Archives for posts with tag: vikle

I min barsel har jeg fået læst utrolig meget babyfaglitteratur (nogle ville måske sige for meget), og der har da været både godt og skidt imellem, men jeg har lige læst en bog, der fik nogle brikker til at falde lidt på plads. Det drejer sig om Babykaos, der handler om såkaldte “high-need babyer” (sic; jeg er næsten helt sikker på, at det ikke staves sådan på dansk, men jeg gider ikke ringe til Sprognævnet) eller skal vi bare kalde det krævende børn. Det drejer sig om babyer, der græder meget, spiser meget, vil meget og i det hele taget har et højt aktivitetsniveau, men som til gengæld så sover mindre eller bare dårligt.

Der var ikke alle beskrivelser, der passede på min baby, men andre ramte plet. Hun græder ikke meget, men hun græder (skriger) voldsomt i forhold til mange andre babyer, og hun kan jo også godt sove ordentligt, selvom vi har haft vores udfordringer. Man kan selvfølgelig gradbøje ‘krævende’, men som det også pointeres i bogen, er alt subjektivt, og det handler også om, hvordan forældrene opfatter barnet.

Som nogle af de faste læsere måske har bemærket, har jeg til tider følt, at det var lidt hårdt at være mor til tøsen, og selvom hun er et mildt tilfælde sammenlignet med mange af eksemplerne i bogen, så kan jeg genkende rigtig, rigtig mange ting. Jeg har også ammet hende i timevis hver dag og hun har hængt meget på mig eller andre, fordi hun helst vil sidde hos nogen. Hun er i gang med noget hele tiden, kan slet ikke ligge stille i fem minutter og reagerer på mange mennesker (elsker opmærksomhed og gang i den, mens det står på, men skriger og bliver utilfreds om aftenen/natten).

Hun viser gudskelov ikke tegn på adskillesesangst, og de andre ting bliver gradvist bedre. Jeg ammer ikke 10 timer om dagen mere, hun kan nu mange ting selv, og hun kan bruge sin krop, så hun kan aktivere sig selv og ligge i kravlegården mere end bare 10 minutter ad gangen. Alt er blevet lettere, og jeg skulle nok have fundet denne bog for fire måneder siden, men det var nu alligevel godt at finde ud af, at der er andre derude, der har det lige som mig (eller værre!). Følger for moderen/forældrene kan være stress, vægttab (det afsnit var som at læse en beskrivelse af mig), selvbebrejdelser, usikkerhed osv.

Bogen er i øvrigt fuld af gode, konkrete, brugbare råd/overlevelsesstrategier til, hvordan man håndterer en krævende baby. Jeg har selv fundet frem til mange af tingene selv, fx at en slynge/vikle er GULD værd, og hvordan man får ungen til at sove i barnevogn, men det havde da været fedt at få det serveret på et sølvfad på den måde fra starten af.

Nå, men hvis du sidder og hiver dig selv i håret over, at du synes, at livet med baby er fucking hårdt, og at de andre i mødregruppen har meget nemmere babyer end dig, så skynd dig at læse Babykaos. Der findes også en hjemmeside med en blog.

Jeg har en vikle. Under graviditeten havde jeg hele tiden en ide om, at jeg skulle have fat i sådan en, for det så bare skidesmart ud. Eller nej… lad mig lige omformulere det: De er pissegrimme, og det ser tåbeligt ud (tit har de også nogle sindssyge farver). MEN! Det der med, at man bare kan svinge ungen på nakken og hoppe ud i det blå, det er sgu en ret tiltalende tanke. Især når jeg har set alt det habengut, mine veninder med børn slæber med, når de skal nogen steder. En vikle eller anden bæredims virker sgu bare lidt mere handy end lift, voksipose og barnevogn. Og så har man hænderne fri. Pt. sidder jeg f.eks. og skriver med sovende barn på brystet, og jeg skriver med begge hænder. 🙂

Nå, men det var jo totalt fagre nye verden for mig med de der vikler, og der findes et hav af forskellige typer, mærker og designs. Fælles for dem alle er dog, at de er ret dyre, når man tænker på, at det basalt set bare er et stykke langt stof. De har tendens til at være økologiske og temmelig spraglede, men jeg har fundet ud af, at det er for at camouflere diverse gylp- og savlepletter. Min er desværre sort, og her ses alle pletter…

Derudover er det totalt angstprovokerende at kaste sig ud i et indkøb, fordi man skal lære at binde den korrekt af hensyn til barnets sikkerhed og både mors og barns ergonomi. Det er jo ikke meget værd, hvis I begge får en rygskade af at bruge den… Man kan gå til såkaldte slyngemøder og købe dyre kurser, hvor man kan lære det, men jeg har nu klaret mig med forskellige videotutorials på nettet. Denne og denne er f.eks. rigtig gode.

Det med at bære sit barn på den måde ses tit som en lidt alternativ hippieting, som det også blev pointeret i So F**king special forleden. Men jeg tror altså, at det vender. Man behøver ikke være særlig hippieagtig for at kunne se det smarte i ikke at skulle bære rundt på eller sidde med en baby i favnen hele tiden. Selvom man er på barsel, er det jo meget rart at kunne lave noget andet engang imellem. F.eks. tage ud og handle, skrive og gå en tur uden at pakke barnevognen ud og ind. Uden at forsømme ungen imens.