Archives for posts with tag: patter

Nu er det slut med amningen! 😀 Vi har trappet det langsomt ned siden januar, hvor tøsen begyndte at få grød, og til sidst fik hun kun én gang om dagen – med varierende entusiasme fra hendes side. Jeg synes også, at det var begyndt at gøre lidt ondt igen, muligvis fordi hun synes det var sjovt at suge sig fast og rykke hovedet væk.

Av.

Nå, men jeg blev ved, fordi det var nemt og hurtigt lige at hive patværket frem og fodre hende af, inden vi skulle ud af døren. Men nu er det slut, og det virker ikke, som om tøsen savner det. Hun er glad og tilfreds med grød, især havregrød, brød med pålæg og smuler fra de riges bord (vores).

Jeg savner det heller ikke! Jeg har smidt alle mine ammepuder langt væk, pakket mine meget behagelige amme-bh’er ned og fundet mine lidt stivere gamle bh’er tilbage. Jeg er gået to skålstørrelser ned, siden jeg var gravid. TO! Som i 2!! Og det er jo ikke bare fordi de er blevet mindre, de er bare ligesom faldet sammen og blevet lidt (meget?) fladere foroven. Damn. Jeg er overhovedet ikke ude i at lave en Hannah Melissa, men jeg har måske fået lidt større forståelse for mødre, der får fikset deres patter.

Hele det her amningscirkus har faktisk ikke været særligt sjovt. De første par dage på sygehuset var vildt frustrerende, fordi det ikke kom op at køre, og fordi personalet havde forskellige meninger om alt. Så kom det i gang, dog med dårlig sutteteknik, smerter og suttebrik (samt en rask lille brystbetændelse).

Så viste det sig, at tøsen var megasulten hele tiden, og jeg lavede nærmest ikke andet end at sidde på min stadigt fladere røv og amme og se tv-serier – 10 gange i døgnet og i en time ad gangen. Med den der åndssvage suttebrik, som skulle renses og skoldes og huskes hele tiden.

Nå, jeg lærte at acceptere den, og pludselig kunne tøsen finde ud af det uden. Så tog det lige pludselig heller ikke så lang tid mere, og der kunne gå op til flere timer imellem hver amning. Det var næsten lige før, jeg kunne nyde det! Og så var det tid til grødopstart, og så stoppede det jo bare stille og roligt.

I de første fire måneder, hvor det bare var pissehårdt, svor jeg, at jeg ikke ville amme ud over de seks anbefalede måneder. Nu gik der alligevel næsten otte måneder, fordi det trods alt gik godt til sidst, og fordi det var nemt i en snæver vending. Jeg er også glad for, at jeg holdt fast og blev ved, selvom det var noget lort, for det havde været mere bøvlet med flasker og erstatning, og jeg ville gerne amme, fordi tøsen er disponeret for allergi. Men for dælen, hvis jeg havde vist, hvor vigtigt det er at få en ordentlig opstart, tror jeg, at jeg kunne have sparet mange tårer og lange nætter. Og timer med at skolde suttebrikker…

Damn, når jeg sidder og tænker tilbage, er der mange ting, som står lidt sløret for mig. Måske har jeg fortrængt det, måske var jeg bare for træt til at fungere ordentligt, eller måske er min hjerne bare gået i dvale efter så lang tids gy-gy.

Reklamer

Siden den bette blev født, har jeg ikke været væk fra hende meget mere end to timer af gangen. Det passede lige med en gang træning og en tur i Netto, mens hun sov til formiddag. Jeg skulle jo være i nærheden for at amme, hvis ungen blev sulten. Vi har haft noget modermælk på køl, men det var så besværligt at tilberede, og desuden tog det en allerhelvedes tid at malke ud.

Nå, men det her fantastiske grødshow åbner jo op for helt nye muligheder i den retning, og sammen med modermælkserstatning bliver jeg og mine patter jo nærmest overflødige! Juhu! Så nu har mor her været ude en hel aften til noget tøseaften, og det var virkelig dejligt at komme ud og bare være mig igen. Der blev da snakket en del om børn, men det er vel efterhånden bare sådan det er i vores alder… Der var også kun to, der enten ikke har børn eller er gravide. Men vi snakkede da også om andre ting, heldigvis – det skulle jo forestille at være en friaften!

Jeg kunne sagtens slippe tøsen, og jeg sad ikke og tænkte på hende hele aften og savnede hende helt vildt, som jeg har hørt andre sige. Jeg smssede da til min kæreste for at høre, hvordan det stod til, men det var mere for at høre, hvordan den stakkels mand klarede putningen. Det må da også være irriterende endelig at være sluppet af sted, og så kan man ikke slappe helt af, fordi man tænker på ungen derhjemme. De problemer har jeg så heldigvis ikke. 🙂

Jeg drak ikke noget, for jeg skulle køre hjem, og det blev heller ikke supersent, fordi jeg ville hjem, inden vi sneede inde… Det var gået nogenlunde hæderligt med at få barnet til at sove uden mor, og jeg fik besked på, at jeg bare kunne sige til, hvis jeg ville ud igen, så helt afskrækket er min kæreste da heller ikke. Jeg tror også, at han godt ved, at jeg bliver (endnu mere) sindssyg, hvis jeg ikke kommer ud og ser noget andet en gang imellem.

 

Det er endelig lykkes at få tøsen til at bruge sut! Vi blev rådet til at vente med at introducere hende for sutten, indtil hun var kommet godt i gang med amningen, og da det ligesom tog sin tid, begyndte vi først at prøve med sutten, da hun var over en måned. Og det har ikke været nogen udtalt succes.

Man skal jo til at starte med kun give den, når ungen er glad og tilfreds, så det sætter i sig selv nogle begrænsninger. Hun sover eller spiser jo for det meste. Nå, men vi har da løbende prøvet alligevel, og pludselig i går formiddag tog hun sutten og suttede lystigt. Den ryger stadig ud en gang imellem, men så stopper jeg den bare ind igen. Og hun bliver ikke sur. Det er så fedt! Jeg håber at sutten kan aflaste mit stakkels ømme patværk nu og da, når hun bare har brug for lidt trøst og for at få stillet sit suttebehov.

Vi har i øvrigt ikke været igennem alverdens suttemærker. Vi har haft nogle fra prøvepakkerne, og så har vi fået nogle andre. Det var Mam-sutten, der løb af med sejren, men hun har heller ikke været totalt afvisende over for Chiccos efterligning af Natursutten.

Det virker som om det ikke er helt legitimt at synes, at det der amning bare er noget lort. Alle steder står der, at det er sådan en hyggelig stund, der skaber stærke bånd mellem mor og barn, og man hører af og til folk sige, at de ligefrem savner det. Well… Det kommer jeg altså aldrig til at synes. Det gør effing naller, det kommer altid ubelejligt, når man skal et eller andet, det tager en allerhelvedes tid (en time er ikke unormalt, og vi har præsteret at komme op på to timer på et tidspunkt), og så synes jeg, at det er gudsjammerligt kedeligt. Dertil kommer alt besværet med suttebrik og medfølgende svineri med mælk ud over det hele og våde pletter på både mig og hende. Og christ, hvor er sådan noget modermælk dog umanerlig fedtet!

Nå, men dem, som jeg har talt med, som ammer pt., vil i hvert fald ikke indrømme, at det ikke er det fedeste i verden. Enkelte har efter ammeperioden indrømmet, at det bare heller ikke var fedt for dem, men det virker som om at man bare ikke må synes, at det er nederen at bruge halvdelen af sit døgn på at have en unge hængende i sine alt for tyndslidte brystvorter. Jeg vil gerne bryde det tabu og sige, at jeg ikke kan lide at amme. Jeg bliver dog ved alligevel, fordi det skulle være så pissesundt for barnet, og hvad gør man ikke for at give sin unge det bedste? Men jeg vil nu godt forbeholde mig retten til at hade det.

Man siger, at man ikke skal amme for enhver pris, og nej, det skal man ikke, men jeg har masser af mælk, hun tager vildt flot på, og alternativet med udmalkning og/eller modermælkserstatning er bare meget mere besværligt med hensyn til planlægning og rengøring. Jeg har dog købt en brystpumpe, så jeg kan malke ud i ny og næ og få et par timer for mig selv. Eller give flaske, hvis vi skal nogen steder, så jeg ikke skal gå afsides i flere timer eller alternativt flashe patværk og suttebrikker for hele selskabet og have skiftetøj med, fordi den lille er et svin, når hun spiser.

Men uanset hvad, så glæder jeg mig, til hun kan tage fast føde, og jeg tæller ned til den dag, hvor det sker…

Som sagt kører vi nu suttebrikstilen efter kyndig (eller noget) vejledning fra sygeplejerskerne på barselsgangen. Jeg har tilsyneladende flade brystvorter (har ellers aldrig fået nogen klager i den afdeling), og det gør det sværere for baby at få ordentlig fat ved amning.

Det lykkedes ellers et par gange at få hende lagt til uden brik på hospitalet, men pga. manglende tålmodighed hos personalet, der var ved at gå i panik over, at amningen ikke var etableret halvandet døgn efter fødslen/kejsersnittet/forløsningen/whatever, blev jeg introduceret for den famøse suttebrik, og hun fangede teknikken efter lidt øvelse. Og så kunne hun selvfølgelig kun bruge den.

Det er jo fint nok, at amningen kører med den, men det er besværligt, fordi man altid skal sørge for at have en ren brik på sig, og det er seriøst besværligt at rengøre det lort. Så skal den gnides godt med salt, overhældes med kogende vand, og der må ikke være den mindste kalk i vandet, så det er noget med at fumle med et kaffefilter… Vi har heldigvis nogle stykker, så vi ikke skal hele møllen igennem efter hver amning, men alligevel. Det tager bare tid, og det er besværligt.

Efter vi er kommet hjem, har jeg med hjælp fra sundhedsplejersken prøvet at vænne hende af med den, og det er da også lykkedes et par gange, men lige pludselig fik hun ualmindelig svært ved også at bruge suttebrikken. Når hun havde kæmpet med min deforme patvorte i 10-15 minutter uden held, men med masser af gråd, syntes jeg, at det var synd for hende, og så satte jeg brikken på igen, med det resultat, at hun slet ikke kunne finde ud af noget. Det kaldes sutteforvirring, har jeg googlet mig frem til. Så jeg stod lissom i en situation, hvor det hverken kørte med suttebrik eller au naturel. Argh.

Det var også pissefrustrerende for mig, for jeg blev ked af det, når hun blev ked af det, og puha, det har kostet mange tårer. Ikke for hende, for helt små babyer producerer først tårer senere, men hun har da godt nok hylet alligevel…

Nå, men efter samråd med sundhedsplejersken har vi besluttet at fortsætte udelukkende med suttebrikken i et stykke tid, indtil hun måske bliver mere moden til at smide den. Det går bedre med at få lagt hende til, selvom hun stadig tager nogle ture, hvor suttebrikken får en rystetur, så mælken sprøjter ud over det hele.

I det hele taget fungerer den der nedløbsrefleks lidt for godt, synes jeg. Det gør jo ondt i patværket og det siver helt vildt, når hun hyler, når jeg ser på hende og det er ved at være tid til en ny amning, eller når jeg bøjer mig forover. Christ. Kommer til at købe mig fattig i ammeindlæg…

… må man forresten sige, at hun blev født, når det var ved kejsersnit? Det skete som forventet med et planlagt kejsersnit, der forløb lige efter bogen, indtil de skulle tage min moderkage ud. Den sad fast, så de baksede med mig i over en time og jeg mistede en del blod og fik det skidt. Inden da havde jeg heldigvis lige fået lov til at hilse på hende, og hun lå der på mit bryst og kiggede på mig med store øjne og fosterfedt i alle folderne. Hun var så fin, syntes jeg. Jeg havde jo ellers regnet med, at hun ville være klam og mindre køn, når hun kom ud, men det var hun slet ikke i mine øjne. Hun var bare en sød lille baby. Der var vores. 🙂 Totalt crazy.

Jeg nåede slet ikke at blive nervøs inden operationen, men da de havde gjort mig klar og sagde “Nu begynder vi”, så kunne jeg ikke lade være med at tude. Det var altså en underlig fornemmelse. Det tog heller ikke mere end et par minutter, før hun var ude.

Vi blev på hospitalet i tre døgn, fordi amningen ikke kom op at køre med det samme, og fordi jeg var ret immobil med mit sår. Nyheden var overraskende hurtigt ude på Facebook (ja, inden vi selv havde offentliggjort noget – GRRR), og alle de nye bedsteforældre og tanter kom på besøg, mens vi var indlagt – plus det løse.

Set i bakspejlet var der for meget hurlumhej for hende den lille, og vi havde nok ikke nok tid til at få etableret det der amning helt fra starten, så der gik et par dage med grædende baby, hysteriske sygeplejersker, ømme patvorter, lede malkemaskiner og en svedende mor (undertegnede), før det gik sådan nogenlunde. Nu med suttebrikker, som rent ud sagt er noget lort. Mere om det senere.

Anyways, det var virkelig rart at komme hjem og få ro på. Der har stadig været mange besøg, men vi har sat begrænsning på, så der ikke kommer for mange på en dag. Og hun skal ikke sidde hos alle mulige, for så bliver hun bare umulig senere. Man skal vel lære det på den hårde måde.

Men ellers er hun bare skidesød og blød, og vi bliver bedre og bedre til at forstå hinanden. Hun sover meget, også om natten heldigvis, men alligevel går der altså utrolig meget tid med at passe sådan en lille en! Jeg når rent ud sagt ikke en skid ud over at skifte bleer, amme, nusse og vaske tøj, som hun har skidt i/savlet ud over/tisset på/gylpet ned ad.

Men nu er der gået hul på blogbylden, så stay tuned, hvis der stadig er nogen, der hænger på her… Ellers kan jeg anbefale Google Læser til læsning af blogs og RSS-feeds. Så skal man kun tjekke blogs ét sted. 🙂

Denne graviditet lakker mod enden, og eftersom jeg dermed har næsten ni måneders erfaring udi at være gravid, har jeg samlet nogle gode råd, som jeg godt ville have vidst som helt ny forvirret 4+0’er med flad mave og bævende hjerte. Måske kan du bruge det til noget, så her kommer de:

Vent med at købe ventetøj, til du ikke kan være i dit eget tøj mere. Man kan klare sig et langt stykke hen ad vejen med sit eget tøj, eventuelt det mest løse af slagsen. Du kan heller ikke vide, hvordan din kropsfacon kommer til at se ud, så vent, til du rent faktisk skal bruge tøjet. Jeg købte ret tidligt et Flexi-belt fra Carriwell, men jeg fik ikke brugt det en eneste gang, fordi knapperne ikke passede til nogen af mine bukser, og fordi det var federe bare at rende rundt i løst tøj med elastikkanter (som jeg også kan bruge bagefter). Læs flere guldkorn om ventetøj her og her.

Tag dine vitaminpiller. Husk det nu bare! Det kan betyde ualmindeligt meget for dit velbefindende, at du får de ting, din krop har brug for.

Smerter og gener kommer og går. Fordi det gør ondt et sted i dag, er det ikke ensbetydende med, at det vil være sådan resten af din graviditet. Hvor mange gange har jeg ikke panikket og tænkt: “Ååååh nej, nu kommer kvalmen” eller “Nå, der kom den bækkenløsning, hvordan skal jeg nu komme igennem de næste fire måneder”, men det er alt sammen gået over igen.

Køb gerne nye bh’er. Det kan godt betale sig at investere i en god bh, også selvom du ved, at dine patter bliver endnu større endnu. Der er ikke noget værre end at skulle holde styr på patværket i en bh, der er for stram og for lille, samtidig med, at man føler sig fed og bumset og klodset. Hvis du aldrig kommer til at passe den igen, kan du sælge den videre på Trendsales.

Dyrk motion. Og bliv ved med det. LAD VÆRE med bare at lægge dig på sofaen, selvom du synes du har det hårdt. Det er svært at komme op igen, og du bliver bare mere dvask, doven og slap af det. Fortsæt med det, du plejer at lave, og trap eventuelt ned, hvis det bliver for hårdt. Derefter kan man supplere med mindre krævende discipliner. Jeg kan anbefale cykling, graviditetsyoga, crosstrainer og svømning, eventuelt med AquaMama-øvelser.

Lav knibeøvelser. Ingen synes, at stressinkontinens er sjovt…

Slap af med babyudstyret. Meget kan købes brugt på Trendsales og DBA. Og du behøver ikke have ALT i Babysam-kataloget. Brug babyfora til at læse om andres erfaringer. MEN:

Brugerne i babyfora har ikke altid svaret på alt. Der sidder mange hysteriske/uvidende/ligeglade mødre derude, der udbreder sig om dette og hint, selvom de ikke har en skid forstand på det. Dobbelttjek fakta hos troværdige kilder såsom Sundhedsstyrelsen.

Skrab alle de vareprøver sammen, som du kan. Man kan klare sig et godt stykke ad vejen med babypakker, men opgiv gerne et falsk telefonnummer og en sekundær mailadresse til spam, for du betaler med din sjæl. Læs mere her og her.

Det var de ting, jeg lige kunne komme i tanke om. Skriv gerne en kommentar, hvis du har tilføjelser og andre guldkorn… 🙂

Her går jeg og prædiker brugte ting til mit barn, men jeg har intet imod at købe nyt til mig selv – totalt dobbeltmoralsk, jeg ved det! Men til mit forsvar skal det siges, at jeg seriøst mangler tøj, som jeg kan være i, heriblandt bh’er. Bliver de seriøst ved med at vokse, de der babser? Jeg gider altså ikke have kæmpe (dvs. lange) hængepatter… Nå, men nu er det jo udsalgstid, så har været lidt på nettet og handle:

Pulz knickers: Har dem i den lange model, og de strammer bare INGEN steder, fordi det er et bredt og yderst elastisk smockstykke i siderne. Nice.

En lang top fra Only med masser af stretch. Har nogle i forvejen, og de kan virkelig give sig.

Retro-bh fra Freya: Jeg har efterhånden kun fire bh’er tilbage, som jeg kan passe, og denne model er den, der passer allerbedst. Og så er den billig hos Lace. Jeg købte også en anden bh i samme størrelse, men i et andet mærke derfra, men den er noget mindre. Heldigvis var den ikke så dyr, men jeg håber da, at jeg kan komme til at passe den igen på et tidspunkt.

Graviditetsshorts fra H&M. Jeg havde ellers svoret, at jeg ikke skulle have mere Mama-tøj, men manglede virkelig nogle cowboyshorts med lidt længde, og disse var billige, fordi jeg havde en rabatkode. De er så udsolgt nu, kan jeg se.

Derudover er jeg kommet til at købe endnu en Freya-bh, nogle andre lange smockbukser, en H&M-kjole, en top fra Vila med ekstra maveplads samt lidt tubetørklæder… Det lyder af ret meget, men det skal altså lige siges, at stort set intet af det var til fuld pris og så må man gerne. Så nu kan jeg nok se lidt anstændig ud igen. Synes min mave er vokset meget de sidste par uger, og der er jo trods alt nogle måneder endnu.

Så er jeg nået ind i tredje semester, og der er nu mindre end tre måneder til termin. Så er det vist på tide at tage en status…

Vægt: Selvom min badevægt er i stykker, har jeg en ret god formodning om at jeg har taget 4 kilo på siden nytår (5 kilo siden november, så noget af det var jo julespæk).

Mavestørrelse: Har både fået kommentarer i stil med “Nøj, hvor er den stor” og “Er du virkelig så langt henne?”, og størrelsen varierer meget alt efter tidspunkt på dagen, madindtag og hvor meget motion, jeg har dyrket. Bulen sidder ret godt lige midt på maven, og jeg tjekkede lige i går: Bagfra kan man faktisk ikke se, at jeg er blevet tyk.

Strækmærker: Ingen endnu for alvor efter min forskrækkelse i starten. Dog klør det meget, selvom jeg smører med specialolie og bodylotion, og der er begyndt at komme tørre striber i siden. Må. Smøre. Mere.

Navle: Den er stadig på linje med maven, men den er dog endnu ikke poppet helt ud.

Bryster: De er vokset. Måske to skålstørrelser? Har fået en del kommentarer, dog mest fra kvinder. Mænd nøjes bare med at kigge. Til gengæld er vorterne også vokset og er blevet ret mørke. Der er gået spejlæg i den… Brrr.

Ansigtshud: Stadig lige dårlig. Satser nu på minimalistisk hudpleje fra apoteket og mineralmakeup til at dække udbrud.

Spark: Mange! Hver dag, mest om aftenen, men får også en god del, mens jeg arbejder, hvilket gør det ret svært at koncentrere sig nogle gange. Men fuck det, for de der spark er nok det bedste ved at være gravid. 🙂 Kan faktisk ikke rigtig komme på andre fordele lige nu. Men de beviser, at der ligger en lille karatealien derinde, og det gør det mere virkeligt at forholde sig til, at vi bliver en rigtig person mere i familien lige om lidt.

Fødsel: Er ikke bange (endnu). Der er så mange andre, der har født børn før mig, så hvorfor skulle jeg ikke også kunne?

Køb af udstyr: Har stadig ikke købt noget. Skal nok. Liiige om lidt.

Alle jeg kender bliver enten 30 eller holder bare nogle fester lige i øjeblikket, fordi det er sommer, og fordi de kan. Og så sidder man der og søber i en flad Fanta. Og jaja, man kan sagtens more sig uden at drikke sig stiv, men for fanden, hvor skal man lægge øre til meget lort som ædru.

Der kommer specielt mange kommentarer om min graviditet, typisk fra hende (evigheds)singlen, som jeg mistænker for at være lidt misundelig. Jeg har normalt temmelig meget temperament, men lige pt. skal der virkelig ikke meget til, før jeg springer i luften. Nogle gange bliver folk lidt bange, men så kan de jo lære det.

Top 5 over dumme kommentarer, som jeg fucking bare ikke gider høre på:

“Hvordan går det med maven?” som indledende velkomsthilsen, gerne ledsaget af berøring (brrrr!, hold nallerne væk fra min krop, nar): Min mave er ret fed, og vil du også se min navle? Og hvad med at spørge, hvordan JEG har det? Man er jo fandme reduceret til en ikke særlig flatterende legemsdel for tiden. Belastende.

“Skååååål! Nå nej, du drikker jo sodavand…”: Ja, bare jok i det – igen. Jeg føler mig jo slet ikke uden for selskabet i forvejen… Når man har hørt den kommentar 7 gange på en aften, begynder den at blive gammel.

“Orv, hvor er du blevet stor. Så stor var jeg slet ikke, da jeg var lige så langt henne”: Nå. Bare fucking nå. Hvad helvede kan jeg bruge det til? Folk med dårligt selvværd og mindreværdskomplekser, der skal bashe andre, kan skride ud af mit liv. Nu.

“Du glemmer også alt! Du har nok fået ammehjerne. Godt nok lidt tidligt.”: Fat det nu, åndsamøber: Ammehjerne er noget, dumme mennesker forsvarer sig med, fordi de er distræte og/eller stressede. Ordet irriterer mig, så luk røven. Og ja, jeg er lidt stresset og småtravl for tiden, så beklager, at jeg ikke lige har fået besvaret din sms/spillet Wordfeud inden for tidsgrænsen/glemt din fødselsdag.

“Nøøj, dine bryster er vokset! Må jeg røre?”: Æh, lad mig se… Nej.