Plonk i min mave

Det sidste stykke tid har jeg kunnet mærke noget meget blid rumlen i maven, og jeg har nu ikke været helt sikker på, om det var baby eller tarme, men jordemoderen mente helt bestemt, at det var baby. Hun sagde, at jeg kunne mærke, når den vendte sig, fordi den slet ikke er stærk nok til at kunne sparke endnu. Det er altså lidt weird. Jeg tænker på det som en lille alienparasit, der har taget bo i min mave. Jeg har jo set bevægelse til nakkefoldscanningen, men det er lidt noget andet, når man ligefrem kan mærke det!

Det føles ligesom et “plonk” nederst i maven, for det meste i venstre side, og jeg skal sidde eller ligge stille og fokusere lidt på min mave, før jeg lægger mærke til det. Det kommer mest om aftenen, nok fordi det er der, jeg slapper af og ikke har så meget andet i hovedet.

Det er endnu meget blidt, og det bliver nok endnu mere weird, når først der kommer mere kraft på. Og også ret sjovt. Min kæreste har endnu lidt svært ved at forholde sig til det, for han kan jo kun se, at maven vokser, men når han først også kan mærke, at der er liv, bliver det nok lidt mere håndgribeligt for ham.

Første besøg hos jordemoderen

Så har jeg besøgt min jordemoder for første gang. Hun virkede rigtig sød, og vi fik en god snak om dette og hint. Vi kom bl.a. ind på psykiske sygdomme, og dem er der desværre nogle af i min familie. Jeg føler selv, at jeg er svær at begejstre, uden at jeg dog vil kategorisere mig selv som depressiv, og det behøver jo ikke at betyde noget, for folk er jo forskellige, men på grund af historikken i min familie mente hun, at det var en god ide at være opmærksom på en eventuel fødselsdepression, når den tid kommer.

Jeg tror og håber ikke, at jeg har de tendenser, men man kan jo aldrig vide, og der sker jo ikke noget ved at være opmærksom på tegnene. Men faktisk har jeg været i et ret godt humør de sidste par måneder. Om det er forårets komme eller graviditeten ved jeg ikke, men jeg har bare været lige en tand gladere end jeg plejer. 🙂

Når jeg altså ikke har haft et vredesudbrud af en anden verden, altså. Jeg har normalt lidt af et temperament, men jeg farer mere op i øjeblikket over småting, især over for min kæreste. Han er vist ved at være vant til det, for han tager det meget pænt. Nogle gange ved jeg godt selv, at jeg overreagerer, men jeg kan slet ikke styre det, når først jeg er gået i gang. Men for det meste er jeg altså glad og optimistisk, tro mig!

Jeg kom hjem fra jordemoderen med svar på de fleste af mine spørgsmål og endnu flere brochurer til stakken… Jeg har da fået læst et par stykker af dem, som jeg syntes var relevante pt., men jeg kan ikke forholde mig til fødsel i vand, smertelindring og amning lige nu. Jeg synes stadig, at der er lang tid til september!

Kampagne: Klar til storken

Miljøministeriet har for nylig iværksat en kampagne: Klar til storken. Hvis vi lige ser bort fra den halvkiksede titel, så har den faktisk nogle udmærkede råd til gravide og dem, der gerne vil være det. Og så har de fundet en god grafiker, som har lavet en meget sød og fin grafik i de rette babyfarver.

Men altså, jeg har kigget nærmere på selve hjemmesiden, og det er faktisk bare en gentagelse for hver lille kategori, og det er meget generelle retningslinjer, der præsenteres. Hvis man er sådan en som mig, der gerne vil læse mere, er det endda ikke særlig nemt at finde mere info. Der kunne godt have været et link direkte i teksten i stedet for en henvisning til se læse mere på en anden hjemmeside. Dybe links, tak! Og er det virkelig nødvendigt at have særskilte kategorier for sko OG støvler? Der står jo alligevel de samme ting…

Rådene er sådan set bare de gode gamle med at undgå rovfisk, lade være med at male osv., men der er faktisk også et nyt råd, som bl.a. 24Timer blæste ud over hele forsiden den anden dag og gav mig koldsved: Gravide bør gøre rent hver uge! Åh, er der noget, jeg hader, så er det fandeme at tørre støv af. Men de hvirvler åbenbart skadelige stoffer med rundt, og det er noget skidt. Dammit.

Jeg vil gerne gøre det rigtigt i denne her graviditet uden at være hysterisk, og jeg har da virkelig lyst til at overhøre lige netop denne regel, men jeg kan godt se logikken i, at støvet holder på små partikler af alt muligt crap. Jeg gider bare ikke den fucking rengøring. Vi har pænt mange kvadratmeter, og jeg har mand og dyr, der slæber jord med ind, og det er sådan set okay, at jeg skal støvsuge hytten en gang eller to om ugen, men det med støvekluden magter jeg bare ikke. Jeg tør altså heller ikke rykke sofaen ud for at se, hvad der gemmer sig deromme. Der er fandme snart mange ting, man skal rende og have dårlig samvittighed over…

Måske skulle man bare lukke øjnene og lade være med at tage sig af alle de der retningslinjer, forbud og råd? Jeg kan efterhånden godt forstå dem, der gør det på den måde…

Blod og hormoner = sexy times!

En af fordelene ved at være gravid er, at der er øget blodgennemstrømning i de nedre regioner (siger de kloge), og det gør altså, at sex bliver lige en tand bedre end normalt. 🙂 Og på dette tidspunkt (16 uger og noget) er man endnu ikke alt for fed til at vælte rundt i underlige stillinger, så man rigtig kan knalde igennem.

Ja, undskyld min bramfri tone, men nogen skal jo sige det. Der er for det meste kun negative bivirkninger ved en graviditet (man bliver fed, man må ikke en skid, og øl er no-go), så lad os dog endelig hylde fordelene! Nu forstår jeg måske (måske!) lidt bedre, hvorfor Camilla fra Mørkøv (De unge mødre) plager Benjamin om bare lige en enkelt bebs mere…

Men der sker altså også noget i ens hoved, som både er godt og skidt: humørsvingninger. Jeg fik overstået de værste tudeture i de første par uger, hvor jeg sad og græd snot over videoer på YouTube med hjemvendte soldater, der overraskede deres børn/koner/hunde (I kid you not), og nu er jeg bare sådan generelt i godt humør. Dog kan små irritationer hurtigt blæses op til full-blown raserianfald med døresmækken og røde kinder, der for det meste går hårdt ud over min kæreste, men han er heldigvis ret hårdhudet, hvad det angår.

Nå, men den generelle lykkefølelse og alt det der blod gør altså bare, at jeg får mere lyst til sex. Måske spiller et begyndende forår også ind, hvem ved?

Nu pibler det frem…

Nu, hvor jeg selv er sprunget ud, er der kommer flere til i vennekredsen, der skal føde omkring september. Det havde jeg slet ikke regnet med, for der er ret mange, der har både et og flere børn allerede, så jeg troede, at jeg skulle være lidt alene om at få en nu.

Men det viser sig, at der faktisk er flere andre, der har hygget sig lidt ekstra i julen. Blandt andet nogle af naboerne. Det er lidt crazy. Men superfedt, for nu har jeg nogle at snakke med om alt det, som ingen andre gider høre på (og som jeg selv afskyede, da alle de andre var gravide – ja, fortæl mig dog endelig om dine hæmorider og vand i benene). Det er bare ikke skideinteressant at høre om folks graviditeter, medmindre man er i samme båd.

Breaking news

Så er nyheden ude i familien, og vi har fortalt det til de fleste venner. Resten får det nok at vide igennem de sædvanlige sladderkanaler, selvom vi har frabedt os nogen form for omtale og hentydninger på Facebook. Der har været uhyggeligt mange spekulationer i vennekredsen med hvisken og tisken frem og tilbage, hvilket jeg ikke synes er særlig fedt. Det er fandme bare dårlig stil.

En enkelt i familien havde det godt på fornemmelsen og gættede endda ret præcist, hvor langt jeg var henne, mens de fleste (heriblandt mor og svigermor) slet ikke havde nogen anelse. Min mor og min søster begyndte at tude lidt. Så er alt jo, som det skal være.

Og så fortalte min mor, at hun i modsætning til mig havde haft temmelig crazy morgenkvalme ved både mig og min søster, og at vi forresten havde en grandfætter, der var mongol, men at han døde for 15 år siden. Jeg har aldrig hørt om ham før, og tak i øvrigt, fordi du siger det nu, hvor jeg lissom har været til nakkefoldsscanning og fået en lidt usikker melding. Jeg må lige snakke med jordemoderen om det i næste uge.

Hvilket minder  mig om, at jeg skal have fat i de der tisbeholdere. Hvad hedder de rigtigt? Og skal man virkelig på apoteket for at få fat i dem? Uha, mit liv er spændende lige nu.

Nu springer vi snart ud

Der går længe mellem mine indlæg, men jeg synes ikke, at jeg har så meget at fortælle. Det går stille og roligt derudad, lidt forpustethed her, lidt kvalme der, og ømme brystvorter hele tiden. Min mave ser nogenlunde normal ud om morgenen, mens den godt kan være lidt oppustet om eftermiddagen og aftenen. Det kommer også meget an på, hvad jeg spiser. Suger maven lidt ind hele tiden, så folk ikke begynder at undre sig.

Meeen – nu springer vi snart ud og gør det officielt. Så må folk komme med deres “Nå, hvad sagde jeg”-kommentarer og ae-ae på maven (grrrr), gode råd og spørgsmål om alt muligt og umuligt. Er ikke sikker på, at jeg magter det, men på den anden side er der en masse ting, som jeg ikke behøver at lyve om – hvorfor jeg ikke drikker, hvorfor jeg er træt, hvorfor jeg ikke kan male, hvorfor jeg er blevet tyk.

Jeg er faktisk lidt spændt på, hvad familien vil sige, og hvordan den første reaktion vil være. Venter lige lidt med at sige noget på arbejdet. Fortsættelse følger…