Archives for posts with tag: yoga

Efter fødslen/kejsersnittet har min krop sat nogle helt automatiske begrænsninger for mine fysiske udfoldelser. Til at starte med havde jeg et ledt sår, som godt nok helede hurtigt, men det var ømt, og jeg kunne helt sikkert mærke, at der var blevet rykket rundt i nogle helt fundamentale indvolde inden i mig. Min mave blev faktisk flad igen med det samme, men huden var lidt længere tid om at trække sig sammen igen. Den første tid blævrede det, når jeg gik, og det var virkelig en ubehagelig følelse!

Huden er ok igen, men jeg synes, at jeg har udviklet lidt topmave de sidste par måneder, og min navle ligner ikke sig selv endnu – ved ikke, om den nogensinde kommer til det igen.

Jeg begyndte til mor-barn-yoga halvanden måned efter fødslen og går stadig til det en gang om ugen, men det er altså begrænset, hvad man får ud af det. Som navnet antyder, har man barnet med, og nogle babyer kan godt ligge og sove, pludre eller lege lidt for sig selv, men sådan er min datter altså ikke. Hun skal helst aktiveres hele tiden, hun vil følge med i det hele, og når timen ligger midt i hendes normale lurtid, bliver hun bare overtræt, højlydt og ret krævende.

Nu er yoga jo en motionsform, hvor man skal koncentrere sig en del om åndedræt og bevægelser og slappe helt af under afspændingen. Begge dele er ret svært, når man har en opmærksomhedskrævende baby med på slæb. Men sådan er vilkårene, og alle er jo indforstået med det, men det er virkelig minimalt, hvad man (jeg) får ud af det…

Jeg startede  i fitnesscenter 2-3 måneder efter fødslen, hvor jeg prøvede at lægge blødt ud, men det gik faktisk meget godt, så jeg kom hurtigt op på de samme belastninger som før fødslen. Jeg har dog holdt lidt igen med maveøvelser, fordi det skal man som kejsersnitpatient, og jeg kunne også mærke, at det ikke var helt godt med musklerne i det område. Nu er jeg dog godt i gang med maveøvelserne igen, men de er ikke helt som før. Det må kunne lade sig gøre at få vaskebræt igen… 😉

Den største udfordring ved træningen er dog at få logistikken til at gå op. Barnet skal jo afsættes, og det skal passes sammen med hendes fars planer, hun skal gerne være fodret af og allerhelst sove, inden jeg kan komme af sted. Det er dog lidt nemmere, nu hvor hun kan få grød og modermælkserstatning. Jeg vil virkelig gerne op på to træninger om ugen igen.

Nu hvor det begynder at blive lysere og varmere kan jeg også mærke, at det trækker lidt i mig for at komme ud og løbe lidt igen. Jeg kan ikke løbe så lang tid ad gangen, så det burde være nemmere at slippe væk i 20 minutter end en halvanden times tur i fitnesscenteret.

I en perfekt verden satte jeg Charlotte Bircow på hjemme i stuen og fik lavet nogle effektive øvelser hver dag på min fitnessbold, mens tøsen sover i barnevognen. Men verden er ikke perfekt, og jeg er sindssyg dårlig til at få gjort sådan noget derhjemme. Det skal sættes lidt mere i system, ellers slacker jeg på det…

Reklamer

Denne graviditet lakker mod enden, og eftersom jeg dermed har næsten ni måneders erfaring udi at være gravid, har jeg samlet nogle gode råd, som jeg godt ville have vidst som helt ny forvirret 4+0’er med flad mave og bævende hjerte. Måske kan du bruge det til noget, så her kommer de:

Vent med at købe ventetøj, til du ikke kan være i dit eget tøj mere. Man kan klare sig et langt stykke hen ad vejen med sit eget tøj, eventuelt det mest løse af slagsen. Du kan heller ikke vide, hvordan din kropsfacon kommer til at se ud, så vent, til du rent faktisk skal bruge tøjet. Jeg købte ret tidligt et Flexi-belt fra Carriwell, men jeg fik ikke brugt det en eneste gang, fordi knapperne ikke passede til nogen af mine bukser, og fordi det var federe bare at rende rundt i løst tøj med elastikkanter (som jeg også kan bruge bagefter). Læs flere guldkorn om ventetøj her og her.

Tag dine vitaminpiller. Husk det nu bare! Det kan betyde ualmindeligt meget for dit velbefindende, at du får de ting, din krop har brug for.

Smerter og gener kommer og går. Fordi det gør ondt et sted i dag, er det ikke ensbetydende med, at det vil være sådan resten af din graviditet. Hvor mange gange har jeg ikke panikket og tænkt: “Ååååh nej, nu kommer kvalmen” eller “Nå, der kom den bækkenløsning, hvordan skal jeg nu komme igennem de næste fire måneder”, men det er alt sammen gået over igen.

Køb gerne nye bh’er. Det kan godt betale sig at investere i en god bh, også selvom du ved, at dine patter bliver endnu større endnu. Der er ikke noget værre end at skulle holde styr på patværket i en bh, der er for stram og for lille, samtidig med, at man føler sig fed og bumset og klodset. Hvis du aldrig kommer til at passe den igen, kan du sælge den videre på Trendsales.

Dyrk motion. Og bliv ved med det. LAD VÆRE med bare at lægge dig på sofaen, selvom du synes du har det hårdt. Det er svært at komme op igen, og du bliver bare mere dvask, doven og slap af det. Fortsæt med det, du plejer at lave, og trap eventuelt ned, hvis det bliver for hårdt. Derefter kan man supplere med mindre krævende discipliner. Jeg kan anbefale cykling, graviditetsyoga, crosstrainer og svømning, eventuelt med AquaMama-øvelser.

Lav knibeøvelser. Ingen synes, at stressinkontinens er sjovt…

Slap af med babyudstyret. Meget kan købes brugt på Trendsales og DBA. Og du behøver ikke have ALT i Babysam-kataloget. Brug babyfora til at læse om andres erfaringer. MEN:

Brugerne i babyfora har ikke altid svaret på alt. Der sidder mange hysteriske/uvidende/ligeglade mødre derude, der udbreder sig om dette og hint, selvom de ikke har en skid forstand på det. Dobbelttjek fakta hos troværdige kilder såsom Sundhedsstyrelsen.

Skrab alle de vareprøver sammen, som du kan. Man kan klare sig et godt stykke ad vejen med babypakker, men opgiv gerne et falsk telefonnummer og en sekundær mailadresse til spam, for du betaler med din sjæl. Læs mere her og her.

Det var de ting, jeg lige kunne komme i tanke om. Skriv gerne en kommentar, hvis du har tilføjelser og andre guldkorn… 🙂

Har været til jordemor, og hun kunne endnu en gang konstatere, at baby ikke har vendt sig med hovedet nedad. Den hårde bule under mine ribben er hovedet, og den ligger og sparker mig med sit ene ben i min side. På scanningen havde den tilmed en lille hånd op foran hovedet (nååårh).

Men: Hvis den ikke har vendt sig inden en uges tid, skal jeg et smut på fødegangen og få en læge til at prøve at vende den manuelt. Det går ud på, at man får noget vehæmmende, de tager fat i baby i hoved og røv uden på maven, og så forsøger man ellers at vende den ved håndkraft. Jeg kan ikke forestille mig, at det er særlig behageligt, så det vil jeg helst undgå.

Laver derfor sjove øvelser for at få den til at vende sig. Det er noget med skulderstand (hvilket min røv er blevet for tung til selv at komme op i, så må have væggen til hjælp, yderst elegant), hunden med tilhørende ryst med røv og ligge på ryggen med røven øverst i laaaang tid. Det er virkelig ikke særlig behageligt, men det er jo i en god sags tjeneste.

Hvis den ikke når at vende sig inden fødslen, kan man vælge mellem kejsersnit eller sædefødsel. Jeg tænker bare, at jeg virkelig ikke har særlig meget lyst til at føde, hvis røv+ben skal ud først (av-av-av-av) og desuden er der flere andre alvorlige komplikationer.

Kejsersnit ville jeg helst undgå, fordi det er en operation, som har sine egne bivirkninger (sår, immobilitet, bedøvelse osv.), men på den anden side undgår man også bristningerne ved en fødsel. Det ville nok være det værste ved at føde.Jeg er med på, at det går naller i laaang tid og at ens skræv er temmelig smadret bagefter, men hvis det tilmed var bristet fra hul til hul og ikke kan genoprettes med inkontinens og generel slaphed til følge, så ville jeg satme blive deprimeret – big time!

Så der er fordele og ulemper ved begge dele, men jeg håber bare, at ungen når at vende sig, så jeg ikke skal tænke så meget over alle de muligheder og faldgruber, der er ved de to fødselsformer.

Så hvis nogen har nogle gode ideer til, hvordan jeg får lokket baby til at vende sig, så kom frisk!

Nu er jeg i uge 21, og det betyder, at jeg er lidt mere end halvvejs i graviditeten. Huha, jeg synes, at tiden går stærkt! Lige pludselig ligger man jo storsvedende og kælver, og så skulle der gerne komme en lille fedtet klump ud med ti tæer og ti fingre. Det er stadig ret freaky at tænke på!

Jeg har kunnet mærke den bette den seneste måned, men i sidste uge begyndte det også at kunne mærkes udenpå. Min kæreste har fanget det et par gange, og det er vist ret vildt. Altså, det er jo bare nogle små puf, men jeg kan mærke, at han kigger mere på min mave, aer den mere og spørger mere til, hvordan det går med junior. Det kan jeg godt lide. Og det går godt med den! Vi har været til misdannelsesscanning, og alt så fint ud. Den krummede sig lidt sammen, men der blev da målt og tjekket det, der skulle, og selvom vi ikke direkte fik nogen mål eller noget, så sagde damen, at alt var normalt. 🙂

Jeg har ellers ikke taget særlig meget på, ca. 2 kg, og efter hvad jeg kan forstå, skulle man have taget 5-7 kg på nu, så der er jo en del forskel. Jeg spørger lige læge eller jordemoder næste gang, men ellers er det ikke noget, jeg vil bekymre mig så meget om. Jeg spiser fornuftigt (lidt hele tiden, varieret, ikke alt for usundt, og mere eller mindre det samme som før), og jeg dyrker styrketræning og yoga på et helt normalt plan. Det vigtigste er, at baby har det godt, og det er jo bekræftet nu.

Uh, så er der gået en uge, siden sidst jeg skrev et indlæg, totalt nogo i blogverdenen, I know… Men jeg har været så træt, så træt de sidste par dage, og det ser ikke ud til at blive bedre.

Om det er en graviditetsgene eller bare almen januartræthed aner jeg ikke, men faktum er, at jeg kun lige formår at stå op (nogle gange lidt for sent), gå på arbejde, gøre en halvhjertet indsats, tage hjem igen og stene passivt foran tv/computer/reklameaviser (bøger er for krævende). Til gengæld har jeg da catchet op på denne sæson af Vampire Diaries.

Men hvor er det dog nederen, at jeg ikke har nogen energi til at foretage mig mere end det, f.eks. skrive et lille inspirerende blogindlæg her og der. Jeg har en masse ideer i hovedet, jeg mangler bare lige noget talegenkendelsessoftware, så jeg kan ligge ned med lukkede øjne og diktere indlæg. Nå, det var hvad det kunne blive til i dag, nu vil jeg gå i zzzzzz…..

Hov, har vundet et gavekort til en yogabiks hos Superheltemor, og det er jeg superlykkelig for! Nyt tøj er altid motiverende til at komme afsted og dyrke noget motion.

Jeg troede ikke, at man kunne mærke noget specielt i kroppen, når man blev gravid – i hvert fald ikke i starten. Der tog jeg så fejl. Til at starte med føltes det ligesom at have menstruation, bare uden alt griseriet. Lige nu bliver jeg ret let svimmel, og så bliver jeg utroligt forpustet af ingenting (såsom at binde mine sko), hvilket næsten er det mest irriterende.

Jeg satser lidt på, at det hjælper at komme lidt i gang med træningen (styrke og kondition) igen. Har det sidste stykke tid fokuseret mest på yoga og deslige, og nøj, hvor skal man op og ned mange gange på kort tid i sådan en friggin’ solhilsen = svimmelness much.

Ærlig talt synes jeg, at det er billigt sluppet, men det kan jo nå at komme endnu.