Archives for posts with tag: udvikling

Nu er vores lille tøs allerede blevet et år, hun har fire tænder, hun kan gå, hun kan sige hej, tak og op til flere dyrelyde, og hun bruger str. 86/92 i tøj. Hun kan stadig ikke drikke af en kop, og hun hader at få børstet tænder, men hun kan hoppe i sofaen, bryde ud af sin højstol, kravle op i vindueskarmen og ae katten. Hun bliver hys, når hun er træt og/eller sulten, eller når hun ikke kan få lov til at spille sit dyrespil på min telefon, men ellers er hun en glad lille en, der mosler rundt konstant og griner ad hvad som helst.

Det bliver lettere og lettere at være mor, og alt bliver sjovere og sjovere. Jeg bliver tit overrasket over ting, som hun kan eller har opfanget, fx da hun tog telefonen op til øret og sagde “hej”.  Det kan stadig være pissehårdt, fx når hun vågner kl. 3.30, men det sker heldigvis sjældent, og vi er blevet bedre til at lade være med at gå i panik og dermed gøre tingene værre.

Hermed en kort opdatering efter de to hæsblæsende måneder, der er gået siden sidste indlæg. Jeg får nok ikke mindre travlt den næste tid, men måske bliver der tid til et bette indlæg – måske ikke. Jeg synes, at det er hyggeligt at sidde og  læse tilbage, og der er mange ting, som jeg havde glemt, så jeg burde bare lige tage mig  tid til at skrive en gang imellem, men jeg er bare for dårlig til at tage mig sammen…

Uha, så gik der næsten en måned siden sidste indlæg… Nå, men det er også bare fordi vi har haft så travlt med arbejde og aftaler, og tøsen tager så meget tid. Men NU er det sommerferie for hele familien (tilrettelagt efter dagplejemors ferieplan), så nu skal vi fandme bare hygge. I tre uger. Har glædet mig så meget, og først lige den sidste arbejdsdag begyndte jeg at overveje, hvor hårdt det ville blive at have tøsen hjemme HELE dagen i tre uger. Med alt hvad dertil hører af seks måltider (inkl. oprydning) om dagen, tudeture, langvarige barnevognsputninger og konstant aktivering…

Nå, men indtil videre går det da meget godt! Det er jo ikke ferie, som det  var engang med drinks, hele dage på solsengen, is og spontanitet, men det er dejligt at have tid sammen med barnet. Hun er sød og sjov og fuld af spilopper, og selvom hun er blevet virkelig forkølet (hvorfor sker det ALTID, når man endelig har fri?), så kører hun på og kan stå selv i flere sekunder ad gangen. Mor er stolt. Vi øver også at gå, og det går rigtig godt med gåvogn eller ved at holde fast i mine bukser…

Indtil videre har vi bare været herhjemme med enkelte små ærinder og besøg her og der, men planen er, at vi skal et smut til ydlandet og bo på hotel et par dage. Lidt spændende bliver det! Så skal vi sove i samme rum – gad vide, om nogen af os får sovet? Vi tager det som det kommer. God ferie til alle!

Siden tøsen startede i dagpleje, er hun blevet virkelig god til at rejse sig op ad ting og gå nogle skridt, mens hun holder fast i noget, og faktisk kan hun også sætte sig ned igen. Hun vælter ikke så meget mere, og man kan virkelig se, at hendes balance er blevet meget bedre. Jeg var lige ved at tro, at hun sprang kravlestadiet over og bare gik direkte videre til at gå, men nu kravler hun lystigt rundt, og det går stærkt!

Det er tydeligt, at hun lægger de fleste af sine kræfter i det grovmotoriske. Hun har været hurtig til at møve sig frem, rejse sig op og kravle, mens det har haltet lidt mere med at samle mad op og spise det. Der mangler hun lidt finesse, og selvom hun bliver bedre og bedre, er hun stadig et svin med sin mad. Det er ud over det hele – også selvom jeg mader hende. Hun er heller ikke så god til at sige andet end de lette ah-wa-ba-lyde. Dog har katten fået sin helt egen skriglyd, som er ret nem at genkende.

Hun har først nu lært at klappe. Og sådan er der så meget. Jeg er sikker på, at hun nok skal komme efter det finmotoriske på et tidspunkt.

Nu har tøsen været i dagpleje i et par uger, og det går meget godt indtil videre. Der har ikke været de store tårevædede afskedsritualer og hysteriske anfald. Hverken fra hendes eller vores side. 🙂 Opstarten faldt dog uheldigvis lige sammen med tandfrembrud (hos tøsen) og en slem forkølelse/bihulebetændelse (hos mig), så der var nogle lange nætter og laaaange putninger. Det hjalp på nattesøvnen med hhv. Panodil Junior og penicillin, og nu går det godt igen.

Hun hygger sig i dagplejen med dagplejemor og de andre børn, og hun får brugt sin krop meget. Hun er virkelig træt, når hun kommer hjem. Det er dog ikke altid, hun vil overgive sig og tage den tredje lur ved femtiden, som hun plejer, men det gør ikke så meget, bare hun sover om natten.

Jeg var lidt nervøs for, hvordan det skulle gå, når dagplejemor skulle have hende til at sove, for det er jo ikke altid, man bare lige kan lægge hende i barnevognen og få hende til at sove selv. Jeg gav hende nogle tips med at trille lidt og sige shhh, og det lader til, at det kun lige tager et par minutter for hende at få tøsen til at sove. Heldigvis, for hun skal jo også holde øje med de andre børn!

De andre børn er et og to år, så de er jo noget ældre end hende, men måske er det en god ting, for så kan hun spejle sig nogle, der måske kan lidt mere, og dermed selv blive bedre til fx at spise. Og drikke af en kop – nøj, det kunne være fedt, hvis hun selv kunne det!

Indtil videre henter jeg hende lidt tidligt, men når jeg skal starte på arbejde igen (lige om lidt, gisp!), vil hun få nogle lange dage, så min plan er at trappe langsomt op, så hun bliver hentet senere og senere og dermed vænner sig til det. Jeg synes virkelig også, at tiden går stærkt her på min sofa, når hun er i dagpleje. Dagene flyver af sted!

Jeg havde planer om, at jeg skulle nå alt muligt, men faktum er, at jeg får utrolig meget tid til at gå med at ligge og læse A Song of Ice and Fire og se serier. Måske er det bare tiltrængt. Og så må alt det der rengøring og diverse andet ligegyldige pis vente til den dag, jeg får overskud og lyst til det.

Lige nu nyder jeg bare at have tid helt for mig selv. Og så er det dejligt at nå det der punkt, hvor jeg rent faktisk savner tøsen. Det er ikke mange gange, jeg har gjort det i løbet af min barsel. Dels fordi jeg ikke har været væk fra hende særligt længe ad gangen, dels fordi det har været så anstrengende at være mor, at det bare har været skønt at slippe for hende i de få timer, jeg har været væk. Lyder det hårdt? So sue me!

Der sker noget nyt med tøsen hele tiden, og det er virkelig fedt, at man kan følge udviklingen fra uge til uge! Hun er virkelig god til at holde sit hoved selv og holde kroppen stiv, og hun vil allerhelst sidde ret op og ned på skødet af os hele tiden, så hun kan følge med i det hele. Hun gider ikke ligge ned mere, det er for kedeligt. Når hun sidder i viklen, er hun også ved at dreje hovedet af led for at se det hele – hun sidder jo ellers med ansigtet ind mod mig.

Det er blevet rigtig nemt at lokke store smil ud af hende, man skal nærmest bare kigge på hende nu, og hun griner højlydt, når man trækker ærmerne på bodyen ud over hænderne på hende eller vipper kraven ud over hovedet på hende. Et andet kæmpehit er at sidde med hende foran sig og tage fat i hendes hænder og lege band med fagter og lyd, fx trommer, klaver og guitar. Nøj, det er sjovt. Man bliver helt lalleglad af at se på hende, og så griner hun endnu mere. Det er så dejligt!

Hænderne er vildt interessante nu, og hele næven ryger i munden, hvis hun ser sit snit til det. Hun tager også fat i ting, og der er da allerede røget en tallerken på gulvet, fordi den stod lidt yderligt på bordet.

Til gengæld skal vi øve det med at ligge på maven meget mere end hidtil. Selvom hun har en stærk ryg, er hendes arme lidt svage, og hun bliver hurtigt træt af at skubbe kroppen opad. Som det ser ud lige nu, er hun tættere på at stå op selv end at kravle, meeen mon ikke hun tager den traditionelle rækkefølge alligevel.