Archives for posts with tag: kvalme

… må man forresten sige, at hun blev født, når det var ved kejsersnit? Det skete som forventet med et planlagt kejsersnit, der forløb lige efter bogen, indtil de skulle tage min moderkage ud. Den sad fast, så de baksede med mig i over en time og jeg mistede en del blod og fik det skidt. Inden da havde jeg heldigvis lige fået lov til at hilse på hende, og hun lå der på mit bryst og kiggede på mig med store øjne og fosterfedt i alle folderne. Hun var så fin, syntes jeg. Jeg havde jo ellers regnet med, at hun ville være klam og mindre køn, når hun kom ud, men det var hun slet ikke i mine øjne. Hun var bare en sød lille baby. Der var vores. 🙂 Totalt crazy.

Jeg nåede slet ikke at blive nervøs inden operationen, men da de havde gjort mig klar og sagde “Nu begynder vi”, så kunne jeg ikke lade være med at tude. Det var altså en underlig fornemmelse. Det tog heller ikke mere end et par minutter, før hun var ude.

Vi blev på hospitalet i tre døgn, fordi amningen ikke kom op at køre med det samme, og fordi jeg var ret immobil med mit sår. Nyheden var overraskende hurtigt ude på Facebook (ja, inden vi selv havde offentliggjort noget – GRRR), og alle de nye bedsteforældre og tanter kom på besøg, mens vi var indlagt – plus det løse.

Set i bakspejlet var der for meget hurlumhej for hende den lille, og vi havde nok ikke nok tid til at få etableret det der amning helt fra starten, så der gik et par dage med grædende baby, hysteriske sygeplejersker, ømme patvorter, lede malkemaskiner og en svedende mor (undertegnede), før det gik sådan nogenlunde. Nu med suttebrikker, som rent ud sagt er noget lort. Mere om det senere.

Anyways, det var virkelig rart at komme hjem og få ro på. Der har stadig været mange besøg, men vi har sat begrænsning på, så der ikke kommer for mange på en dag. Og hun skal ikke sidde hos alle mulige, for så bliver hun bare umulig senere. Man skal vel lære det på den hårde måde.

Men ellers er hun bare skidesød og blød, og vi bliver bedre og bedre til at forstå hinanden. Hun sover meget, også om natten heldigvis, men alligevel går der altså utrolig meget tid med at passe sådan en lille en! Jeg når rent ud sagt ikke en skid ud over at skifte bleer, amme, nusse og vaske tøj, som hun har skidt i/savlet ud over/tisset på/gylpet ned ad.

Men nu er der gået hul på blogbylden, så stay tuned, hvis der stadig er nogen, der hænger på her… Ellers kan jeg anbefale Google Læser til læsning af blogs og RSS-feeds. Så skal man kun tjekke blogs ét sted. 🙂

Måtte lige afbryde skrivningen med en bræktur. Hvad sker der for, at kvalmen kommer nu? Godt inde i andet trimester og midt om natten?? Havde spist to pærer, men det fortryder jeg da lidt nu! Føj for fanden. Jeg har virkelig ondt af dem, der har kvalme i hele og halve trimestre.

Den sidste uges tid har jeg haft mere og mere halsbrand og sure opstød. Ifølge ammestuehistorierne på min-mave.dk skulle det hænge sammen med mængden af hår på babys hoved… Der står også, at kakaomælk hjælper, så det prøver jeg lige nu.

Tidligere i dag (i går?) var jeg oppe at træne, og jeg gik måske lidt for hårdt til den, for puha, jeg fik det dårligt. Efter de afsluttende afspændings-/udstrækningsøvelser på gulv fik jeg det rigtig skidt og blev meget svimmel, selvom jeg rejste mig langsomt op og havde drukket masser af vand. Jeg var nødt til at sidde ned i ti minutter, før jeg følte, at det var forsvarligt at køre bil. Puha. Så er det måske allerede slut med gulvøvelserne? Hvad fanden kan og må man egentlig efterhånden??

Jeg synes, at jeg har været temmelig forskånet for de værste gener indtil videre, og har kun haft svimmelhed, stakåndethed, ømme patter, uren hud, træthed og lidt hovedpine. Det lyder måske af meget, men det er jo forholdsvist billigt sluppet i forhold til så mange andre med kronisk kvalme, der besvimer og er helt afkræftede.

Men altså, hvis jeg skal til at have det dårligt nu, er der altså lang tid til september… Jeg satser på, at jeg bare har spist noget forkert, og at jeg bare skal tage den lidt med ro i træningen.

PS. Kakaoen hjalp faktisk.

Som nævnt i forrige indlæg skal vi højst sandsynligt have en pige, og jordemoderen kaldte den som noget af det første for “den lille prinsesse”. Havde bare lyst til at svare: “Nå, ligner jeg Mary så meget??” Argh, en af mine yndlingshadekæpheste.

Børn er ikke prinser og prinsesser, de er fucking piger og drenge. Den første, der siger/skriver det til mig, får prompte en mental lussing og en verbal afklapsning. Så hold dog op. Som du kan se på nedenstående infographic, er der intet attråværdigt i at være prinsesse. De skal bare sidde og se pæne ud og holde kæft. Også i det virkelige liv. Og nej, vi er åbenbart ikke kommet videre her i 2012….

Var også inde i en babyudstyrsforretning, hvor der var indrettet et legehjørne til ventende børn. Tydeligt kønsopdelt, naturligvis. Til pigerne var der et slot komplet med lyserød trone og lyserødt strygejern… Jeg brækker mig af stereotyperne. Jeg har aldrig selv passet ind i dem, og jeg håber ved gud heller ikke, at min unge kommer til det.

Du kan jo snart ikke få noget til piger, uden at det er lyserødt (eller til nøds lilla) og har plastret prinsessekroner ud over det hele. Til drenge er det altid fucking blåt og noget med sværd og Star Wars eller Disneys Cars aka. Biler. Suk/WTF.

Jeg synes hele kønsdebatten blev afsporet for nogen tid siden med hön-diskussionen, men det er altså på tide at gøre op med de stereotyper, som vi/medierne/legetøjsproducenterne mere eller mindre uforvarende presser ned over vores børn.

Der går længe mellem mine indlæg, men jeg synes ikke, at jeg har så meget at fortælle. Det går stille og roligt derudad, lidt forpustethed her, lidt kvalme der, og ømme brystvorter hele tiden. Min mave ser nogenlunde normal ud om morgenen, mens den godt kan være lidt oppustet om eftermiddagen og aftenen. Det kommer også meget an på, hvad jeg spiser. Suger maven lidt ind hele tiden, så folk ikke begynder at undre sig.

Meeen – nu springer vi snart ud og gør det officielt. Så må folk komme med deres “Nå, hvad sagde jeg”-kommentarer og ae-ae på maven (grrrr), gode råd og spørgsmål om alt muligt og umuligt. Er ikke sikker på, at jeg magter det, men på den anden side er der en masse ting, som jeg ikke behøver at lyve om – hvorfor jeg ikke drikker, hvorfor jeg er træt, hvorfor jeg ikke kan male, hvorfor jeg er blevet tyk.

Jeg er faktisk lidt spændt på, hvad familien vil sige, og hvordan den første reaktion vil være. Venter lige lidt med at sige noget på arbejdet. Fortsættelse følger…

I dag er jeg ifølge to af mine apps (de er lidt uenige) 11+6. Det siges jo, at man i andet trimester vil være mindre træt, få mere energi og slippe for kvalme. Har været ret forskånet for kvalmen og er sluppet med lidt ubehag, men for dælen, jeg har været og er stadig temmelig træt. Hvilket også afspejles i antallet af indlæg her på bloggen… Her følger derfor en lille update:

  • Jeg har fået svar på blodprøverne fra lægen. Alt var fint og okay, men jeg har ikke haft lussingesyge, så det skal jeg holde mig fra. Det lyder jo nemt nok.
  • Kløen er mere eller mindre forsvundet, men jeg smører mig også grundigt ind i ikke-skadelig, paraben- og parfumefri creme hver morgen. Og lugter af ged…
  • Min mave ændrer jævnligt størrelse. Den er typisk normalt udseende om morgenen, og om aftenen ligner jeg så en, der enten har spist for meget eller venter tvillinger. Hvilket jeg i øvrigt ikke håber på. Forskellige tvillingemødre på min Facebook har afskrækket mig. Strækmærkerne har heller ikke vist sig siden sidst.
  • Min vægt går lidt op og ned, som den i øvrigt altid har gjort, og den ligger lunt omkring 62-63 kilo.
  • Mine bryster… De vokser stadig. Suk. Den der følelse af, at de gnider mod hinanden, er bare IKKE særlig behagelig. Nægter dog at investere i nye bh’er foreløbig.
  • Min hud i ansigtet ligner stadig lort. Jeg har dog efterhånden fået opbygget en rygrad, der er i stand til at sige nej til pludselige cravings efter saltkiks og popcorn. Det hjælper lidt på forekomsten af bumser.

Hvad så nu?

Nu venter nakkefoldscanningen lige om hjørnet, og manner, hvor jeg glæder mig til at se snart et håndgribeligt bevis.

Nå, trætheden forsvandt. Og blev afløst af en nederdrægtig (haha, drægtig!), vedvarende spændingshovedpine. Jeg har ikke taget nogen hovedpinepiller, da min læge rådede mig til at holde smertestillende piller på et absolut minimum, og det gør bare, at hovedpinen har bidt sig fast.

Så har man ikke lyst til at bevæge sig for meget, og så bliver den bare værre. Pisseond cirkel… Kastede også op i går aftes uden dog egentlig at have kvalme. Jeg hostede bare lidt, og så var der bare ligesom en nederen gevinst med. Øv. Jeg har ikke lyst til at have kvalme, og det passer mig helt fint, at jeg er gået fri indtil videre. Jeg er nemlig sulten hele tiden, og det ville være virkelig ærgerligt, hvis jeg så ikke kunne spise noget alligevel. 🙂

I løbet af ugen har jeg haft en skiftende, ubændig trang til diverse fødevarer, bl.a. popcorn, chokoladekage, nachos, is, clementiner en masse, og så drikker jeg virkelig meget vand. Og tisser helt gennemsigtigt. Virkelig mange gange om dagen. Det kræver lidt planlægning mht. logistik, når jeg helst skal på toilettet hver halve time.