Archives for posts with tag: søvn

Ih, det går altså stærkt med udviklingen hos den lille dame for tiden! Nu rejser hun sig op af alting, så vi skulle hu-hej finde barnevognsselen frem og sætte sengebunden ned i tremmesengen, så hun ikke kom til skade. Det er dog ikke altid, man når at gribe hende, når hun rejser sig op af stole og deslige, så knubs får hun en del af for tiden. Heldigvis tager hun det ikke så tungt, og hun er hurtigt videre i teksten og rejser sig op igen af noget andet. Hun er en tough lille tøs!

Der er sørme også kommet en lille tand frem! Nu har vi gået og ventet på den tand det sidste halve år og troet, at NU måtte den være der, fordi hun savlede meget eller var ekstraordinært hys, men den kom altså først nu. Der har været lidt pjevsethed og en smule feber i et par dage, men det har ikke været så slemt. Nu mangler vi bare omkring 27 tænder… 🙂

Hun møver sig stadig mest, men kan godt kravle ‘korrekt’ et par skridt. Det andet går bare hurtigere. Til gengæld har hun omsider lært at trille fra ryg til mave, og det gør hun så hele tiden. Det er særligt irriterende, når hun ligger på puslebordet. Det er svært at skifte ble på hende, når hun skøjter rundt på puden og/eller ligger med røven i vejret!

Det er heller ikke helt nemt at få hende til at sove i barnevognen for tiden, for der triller hun også rundt, så hun står på alle fire i stedet for bare at lægge sig til at sove… Argh. Og så bliver hun pissesur, hvis man vender hende om igen. Nogle gange er jeg nødt til at tage hende op og prøve at lægge hende igen senere – hvilket er fucking belastende, for det sker altid, når jeg er sulten og havde regnet med at tage en mad, når hun var puttet.

Nå, men der er også sket noget helt andet her inden for de sidste dage. Hun kan sidde og putte op ad mig – i helt op til tyve sekunder ad gangen! Det er for vildt. Det tror jeg ikke hun har gjort, siden hun var to måneder gammel. Min teori er, at hun nu får brændt så meget energi af, at hun bliver virkelig fysisk træt.  Det var lidt sværere for hende før. Jeg har allerede planlagt, at hun skal have en trampolin og en klatrevæg, når hun bliver større, for jeg forudser en yderst hyperaktiv lille dame, der bliver helt umulig, hvis hun ikke får rørt sig nok. 🙂

Reklamer

Tøsen er snart 7 måneder, og det går stadig godt med at sove om natten, og jeg har stadig svært ved at slappe af. Det er efterhånden sjældent, at hun vågner/græder/er sulten om natten, så der er faktisk ro fra kl. 20 til om morgenen. For det meste er der ingen natamning, ingen shhhh midt om natten og ingen lortebleer kl. 3 om natten. Jeg kan slet ikke beskrive, hvor fucking fedt det er! 😀

Til gengæld er hun (forståeligt nok) begyndt at vågne lidt tidligere om morgenen, så nu står hun op ved 5-6-tiden. Hun får lov til at ligge og pludre med sig selv, indtil hun græder eller bliver utilfreds, og så tager min kæreste hende op, for han skal jo alligevel tidligt op og på arbejde. Så får han også lidt kvalitetstid med hende. Og jeg får tid til at vågne stille og roligt for mig selv: LUKSUS!

Jeg tror, at det går så godt, fordi hun har fået lettere ved at bruge al sin energi nu. Hun kan sidde selv og dimse med noget legetøj og mosle rundt på gulvet nu. Hun kravler ikke, men hun kommer godt omkring ved at skubbe sig baglæns og til siden og rundt om sig selv. Hun kan godt komme op på knæene, men der sker ikke rigtig mere. Endnu.

Hun er blevet bedre til at sidde stille og ikke kræve underholdning hele tiden, og det er altså en lettelse, at hun ikke er nødt til at hænge på en hele tiden. Man kan godt lige lave noget andet, mens hun underholder sig selv lidt.

Så alt i alt er hun blevet et nemmere barn, og mor her er også blevet et gladere menneske. Nu skal det så nok lige passe, at hun begynder at få tænder, og så kan vi starte forfra med natteroderi og hylen igen…

I min barsel har jeg fået læst utrolig meget babyfaglitteratur (nogle ville måske sige for meget), og der har da været både godt og skidt imellem, men jeg har lige læst en bog, der fik nogle brikker til at falde lidt på plads. Det drejer sig om Babykaos, der handler om såkaldte “high-need babyer” (sic; jeg er næsten helt sikker på, at det ikke staves sådan på dansk, men jeg gider ikke ringe til Sprognævnet) eller skal vi bare kalde det krævende børn. Det drejer sig om babyer, der græder meget, spiser meget, vil meget og i det hele taget har et højt aktivitetsniveau, men som til gengæld så sover mindre eller bare dårligt.

Der var ikke alle beskrivelser, der passede på min baby, men andre ramte plet. Hun græder ikke meget, men hun græder (skriger) voldsomt i forhold til mange andre babyer, og hun kan jo også godt sove ordentligt, selvom vi har haft vores udfordringer. Man kan selvfølgelig gradbøje ‘krævende’, men som det også pointeres i bogen, er alt subjektivt, og det handler også om, hvordan forældrene opfatter barnet.

Som nogle af de faste læsere måske har bemærket, har jeg til tider følt, at det var lidt hårdt at være mor til tøsen, og selvom hun er et mildt tilfælde sammenlignet med mange af eksemplerne i bogen, så kan jeg genkende rigtig, rigtig mange ting. Jeg har også ammet hende i timevis hver dag og hun har hængt meget på mig eller andre, fordi hun helst vil sidde hos nogen. Hun er i gang med noget hele tiden, kan slet ikke ligge stille i fem minutter og reagerer på mange mennesker (elsker opmærksomhed og gang i den, mens det står på, men skriger og bliver utilfreds om aftenen/natten).

Hun viser gudskelov ikke tegn på adskillesesangst, og de andre ting bliver gradvist bedre. Jeg ammer ikke 10 timer om dagen mere, hun kan nu mange ting selv, og hun kan bruge sin krop, så hun kan aktivere sig selv og ligge i kravlegården mere end bare 10 minutter ad gangen. Alt er blevet lettere, og jeg skulle nok have fundet denne bog for fire måneder siden, men det var nu alligevel godt at finde ud af, at der er andre derude, der har det lige som mig (eller værre!). Følger for moderen/forældrene kan være stress, vægttab (det afsnit var som at læse en beskrivelse af mig), selvbebrejdelser, usikkerhed osv.

Bogen er i øvrigt fuld af gode, konkrete, brugbare råd/overlevelsesstrategier til, hvordan man håndterer en krævende baby. Jeg har selv fundet frem til mange af tingene selv, fx at en slynge/vikle er GULD værd, og hvordan man får ungen til at sove i barnevogn, men det havde da været fedt at få det serveret på et sølvfad på den måde fra starten af.

Nå, men hvis du sidder og hiver dig selv i håret over, at du synes, at livet med baby er fucking hårdt, og at de andre i mødregruppen har meget nemmere babyer end dig, så skynd dig at læse Babykaos. Der findes også en hjemmeside med en blog.

Efter det sidste indlæg kom vi lidt ovenpå igen. Det er faktisk gået forrygende med at falde i søvn, hvor vi nu er nede på 15-30 minutter og kun et eller to opfølgende ‘put-dynen-godt-ned-om-ungen’-besøg inde på værelset. Det er SÅ fedt! Og jeg husker at være pissetaknemmelig.

Derudover har der været nætter, hvor jeg slet ikke har ammet hende. Hvis hun er vågnet lidt for tidligt på natten til at blive ammet (fx kl. 23), så har jeg bare puttet hende igen, lagt en hånd på brystet af hende og shhhhhh’et. Efter 5-15 minutter sover hun så videre, og nogle gange glemmer hun helt at vågne senere til en tår babs.

Hun sover stadig ikke så længe om dagen, men det er også ok, når bare det går så godt om natten. Jeg turde jo slet ikke have håbet på, at det skulle gå sådan for en måned eller to siden. Og det kan jo hurtigt vende igen, det er jo set før… Men lige nu nyder jeg det bare.

Jeg har dog stadig selv svært ved at sove, når jeg kan. Min krop er nok stadig i en form for beredskab, så jeg er lang tid om at falde i søvn, og jeg sover ret let. Undtagen om morgenen… Puha, det er svært at komme op, når barnet kalder. Jeg er simpelthen så træt hele tiden, selvom jeg husker at tage mine vitaminpiller og jernpiller og spise sådan nogenlunde sundt (skriver jeg, mens jeg spiser en Snickers), jeg træner og løber lidt igen, og jeg trods alt får 6-7 timers søvn om natten.

Jeg skyder skylden på vejret. Det må være det manglende forår, der sænker mit energiniveau helt ned under gulvbrædderne. Jeg kan ikke se, hvad det ellers skulle være. Jojo, man er da på hele tiden, når man har sådan en lille energibombe i huset, men hårdt er det vel for fanden heller ikke.

Jeg gruer for, når jeg om et par måneder skal rive 8-11 timer ud af kalenderen om dagen for at gå på arbejde. Og hvor jeg skal tidligere op end kl. 7. Shiiiiit. Jeg glæder mig efterhånden til at komme ud og bruge min slunkne hjerne lidt igen, men for fanden, jeg kan slet ikke se, hvordan vores hverdag skal hænge sammen.

I går var en rigtig lortedag. Efter en travl uge, en endnu travlere weekend og lidt for mange dage og nætter med en unge, der ikke ville sove ordentligt, og som tilmed lige fik ENDNU en forkølelse, og en mand, der havde travlt med sit, måtte jeg ned med nakken. Jeg gik i fosterstilling på sofaen og græd, så snotten sprang. For helvede, hvor er det ufedt.

Da jeg endelig havde fået ungen til at sove sin tredje minilur den dag, kom en af de mere verbale naboer og ville snakke. Og nejnej, her i kvarteret banker man ikke på, man vader bare ind og råber, om man er hjemme. Jeg havde ellers lige lagt mig på sofaen og regnet med 20 minutters hvil – ikke søvn eller noget fancy, bare et lille hvil. Det spolerede han så. Og da han var gået, vågnede den lille skrigunge. Argh.

Jeg ved godt, at man ikke må råbe ad sine børn. Det hjælper jo heller ikke at skrige “SÅ SOV DOG FOR FANDEN!”, men man får det en lillebittebittesmule bedre selv. I trekvart sekund. Ungen hylede jo bare endnu højere. Jeg fik fisket hende op af barnevognen og lagde mig ind på sofaen med hende på maven. Hvor vi tudede om kap. Og jeg undskyldte over for hende, at jeg var sådan en dårlig mor.

Der fandt min kæreste os så. Han organiserede hurtigt at trøste og opbevare ungen i kravlegården, mens han støvsugede huset (det lignede lort, og han havde lovet at gøre det) og lavede aftensmad. Da jeg havde fået trukket vejret lidt, gik jeg ud og lavede noget grød til den lille. Min kæreste puttede hende og lovede at tage hende i nat, selvom han skulle op og på arbejde i dag. Hun har heldigvis sovet fint i nat med kun en enkelt opvågning. Og jeg har sovet rigtig godt og fået noget af mit overskud tilbage.

Det er ellers længe siden, jeg har tudet. Det er virkelig uhyggeligt at komme helt derud, hvor man bare fucking ikke magter mere. Overhovedet. Og jeg er jo heldig. Barnet har jo ikke haft kolik i et halvt år, været udsat for de store sygdomme, og hun er for det meste glad og tilfreds. Min smertetærskel er åbenbart bare ret lav, når en enkelt lorteuge kan få mig ned med nakken på den måde. 😦

Trods diverse små bump på vejen (forkølelse etc.), så er det faktisk gået ret godt med at sove, siden den lille kom ind på sit eget værelse. Nu er der så noget andet på spil, for nu er det pludselig svært at putte/falde i søvn og sove længe ad gangen, og det gælder desværre både om dagen og om natten… Suk. Det tager længere tid at putte, hun vågner flere gange om natten, og om dagen kan man vugge sig halvt ind i en depression, inden ungen sover, og så går det sjældent mere end en time, før hun vågner igen (uden at man kan få hende til at sove videre). Det er fandme lidt hårdt.

Jeg mistænker, at det er et udviklingsspring, for jeg kan ikke se, at der skulle være nogen anden årsag. Jeg er i gang med at læse en bog med det meget misvisende navn Vidunderlige uger, og det passer faktisk meget godt. Baby bliver pylret og omklamrende og får svært ved at sove i nogle uger, fordi den lige pludselig kan og oplever nogle helt nye ting, og det er meget forvirrende for sådan en lille hjerne, så man søger tryghed og tilbage til det velkendte. Efter et par ugers helvede har man så nogle uger, hvor baby bliver glad igen og alt er godt, lige indtil man rammer næste udviklingstrin, og så starter besværlighederne forfra igen. Det er fucking herligt at være forælder…

Nå, indtil videre går det godt med at sove på eget værelse. Det er lidt forskelligt, hvor lang tid hun er om at falde i søvn, og hvor meget interaktion fra vores side det kræver, men generelt synes jeg godt, at man kan kalde det en succes. Jeg er for det meste inde og amme to gange pr. nat, men i nat var vi nede på én gang! Helt fantastisk! Jeg har også været i et supergodt fredagshumør hele dagen, hehe!

De sidste par dage har vi arbejdet på at gøre værelset lidt mere hyggeligt og hænge mørklægningsgardiner op, så hun ikke vågner alt for tidligt om morgenen. Og så har vi installeret det seneste impuls-gadget-køb fra min kærestes side: Et fjernstyrbart IP-kamera med natlys, så vi kan holde øje med hende og se, om hun er væltet ud af sengen, f.eks.

Måske en ret overflødig ting, men det er faktisk meget sjovt at kunne se, at hun ikke altid sover, selvom vi ikke kan høre hende i babyalarmen. Nogle gange ligger hun bare og fægter med armene eller sparker til dynen – uden lyd. Det skal hun da bare have lov til. Så længe hun ikke hyler…

Min kæreste har haft en teori om, at vi har vækket hinanden om natten, og han har derfor presset på for, at tøsen kom ind på sit eget værelse. Jeg har for så vidt været enig i tesen, men har ikke lige kunnet overskue at rende ind i et andet værelse flere gange på en nat. Nu hvor hun endelig er begyndt at sove rigtig fornuftigt igen, har vi dog taget springet og flyttet hendes seng derind. I skrivende stund går det godt. 🙂

Hun har sovet næsten fire timer, før vi blev vækket af, at hun pludrede i babyalarmen. Så nu sidder jeg og natammer hende i den voksenseng, som vi har placeret for en sikkerheds skyld ved siden af hendes tremmeseng.

Hun havde dog ikke helt nemt ved at falde i søvn herinde, selvom vi har forsøgt at gøre det så hyggeligt som muligt med svag belysning og få det til at ligne soveværelset lidt, så springet ikke var så stort. Vi stoler på, at det nok skal blive bedre med tiden.

Må jeg lige have lov til at juble lidt? Det er faktisk gået rigtig godt med at få den lille til at sove. Har gentaget putteritualet hver aften, og det er gået på mere eller mindre samme måde hver aften: Hun er helt stille det første stykke tid, hvorefter hun begynder at brokke sig og sparke dynen af. Så går vi ind til hende, siger at hun skal sove, giver dynen på igen og går ud igen.

Sådan fortsætter det et par gange, indtil hun begynder at vræle. Så ligger vi lidt ved siden af hende i sengen, holder hende i hånden og nusser hendes hånd. Efter ca. 5-10 minutter sover hun. Og vågner først mange timer senere for at få mad. En nat sov hun otte timer, før hun blev sulten igen!

Hun sover omkring 10 timer om natten nu, og det er helt fantastisk at få et par timer til sig selv om aftenen. 🙂

Der var lige et enkelt tilbagefald i weekenden, hvor vi var ude den ene aften, og hun ikke kunne falde i søvn, hvorefter det hele blev skubbet. Næste dag blev også lidt uregelmæssig, men det var okay nemt at spore hende helt ind på den faste rutine igen.

Efter den sidste tids sove/puttehelvede er der endelig bedring at spore. Den lille dame er begyndt at blive træt meget tidligere på aftenen, faktisk allerede omkring aftensmaden. Vi er begyndt at fodre hende af med grød før vi selv spiser, og så sidder hun og stener lidt i sin skråstol og kigger på, at vi spiser. Når vi er færdige, er hun som regel grydeklar, så en af os rydder af bordet, og den anden pusler hende.

Ritualet lyder: slukke loftslampen på badeværelset og kun tænde den lille lampe (ligesom om natten), eventuelt spille lidt musik, skifte ble, nattøj på, give lidt massage, fortælle at nu skal vi i seng og generelt bare fastholde en stille og rolig stemning. Så tager jeg hende med ind i sengen, ammer hende til hun ikke gider mere (hun har fået en dårlig vane med at stikke tommelfingeren i munden, mens jeg ammer hende – virkelig fjollet).

Så lægger jeg hende i sin seng, monterer nusseklud og klud med sut på hver side af hovedet, rykker dynen godt op om hende og siger, at hun skal sove. Jeg bruger altid den samme sætning, også om dagen, når hun skal sove i barnevognen. Tonelejet er fast og bestemt, men kærligt. Så tænder jeg en natlampe, for hun flipper helt ud med det samme, hvis der er helt mørkt. Jeg går ud fra, at hun bare skal have et eller andet at kigge på, mens hun falder hen.

Så går jeg ud af værelset og bruger babyalarmen til at høre, hvornår det bliver kritisk. Hun kan godt ligge og pludre og sige lyde, men efter typisk et kvarters tid går det lidt mere hen i gråd. Så går jeg ind for at trøste lidt og sige, at hun skal sove. Der er for det meste ingen tårer, så hun får lov til at blive liggende i sengen. Jeg holder hende i hånden, stryger hende over hovedet, holder en hånd eller en arm på hendes brystkasse og trækker dynen op, hvis hun har sparket den af. Alt imens jeg taler beroligende til hende og siger at hun skal sove. Efter nogle minutter falder hun til ro, og jeg kan gå ud igen.

Det fortsætter så et par gange, indtil hun falder i søvn eller jeg selv går i seng. Indtil videre har hun sovet efter 30-60 minutter, og det er måske lang tid for andre, men det er jo en kæmpe udvikling for mig, der før (for ikke særlig lang tid siden, faktisk!) brugte op til 4-5 timer på at få hende til at sove. Det er SÅ fedt at have lidt tid til sig selv om aftenen uden en sur og træt baby på armen. Halleluja! 😀

*krydser fingre for, at det fortsætter i samme spor*