Archives for posts with tag: hysteriske kællinger

Det virker som om det ikke er helt legitimt at synes, at det der amning bare er noget lort. Alle steder står der, at det er sådan en hyggelig stund, der skaber stærke bånd mellem mor og barn, og man hører af og til folk sige, at de ligefrem savner det. Well… Det kommer jeg altså aldrig til at synes. Det gør effing naller, det kommer altid ubelejligt, når man skal et eller andet, det tager en allerhelvedes tid (en time er ikke unormalt, og vi har præsteret at komme op på to timer på et tidspunkt), og så synes jeg, at det er gudsjammerligt kedeligt. Dertil kommer alt besværet med suttebrik og medfølgende svineri med mælk ud over det hele og våde pletter på både mig og hende. Og christ, hvor er sådan noget modermælk dog umanerlig fedtet!

Nå, men dem, som jeg har talt med, som ammer pt., vil i hvert fald ikke indrømme, at det ikke er det fedeste i verden. Enkelte har efter ammeperioden indrømmet, at det bare heller ikke var fedt for dem, men det virker som om at man bare ikke må synes, at det er nederen at bruge halvdelen af sit døgn på at have en unge hængende i sine alt for tyndslidte brystvorter. Jeg vil gerne bryde det tabu og sige, at jeg ikke kan lide at amme. Jeg bliver dog ved alligevel, fordi det skulle være så pissesundt for barnet, og hvad gør man ikke for at give sin unge det bedste? Men jeg vil nu godt forbeholde mig retten til at hade det.

Man siger, at man ikke skal amme for enhver pris, og nej, det skal man ikke, men jeg har masser af mælk, hun tager vildt flot på, og alternativet med udmalkning og/eller modermælkserstatning er bare meget mere besværligt med hensyn til planlægning og rengøring. Jeg har dog købt en brystpumpe, så jeg kan malke ud i ny og næ og få et par timer for mig selv. Eller give flaske, hvis vi skal nogen steder, så jeg ikke skal gå afsides i flere timer eller alternativt flashe patværk og suttebrikker for hele selskabet og have skiftetøj med, fordi den lille er et svin, når hun spiser.

Men uanset hvad, så glæder jeg mig, til hun kan tage fast føde, og jeg tæller ned til den dag, hvor det sker…

Reklamer

… må man forresten sige, at hun blev født, når det var ved kejsersnit? Det skete som forventet med et planlagt kejsersnit, der forløb lige efter bogen, indtil de skulle tage min moderkage ud. Den sad fast, så de baksede med mig i over en time og jeg mistede en del blod og fik det skidt. Inden da havde jeg heldigvis lige fået lov til at hilse på hende, og hun lå der på mit bryst og kiggede på mig med store øjne og fosterfedt i alle folderne. Hun var så fin, syntes jeg. Jeg havde jo ellers regnet med, at hun ville være klam og mindre køn, når hun kom ud, men det var hun slet ikke i mine øjne. Hun var bare en sød lille baby. Der var vores. 🙂 Totalt crazy.

Jeg nåede slet ikke at blive nervøs inden operationen, men da de havde gjort mig klar og sagde “Nu begynder vi”, så kunne jeg ikke lade være med at tude. Det var altså en underlig fornemmelse. Det tog heller ikke mere end et par minutter, før hun var ude.

Vi blev på hospitalet i tre døgn, fordi amningen ikke kom op at køre med det samme, og fordi jeg var ret immobil med mit sår. Nyheden var overraskende hurtigt ude på Facebook (ja, inden vi selv havde offentliggjort noget – GRRR), og alle de nye bedsteforældre og tanter kom på besøg, mens vi var indlagt – plus det løse.

Set i bakspejlet var der for meget hurlumhej for hende den lille, og vi havde nok ikke nok tid til at få etableret det der amning helt fra starten, så der gik et par dage med grædende baby, hysteriske sygeplejersker, ømme patvorter, lede malkemaskiner og en svedende mor (undertegnede), før det gik sådan nogenlunde. Nu med suttebrikker, som rent ud sagt er noget lort. Mere om det senere.

Anyways, det var virkelig rart at komme hjem og få ro på. Der har stadig været mange besøg, men vi har sat begrænsning på, så der ikke kommer for mange på en dag. Og hun skal ikke sidde hos alle mulige, for så bliver hun bare umulig senere. Man skal vel lære det på den hårde måde.

Men ellers er hun bare skidesød og blød, og vi bliver bedre og bedre til at forstå hinanden. Hun sover meget, også om natten heldigvis, men alligevel går der altså utrolig meget tid med at passe sådan en lille en! Jeg når rent ud sagt ikke en skid ud over at skifte bleer, amme, nusse og vaske tøj, som hun har skidt i/savlet ud over/tisset på/gylpet ned ad.

Men nu er der gået hul på blogbylden, så stay tuned, hvis der stadig er nogen, der hænger på her… Ellers kan jeg anbefale Google Læser til læsning af blogs og RSS-feeds. Så skal man kun tjekke blogs ét sted. 🙂

Som gravid bliver man udsat for mange løftede pegefingre og latterlige kommentarer, har jeg fundet ud af. Da jeg proklamerede over for omverdenen, at jeg skulle have planlagt kejsersnit, kom det prompte: “Nå, hvorfor det? Har du selv valgt det?”, fordi konsensus tilsyneladende er sådan, at det er mest rigtigt at føde vaginalt, og hvis man af egen fri vilje vælger et kejsersnit, fordi man er rædselsslagen for at sprække fra ende til anden eller whatnot, er man ikke en rigtig kvinde.

Det er til nøds okay med kejsersnit, hvis man står i min situation med en baby i underkropsstilling, men visse ville sikkert også mene, at man skulle tage chancen med en sædefødsel med de komplikationer, der kunne opstå. Ellers tak, siger jeg.

Det er lidt det samme med amning. Til allerførste jordemorkonsultation blev jeg spurgt, om jeg havde tænkt mig at amme. Æh, rolig  nu dame, så langt er jeg slet ikke nået i mine overvejelser endnu. Lad mig lige vænne mig til tanken om, at der kommer en levende baby ud af det her først!

Jeg har da tænkt mig at prøve at amme, for argumenterne for er jo rimelig gode, men altså, nogle gange lykkes det jo bare ikke, eller nogle har ikke lyst til det, og fred da være med det. Det er altså ikke jordens undergang, og ungen skal nok blive okay alligevel. Jeg er fx ikke selv blevet ammet, og det kan da godt være, at jeg ville have haft færre øreproblemer og mindre eksem i min opvækst, hvis jeg havde fået modermælk, men det er der jo for fanden ingen, der ved med sikkerhed, og det kan lige så godt have noget med passiv rygning og øreringe med nikkel at gøre.

Jeg kan bare ikke forstå, hvorfor man skal stigmatisere mødre, der vælger ikke at amme, eller som ikke kan få det til at lykkes. Slap dog af. Man er jo usikker nok, når man ikke har prøvet at være gravid før, og der er rigeligt med ting, man skal tage hensyn til i forvejen.

Falcks og Stemcares markedsføring bærer også præg af at ville indgyde mere skyld hos den gravide. Parolen er: “Køb vores pissedyre produkter, ellers vil du ikke det bedste for dit barn.” Ej, men jeg brækker mig over det.

 

Denne graviditet lakker mod enden, og eftersom jeg dermed har næsten ni måneders erfaring udi at være gravid, har jeg samlet nogle gode råd, som jeg godt ville have vidst som helt ny forvirret 4+0’er med flad mave og bævende hjerte. Måske kan du bruge det til noget, så her kommer de:

Vent med at købe ventetøj, til du ikke kan være i dit eget tøj mere. Man kan klare sig et langt stykke hen ad vejen med sit eget tøj, eventuelt det mest løse af slagsen. Du kan heller ikke vide, hvordan din kropsfacon kommer til at se ud, så vent, til du rent faktisk skal bruge tøjet. Jeg købte ret tidligt et Flexi-belt fra Carriwell, men jeg fik ikke brugt det en eneste gang, fordi knapperne ikke passede til nogen af mine bukser, og fordi det var federe bare at rende rundt i løst tøj med elastikkanter (som jeg også kan bruge bagefter). Læs flere guldkorn om ventetøj her og her.

Tag dine vitaminpiller. Husk det nu bare! Det kan betyde ualmindeligt meget for dit velbefindende, at du får de ting, din krop har brug for.

Smerter og gener kommer og går. Fordi det gør ondt et sted i dag, er det ikke ensbetydende med, at det vil være sådan resten af din graviditet. Hvor mange gange har jeg ikke panikket og tænkt: “Ååååh nej, nu kommer kvalmen” eller “Nå, der kom den bækkenløsning, hvordan skal jeg nu komme igennem de næste fire måneder”, men det er alt sammen gået over igen.

Køb gerne nye bh’er. Det kan godt betale sig at investere i en god bh, også selvom du ved, at dine patter bliver endnu større endnu. Der er ikke noget værre end at skulle holde styr på patværket i en bh, der er for stram og for lille, samtidig med, at man føler sig fed og bumset og klodset. Hvis du aldrig kommer til at passe den igen, kan du sælge den videre på Trendsales.

Dyrk motion. Og bliv ved med det. LAD VÆRE med bare at lægge dig på sofaen, selvom du synes du har det hårdt. Det er svært at komme op igen, og du bliver bare mere dvask, doven og slap af det. Fortsæt med det, du plejer at lave, og trap eventuelt ned, hvis det bliver for hårdt. Derefter kan man supplere med mindre krævende discipliner. Jeg kan anbefale cykling, graviditetsyoga, crosstrainer og svømning, eventuelt med AquaMama-øvelser.

Lav knibeøvelser. Ingen synes, at stressinkontinens er sjovt…

Slap af med babyudstyret. Meget kan købes brugt på Trendsales og DBA. Og du behøver ikke have ALT i Babysam-kataloget. Brug babyfora til at læse om andres erfaringer. MEN:

Brugerne i babyfora har ikke altid svaret på alt. Der sidder mange hysteriske/uvidende/ligeglade mødre derude, der udbreder sig om dette og hint, selvom de ikke har en skid forstand på det. Dobbelttjek fakta hos troværdige kilder såsom Sundhedsstyrelsen.

Skrab alle de vareprøver sammen, som du kan. Man kan klare sig et godt stykke ad vejen med babypakker, men opgiv gerne et falsk telefonnummer og en sekundær mailadresse til spam, for du betaler med din sjæl. Læs mere her og her.

Det var de ting, jeg lige kunne komme i tanke om. Skriv gerne en kommentar, hvis du har tilføjelser og andre guldkorn… 🙂

Lige i starten af graviditeten gik jeg shopamok i Matas og købte alskens miljømærkede produkter. Det var ikke det hele, der var lige godt,  fandt jeg ud af. Et af de første køb var en maveolie fra Matas’ eget Mor og barn-mærke. Den var svanemærket, økomærket og uden parfume, lille, fiks og med pumpe, men eftersom min hud kløede ekstremt meget i starten, var den bare slet ikke fed nok. Desuden begyndte den ligesom som mange andre parfumefri produkter at lugte lidt funky op ad dagen! Nærmest sådan lidt harsk!

Så kom Bio-Oil på tilbud, og så prøvede jeg den i stedet. Den er lovprist til gravide mod strækmærker mange steder, men den er parfumeret og gud ved, hvad der ellers er i den… Det har jeg ikke undersøgt. Desuden er den temmelig dyr i Matas (den kan dog fås meget billigere på udenlandske sider), og olien vælter ud af det lidt for store hul. Her havde en pumpe været ret smart. Den virker dog bedre i praksis end den fra Matas. Den holder huden fugtet i længere tid, men til gengæld er den laaangt fra så drøj i brug som den fra Matas, selvom jeg har brugt rigeligt.

Anyways, jeg har ingen strækmærker endnu, men om det er oliernes skyld er jo lidt svært at sige. Jeg tror, at jeg fra nu af bare vil bruge min svanemærkede solcreme (Levevis) eller bodylotion (Derma Woman). Har ikke lyst til at bruge noget med mystiske stoffer og parfume i mere.

Ja, jeg lyder hellig, men jeg er kommet til at læse Familie uden kemi og Baby uden kemi, og uha, det er godt nok nedslående læsning. Der er jo dårlige stoffer i ALT! Man kan jo ikke undgå alt, men hvis man kan undgå det i kosmetik og finde alternativer, der fungerer lige så godt, så kan jeg ikke se, hvorfor jeg ikke skulle gøre det. 🙂

Så er jeg nået ind i tredje semester, og der er nu mindre end tre måneder til termin. Så er det vist på tide at tage en status…

Vægt: Selvom min badevægt er i stykker, har jeg en ret god formodning om at jeg har taget 4 kilo på siden nytår (5 kilo siden november, så noget af det var jo julespæk).

Mavestørrelse: Har både fået kommentarer i stil med “Nøj, hvor er den stor” og “Er du virkelig så langt henne?”, og størrelsen varierer meget alt efter tidspunkt på dagen, madindtag og hvor meget motion, jeg har dyrket. Bulen sidder ret godt lige midt på maven, og jeg tjekkede lige i går: Bagfra kan man faktisk ikke se, at jeg er blevet tyk.

Strækmærker: Ingen endnu for alvor efter min forskrækkelse i starten. Dog klør det meget, selvom jeg smører med specialolie og bodylotion, og der er begyndt at komme tørre striber i siden. Må. Smøre. Mere.

Navle: Den er stadig på linje med maven, men den er dog endnu ikke poppet helt ud.

Bryster: De er vokset. Måske to skålstørrelser? Har fået en del kommentarer, dog mest fra kvinder. Mænd nøjes bare med at kigge. Til gengæld er vorterne også vokset og er blevet ret mørke. Der er gået spejlæg i den… Brrr.

Ansigtshud: Stadig lige dårlig. Satser nu på minimalistisk hudpleje fra apoteket og mineralmakeup til at dække udbrud.

Spark: Mange! Hver dag, mest om aftenen, men får også en god del, mens jeg arbejder, hvilket gør det ret svært at koncentrere sig nogle gange. Men fuck det, for de der spark er nok det bedste ved at være gravid. 🙂 Kan faktisk ikke rigtig komme på andre fordele lige nu. Men de beviser, at der ligger en lille karatealien derinde, og det gør det mere virkeligt at forholde sig til, at vi bliver en rigtig person mere i familien lige om lidt.

Fødsel: Er ikke bange (endnu). Der er så mange andre, der har født børn før mig, så hvorfor skulle jeg ikke også kunne?

Køb af udstyr: Har stadig ikke købt noget. Skal nok. Liiige om lidt.

Alle jeg kender bliver enten 30 eller holder bare nogle fester lige i øjeblikket, fordi det er sommer, og fordi de kan. Og så sidder man der og søber i en flad Fanta. Og jaja, man kan sagtens more sig uden at drikke sig stiv, men for fanden, hvor skal man lægge øre til meget lort som ædru.

Der kommer specielt mange kommentarer om min graviditet, typisk fra hende (evigheds)singlen, som jeg mistænker for at være lidt misundelig. Jeg har normalt temmelig meget temperament, men lige pt. skal der virkelig ikke meget til, før jeg springer i luften. Nogle gange bliver folk lidt bange, men så kan de jo lære det.

Top 5 over dumme kommentarer, som jeg fucking bare ikke gider høre på:

“Hvordan går det med maven?” som indledende velkomsthilsen, gerne ledsaget af berøring (brrrr!, hold nallerne væk fra min krop, nar): Min mave er ret fed, og vil du også se min navle? Og hvad med at spørge, hvordan JEG har det? Man er jo fandme reduceret til en ikke særlig flatterende legemsdel for tiden. Belastende.

“Skååååål! Nå nej, du drikker jo sodavand…”: Ja, bare jok i det – igen. Jeg føler mig jo slet ikke uden for selskabet i forvejen… Når man har hørt den kommentar 7 gange på en aften, begynder den at blive gammel.

“Orv, hvor er du blevet stor. Så stor var jeg slet ikke, da jeg var lige så langt henne”: Nå. Bare fucking nå. Hvad helvede kan jeg bruge det til? Folk med dårligt selvværd og mindreværdskomplekser, der skal bashe andre, kan skride ud af mit liv. Nu.

“Du glemmer også alt! Du har nok fået ammehjerne. Godt nok lidt tidligt.”: Fat det nu, åndsamøber: Ammehjerne er noget, dumme mennesker forsvarer sig med, fordi de er distræte og/eller stressede. Ordet irriterer mig, så luk røven. Og ja, jeg er lidt stresset og småtravl for tiden, så beklager, at jeg ikke lige har fået besvaret din sms/spillet Wordfeud inden for tidsgrænsen/glemt din fødselsdag.

“Nøøj, dine bryster er vokset! Må jeg røre?”: Æh, lad mig se… Nej.

… med det der babyshopping. Jeg har en masse brochurer om barnevogne, klapvogne, køreposer, højstole, barnesenge og alt muligt andet crap liggende, men jeg kan simpelthen ikke tage mig sammen til at kigge i dem og finde ud af, hvad vi skal købe. Har kigget på diverse lister over musthaves til baby på nettet, og det ser bare så freakin’ uoverskueligt ud. Og hver dims findes der jo 1000 mærker/modeller/holdninger til, og det gør det jo ikke ligefrem lettere.

Så nej, jeg har ikke fået taget hul på bylden endnu, og der er jo også hele fandme kun fire måneder endnu til forventet ankomst. Jeg synes bare, at der findes sjovere ting i livet end at kigge på babyudstyr (f.eks. har jeg lige skuret min køkkenvask), og det er bare en helt ny verden, som jeg ikke aner en skid om.

Jeg er typen, der undersøger alt til bunds, før jeg tager en beslutning, da jeg gerne vil undgå fejlkøb og tage en så velinformeret beslutning som muligt. Det er trods alt en ret stor investering, og den bette fortjener kun det bedste. Og når jeg er på helt bar bund, er der fandme meget at tage stilling til…

Jeg tror, at jeg må indkalde mine erfarne morveninder og tage hver enkelt del på listen op i plenum. Så må vi se, om jeg bliver mere forvirret eller afklaret af sådan en paneldiskussion. 🙂

Vi skal til misdannelsesscanning om et par uger, men jeg faldt over et godt tilbud på en tryghedsscanning, så nu skal vi altså lige prøve det på lørdag. Jeg havde ellers forsvoret, at jeg ville bruge penge på ekstra, overflødige scanninger, men jeg kunne ikke stå for tilbuddet. Ooog så håber jeg jo, at vi kan se kønnet. Det er lidt spændende.

Jeg er ret ligeglad med, hvad det bliver, men det ville nu være rart at vide, om man skal forholde sig til en lille Åse eller en lille Ole. (Nej, de navne er IKKE i spil!) Det er jo ikke sikkert, at man kan se det, men altså… Ellers bliver det jo også bare meget rart lige at hilse på Junior m/k igen.

Miljøministeriet har for nylig iværksat en kampagne: Klar til storken. Hvis vi lige ser bort fra den halvkiksede titel, så har den faktisk nogle udmærkede råd til gravide og dem, der gerne vil være det. Og så har de fundet en god grafiker, som har lavet en meget sød og fin grafik i de rette babyfarver.

Men altså, jeg har kigget nærmere på selve hjemmesiden, og det er faktisk bare en gentagelse for hver lille kategori, og det er meget generelle retningslinjer, der præsenteres. Hvis man er sådan en som mig, der gerne vil læse mere, er det endda ikke særlig nemt at finde mere info. Der kunne godt have været et link direkte i teksten i stedet for en henvisning til se læse mere på en anden hjemmeside. Dybe links, tak! Og er det virkelig nødvendigt at have særskilte kategorier for sko OG støvler? Der står jo alligevel de samme ting…

Rådene er sådan set bare de gode gamle med at undgå rovfisk, lade være med at male osv., men der er faktisk også et nyt råd, som bl.a. 24Timer blæste ud over hele forsiden den anden dag og gav mig koldsved: Gravide bør gøre rent hver uge! Åh, er der noget, jeg hader, så er det fandeme at tørre støv af. Men de hvirvler åbenbart skadelige stoffer med rundt, og det er noget skidt. Dammit.

Jeg vil gerne gøre det rigtigt i denne her graviditet uden at være hysterisk, og jeg har da virkelig lyst til at overhøre lige netop denne regel, men jeg kan godt se logikken i, at støvet holder på små partikler af alt muligt crap. Jeg gider bare ikke den fucking rengøring. Vi har pænt mange kvadratmeter, og jeg har mand og dyr, der slæber jord med ind, og det er sådan set okay, at jeg skal støvsuge hytten en gang eller to om ugen, men det med støvekluden magter jeg bare ikke. Jeg tør altså heller ikke rykke sofaen ud for at se, hvad der gemmer sig deromme. Der er fandme snart mange ting, man skal rende og have dårlig samvittighed over…

Måske skulle man bare lukke øjnene og lade være med at tage sig af alle de der retningslinjer, forbud og råd? Jeg kan efterhånden godt forstå dem, der gør det på den måde…