Archives for posts with tag: møve

Siden tøsen startede i dagpleje, er hun blevet virkelig god til at rejse sig op ad ting og gå nogle skridt, mens hun holder fast i noget, og faktisk kan hun også sætte sig ned igen. Hun vælter ikke så meget mere, og man kan virkelig se, at hendes balance er blevet meget bedre. Jeg var lige ved at tro, at hun sprang kravlestadiet over og bare gik direkte videre til at gå, men nu kravler hun lystigt rundt, og det går stærkt!

Det er tydeligt, at hun lægger de fleste af sine kræfter i det grovmotoriske. Hun har været hurtig til at møve sig frem, rejse sig op og kravle, mens det har haltet lidt mere med at samle mad op og spise det. Der mangler hun lidt finesse, og selvom hun bliver bedre og bedre, er hun stadig et svin med sin mad. Det er ud over det hele – også selvom jeg mader hende. Hun er heller ikke så god til at sige andet end de lette ah-wa-ba-lyde. Dog har katten fået sin helt egen skriglyd, som er ret nem at genkende.

Hun har først nu lært at klappe. Og sådan er der så meget. Jeg er sikker på, at hun nok skal komme efter det finmotoriske på et tidspunkt.

Nu går det over stok og sten og dørtrin! Tøsen har endelig fundet ud af, hvordan hun kan møve sig fremad, så nu er hun ikke til at styre på 200 kvadratmeter. 🙂 Det går ret stærkt, hun forcerer dørtrin som en leg, og hun går på opdagelse på egen hånd.

Både hun og jeg synes det er superfedt! Hun bliver ikke så nemt frustreret, når hun selv kan komme rundt, og jeg slipper for at slæbe rundt på hende hele tiden – nu kan jeg bare kalde på hende. 😉

Ulempen er så, at hendes tøj bliver møgbeskidt, fordi hun ligger og møver rundt nede på gulvet hele tiden. Men fuck det, jeg vasker gerne lidt ekstra. Det sviner også, når vi spiser. Om det så er grød, brød med pålæg, yoghurt, frugt eller kød; halvdelen af det havner på tøjet (både mit og hendes), på gulvet eller smurt ud i hele ansigtet. Argh.

De kloge siger, at børn skal svine på et eller andet tidspunkt, før de ligesom lærer at spise pænt, så om man gør det før eller senere kan være lidt lige meget. Jeg fatter bare ikke, hvordan det kan være ud over det hele, selvom det er mig, der styrer bestikket… Skal have fat i en kost med fejeblad, en håndstøvsuger eller en eller anden form for plastikunderlag, før jeg bliver sindssyg.

Nå, jeg skal slet ikke klage. Tøsen er så glad for tiden, og hun er virkelig nem at få til at grine, og det er altså skønt at se og høre på. Vi har sgu været ret heldige med hende, hvis jeg selv skal sige det. 🙂