Archives for category: 3. trimester

Jeg har en guilty pleasure: Jeg læser Ekstrabladet. Og selvom der er nogle ting, jeg af princip bare ikke vil klikke på, så får jeg alligevel læst en del crap. Og diverse lidt for udpenslede grumme historier om vold, voldtægt og grufuldhed i almindelighed.

En af dem var om den lille Tobias, der blev tævet til døde af sin stedfar. Jeg kan ikke finde artiklen igen, men den fortalte om, hvordan stedfaren havde bidt, slået, sparket og kastet rundt med den lille dreng, så han til sidst døde af sine kvæstelser. Og om, hvordan hans mor havde så få ressourcer, at hun fandt sig i sin kærestes opførsel uden at gribe ind og skride fra ham/køre ungen på skadestuen/melde idioten til politiet. Utroligt, at sådan noget kan ske, uden at nogen eller kommunen (som faktisk havde kontakt til familien) gør noget.

I forlængelse af den historie har jeg læst den tidligere børnerådsformand, Lisbeth Zornig Andersens bog om sin opvækst. Om vold, druk, forsømmelse af helt små børn, overgreb, voldtægt og hvordan det kan lade sig gøre at komme ud på den anden side som et nogenlunde velfungerende menneske. Nøglen er ifølge hende, at man lytter til barnet, og at der findes enkeltpersoner, der rent faktisk ikke er ligeglade med barnets trivsel. Og som gør noget ekstra og har respekt. Det er en forfærdelig bog, men læs den! Især hvis du er pædagog eller på anden måde har med andre folks børn at gøre.

Til slut kom jeg uforvarende til at læse denne historie om gravide Maria, der på vej hjem fra ferie i Tyrkiet støder på en forladt og livløs lille bitte pige i en vejkant og begynder at amme hende, indtil hun liver op igen. Der må jeg tilstå, at jeg bare sad og tudede. Min kæreste blev helt forskrækket. Men her er jo en, der rent faktisk gjorde noget for nogen, selvom hun ikke kendte barnet. Hvis ikke hun havde været opmærksom, var de ikke kørt tilbage, og så var pigen nok bare død af hedeslag.

Moralen må være: Bland dig! Ellers er det hele jo lige til at tude over.

Lige i starten af graviditeten gik jeg shopamok i Matas og købte alskens miljømærkede produkter. Det var ikke det hele, der var lige godt,  fandt jeg ud af. Et af de første køb var en maveolie fra Matas’ eget Mor og barn-mærke. Den var svanemærket, økomærket og uden parfume, lille, fiks og med pumpe, men eftersom min hud kløede ekstremt meget i starten, var den bare slet ikke fed nok. Desuden begyndte den ligesom som mange andre parfumefri produkter at lugte lidt funky op ad dagen! Nærmest sådan lidt harsk!

Så kom Bio-Oil på tilbud, og så prøvede jeg den i stedet. Den er lovprist til gravide mod strækmærker mange steder, men den er parfumeret og gud ved, hvad der ellers er i den… Det har jeg ikke undersøgt. Desuden er den temmelig dyr i Matas (den kan dog fås meget billigere på udenlandske sider), og olien vælter ud af det lidt for store hul. Her havde en pumpe været ret smart. Den virker dog bedre i praksis end den fra Matas. Den holder huden fugtet i længere tid, men til gengæld er den laaangt fra så drøj i brug som den fra Matas, selvom jeg har brugt rigeligt.

Anyways, jeg har ingen strækmærker endnu, men om det er oliernes skyld er jo lidt svært at sige. Jeg tror, at jeg fra nu af bare vil bruge min svanemærkede solcreme (Levevis) eller bodylotion (Derma Woman). Har ikke lyst til at bruge noget med mystiske stoffer og parfume i mere.

Ja, jeg lyder hellig, men jeg er kommet til at læse Familie uden kemi og Baby uden kemi, og uha, det er godt nok nedslående læsning. Der er jo dårlige stoffer i ALT! Man kan jo ikke undgå alt, men hvis man kan undgå det i kosmetik og finde alternativer, der fungerer lige så godt, så kan jeg ikke se, hvorfor jeg ikke skulle gøre det. 🙂

Her går jeg og prædiker brugte ting til mit barn, men jeg har intet imod at købe nyt til mig selv – totalt dobbeltmoralsk, jeg ved det! Men til mit forsvar skal det siges, at jeg seriøst mangler tøj, som jeg kan være i, heriblandt bh’er. Bliver de seriøst ved med at vokse, de der babser? Jeg gider altså ikke have kæmpe (dvs. lange) hængepatter… Nå, men nu er det jo udsalgstid, så har været lidt på nettet og handle:

Pulz knickers: Har dem i den lange model, og de strammer bare INGEN steder, fordi det er et bredt og yderst elastisk smockstykke i siderne. Nice.

En lang top fra Only med masser af stretch. Har nogle i forvejen, og de kan virkelig give sig.

Retro-bh fra Freya: Jeg har efterhånden kun fire bh’er tilbage, som jeg kan passe, og denne model er den, der passer allerbedst. Og så er den billig hos Lace. Jeg købte også en anden bh i samme størrelse, men i et andet mærke derfra, men den er noget mindre. Heldigvis var den ikke så dyr, men jeg håber da, at jeg kan komme til at passe den igen på et tidspunkt.

Graviditetsshorts fra H&M. Jeg havde ellers svoret, at jeg ikke skulle have mere Mama-tøj, men manglede virkelig nogle cowboyshorts med lidt længde, og disse var billige, fordi jeg havde en rabatkode. De er så udsolgt nu, kan jeg se.

Derudover er jeg kommet til at købe endnu en Freya-bh, nogle andre lange smockbukser, en H&M-kjole, en top fra Vila med ekstra maveplads samt lidt tubetørklæder… Det lyder af ret meget, men det skal altså lige siges, at stort set intet af det var til fuld pris og så må man gerne. Så nu kan jeg nok se lidt anstændig ud igen. Synes min mave er vokset meget de sidste par uger, og der er jo trods alt nogle måneder endnu.

Den største post på babybudgettet har været barnevognen. Både svigermor og mor har tilbudt at betale for en ny, men vi syntes ikke, at det var nødvendigt at købe en spritny, fordi de er så pissedyre, og man sagtens kan finde noget brugt, der er udmærket, på DBA.

Derudover har jeg været meget i tvivl om, hvad dælen vi skulle købe (ja, det er mig, der står for AL babyresearch, for det magter min kæreste ikke), og efter mange overvejelser, råd fra veninder, en del surfing og opslag i TÆNKs babyguidetest kom jeg frem til en Odder, fordi den er den eneste med fuld understøttelse af vognkassen. Når nu vi havde besluttet os for at købe brugt, var det jo vigtigt, at den ikke var faldet helt sammen allerede.

Så jeg fandt en Odder på Den Blå Avis til billig penge. Det viste sig, at den var seks år gammel og brugt til to børn, men den var pæn og i fin stand, så vi slog til. Vi fik et afslag, fordi jeg ikke ville have madrasserne med, så det var fint nok. Brugte madrasser skulle efter sigende øge risikoen for astma og allergi, så jeg havde alligevel tænkt mig at købe nogle nye. Jeg har fået et tip om en barne-/sengetilbehørspakke med madrasser, dyner og whatnot til 1500 kr. i den lokale babybiks, så den skal jeg have fat i.

Vi har også købt en hængevugge, der skal hænge i stuen, via DBA. Til soveværelset har vi fra en bekendt fået lovning på en brugt Ikea-seng, som skulle være bedst i test. I det hele taget har familie, venner og bekendte været rigtig søde til at tilbyde os ting og sager til låns, evigt eje eller billigt salg, og det er altså helt fantastisk! Hvis vi skulle købe alt fra nyt, ville vi da hurtigt blive ruineret…

Der går efterhånden lidt tid mellem mine indlæg, men det er fordi jeg ikke har supermeget at fortælle, ud over at jeg har travlt med arbejde og alle mulige aftaler. En af dem var det tredje jordemorbesøg i dag. Igen var det ret hurtigt overstået efter lidt mærken og trykken på mave. Hun fandt babys hoved et sted under mine ribben, og hun skønnede den til at veje 1300 gram. Hun identificerede også en plukve, som jeg ellers ikke har mærket noget som helst til. Min mave bliver åbenbart bare hård. Bonus, at det ikke gør ondt. 🙂

Ellers sker der ikke så meget på graviditetsfronten. Maven vokser og er snart pænt stor og uhandy, og halsbranden fortsætter. Damn you, lakridser!

Så er jeg nået ind i tredje semester, og der er nu mindre end tre måneder til termin. Så er det vist på tide at tage en status…

Vægt: Selvom min badevægt er i stykker, har jeg en ret god formodning om at jeg har taget 4 kilo på siden nytår (5 kilo siden november, så noget af det var jo julespæk).

Mavestørrelse: Har både fået kommentarer i stil med “Nøj, hvor er den stor” og “Er du virkelig så langt henne?”, og størrelsen varierer meget alt efter tidspunkt på dagen, madindtag og hvor meget motion, jeg har dyrket. Bulen sidder ret godt lige midt på maven, og jeg tjekkede lige i går: Bagfra kan man faktisk ikke se, at jeg er blevet tyk.

Strækmærker: Ingen endnu for alvor efter min forskrækkelse i starten. Dog klør det meget, selvom jeg smører med specialolie og bodylotion, og der er begyndt at komme tørre striber i siden. Må. Smøre. Mere.

Navle: Den er stadig på linje med maven, men den er dog endnu ikke poppet helt ud.

Bryster: De er vokset. Måske to skålstørrelser? Har fået en del kommentarer, dog mest fra kvinder. Mænd nøjes bare med at kigge. Til gengæld er vorterne også vokset og er blevet ret mørke. Der er gået spejlæg i den… Brrr.

Ansigtshud: Stadig lige dårlig. Satser nu på minimalistisk hudpleje fra apoteket og mineralmakeup til at dække udbrud.

Spark: Mange! Hver dag, mest om aftenen, men får også en god del, mens jeg arbejder, hvilket gør det ret svært at koncentrere sig nogle gange. Men fuck det, for de der spark er nok det bedste ved at være gravid. 🙂 Kan faktisk ikke rigtig komme på andre fordele lige nu. Men de beviser, at der ligger en lille karatealien derinde, og det gør det mere virkeligt at forholde sig til, at vi bliver en rigtig person mere i familien lige om lidt.

Fødsel: Er ikke bange (endnu). Der er så mange andre, der har født børn før mig, så hvorfor skulle jeg ikke også kunne?

Køb af udstyr: Har stadig ikke købt noget. Skal nok. Liiige om lidt.

Jeg har været hos lægen igen til det obligatoriske 2. lægebesøg. Jeg fik leveret en urinprøve (som jeg faktisk ikke fik nogen forklaring på, hvad skulle bruges til), fik taget blodtryk (ok) og blev trykket lidt på maven (livmoderen ligger 3 cm over navlen nu, og maven sidder godt). Jeg fik også lige hørt babys hjertelyd (hurtig) og konstateret, at jeg ikke har vand i kroppen (gudskelov). Og det var så det.

Hun ville ikke gøre noget ved min dårlige hud, og det er jo også billigt sluppet. Måske er det også bare et spørgsmål om at droppe alt usundt, sukker og slik. Virkelig ærgerligt, at jeg er begyndt at slå sådan ud pga. ingenting, for jeg har altså fået lysten til saltlakrids tilbage.

Jeg har altid været stor fan af stærk lakrids, men trangen forsvandt fuldstændigt i de første par måneder af graviditeten. Ooooog så kom den så tilbage. With a vengeance. Hvilket ikke er så godt, både fordi min hud er så fucked up, men også fordi det frarådes pga. øget risiko for ødemer og forhøjet blodtryk.

Og så var der en undersøgelse for nogle år siden, der viste, at ens barn blev dummere, hvis man spiser lakrids under graviditeten… Ved godt, at man skal tage sådan nogle undersøgelser med et gran salt, men det er jo endnu en ting, der tricker en nervøs og halvhysterisk førstegangsgravid.

Anyways, jeg har regnet på det, og maksimumindtaget på 50 g om dagen svarer til 12 Super Piratos. Bare lige en lille bonusinfo til dem, der er i samme båd.

For dælen, hvor har jeg bare lidt for meget om ørerne for tiden. Der går næsten ikke en dag, uden at jeg har minimum en aftale med nogen eller sur pligt, der skal overstås.  Og når jeg skal noget sjovt såsom at spise sushi er det jo også fint nok.

Men damn, hvor trænger jeg bare til en dag eller to, hvor jeg ikke skal noget som helst. Det ser desværre bare ikke ud til, at det kommer til at ske lige foreløbig. Når man har en have, og det er sommer, er der også bare altid noget, man burde lave.

Tror bare, der kommer et tidspunkt, hvor jeg er nødt til at trække stikket ud, lukke ørerne for den dårlige samvittighed over ukrudtet/nullermænd/arbejde/forsømte veninder/familiemedlemmer og SOVE.