kommer gode råd om, hvordan det kan være nyttigt med en gummihandske fyldt med is efter fødslen…

Læs den, hvis du har brug for noget, der ikke er så tungt, og du får dine hårde facts andre steder.

Det sidste stykke tid har jeg læst denne graviditetsdagbog af Sarah Engell. Tænkte, at det nok lige var noget for mig. Og jeg kan da godt genkende mange af de ting og overvejelser, hun skriver om, men den er altså skrevet  i et temmelig sukkersødt skær, hvor hende og manden/kæresten bare er lykkelige, hun har ingen problemer under graviditeten, og hendes fødsel tager 4 timer (hvor hun ikke sprækker). Desuden kører amningen derudaf i første hug og ungen er åbenbart temmelig fremmelig på skideområdet (don’t ask). Den eneste sky på himlen er hendes egen mor, der får en depression og senere en psykose og bliver indlagt, men det er ikke noget, der fylder særlig meget i bogen.

På en måde er det lidt ærgerligt, at når man nu har sat sig for at skrive en 100 % ucensureret dagbog om at være gravid, så er den forholdsvist problemfri, og parforholdet bare kører på skinner i en boble af lykke og glæde. Jeg skal overhovedet ikke klage over min graviditet og mit parforhold, men det ser nu nok noget leverpostejsfarvet ud i forhold til det, der beskrives i bogen.

Hvis jeg nu var en indebrændt alenemor eller bare var i et parforhold, der var lidt medtaget af min graviditet (hvilket vist ikke er helt ualmindeligt), eller hvis jeg knækkede mig konstant i ni måneder, eller havde den onde bækkenløsning allerede fra uge 14, eller hvis min fødsel endte i et todøgns mareridt med blod, lort, opkast og huhejkejsersnit eller var sprækket fra ende til anden (så at sige), så var jeg sgu nok blevet ret depri af at læse den bog.

Når det er sagt, så kunne jeg jo genkende masser (nogle?) af hendes overvejelser fra mig, og jeg tudede da også her og der, da ungen endelig var kommet ud.

Så altså: Læs den, hvis du har det rimelig okay med dig selv, din graviditet og din kæreste. Ellers skal du nok bare lade være og se De unge mødre i stedet for.