Første friaften

Siden den bette blev født, har jeg ikke været væk fra hende meget mere end to timer af gangen. Det passede lige med en gang træning og en tur i Netto, mens hun sov til formiddag. Jeg skulle jo være i nærheden for at amme, hvis ungen blev sulten. Vi har haft noget modermælk på køl, men det var så besværligt at tilberede, og desuden tog det en allerhelvedes tid at malke ud.

Nå, men det her fantastiske grødshow åbner jo op for helt nye muligheder i den retning, og sammen med modermælkserstatning bliver jeg og mine patter jo nærmest overflødige! Juhu! Så nu har mor her været ude en hel aften til noget tøseaften, og det var virkelig dejligt at komme ud og bare være mig igen. Der blev da snakket en del om børn, men det er vel efterhånden bare sådan det er i vores alder… Der var også kun to, der enten ikke har børn eller er gravide. Men vi snakkede da også om andre ting, heldigvis – det skulle jo forestille at være en friaften!

Jeg kunne sagtens slippe tøsen, og jeg sad ikke og tænkte på hende hele aften og savnede hende helt vildt, som jeg har hørt andre sige. Jeg smssede da til min kæreste for at høre, hvordan det stod til, men det var mere for at høre, hvordan den stakkels mand klarede putningen. Det må da også være irriterende endelig at være sluppet af sted, og så kan man ikke slappe helt af, fordi man tænker på ungen derhjemme. De problemer har jeg så heldigvis ikke. 🙂

Jeg drak ikke noget, for jeg skulle køre hjem, og det blev heller ikke supersent, fordi jeg ville hjem, inden vi sneede inde… Det var gået nogenlunde hæderligt med at få barnet til at sove uden mor, og jeg fik besked på, at jeg bare kunne sige til, hvis jeg ville ud igen, så helt afskrækket er min kæreste da heller ikke. Jeg tror også, at han godt ved, at jeg bliver (endnu mere) sindssyg, hvis jeg ikke kommer ud og ser noget andet en gang imellem.

 

På eget værelse

Min kæreste har haft en teori om, at vi har vækket hinanden om natten, og han har derfor presset på for, at tøsen kom ind på sit eget værelse. Jeg har for så vidt været enig i tesen, men har ikke lige kunnet overskue at rende ind i et andet værelse flere gange på en nat. Nu hvor hun endelig er begyndt at sove rigtig fornuftigt igen, har vi dog taget springet og flyttet hendes seng derind. I skrivende stund går det godt. 🙂

Hun har sovet næsten fire timer, før vi blev vækket af, at hun pludrede i babyalarmen. Så nu sidder jeg og natammer hende i den voksenseng, som vi har placeret for en sikkerheds skyld ved siden af hendes tremmeseng.

Hun havde dog ikke helt nemt ved at falde i søvn herinde, selvom vi har forsøgt at gøre det så hyggeligt som muligt med svag belysning og få det til at ligne soveværelset lidt, så springet ikke var så stort. Vi stoler på, at det nok skal blive bedre med tiden.

Hun sover om natten 7-9-13

Må jeg lige have lov til at juble lidt? Det er faktisk gået rigtig godt med at få den lille til at sove. Har gentaget putteritualet hver aften, og det er gået på mere eller mindre samme måde hver aften: Hun er helt stille det første stykke tid, hvorefter hun begynder at brokke sig og sparke dynen af. Så går vi ind til hende, siger at hun skal sove, giver dynen på igen og går ud igen.

Sådan fortsætter det et par gange, indtil hun begynder at vræle. Så ligger vi lidt ved siden af hende i sengen, holder hende i hånden og nusser hendes hånd. Efter ca. 5-10 minutter sover hun. Og vågner først mange timer senere for at få mad. En nat sov hun otte timer, før hun blev sulten igen!

Hun sover omkring 10 timer om natten nu, og det er helt fantastisk at få et par timer til sig selv om aftenen. 🙂

Der var lige et enkelt tilbagefald i weekenden, hvor vi var ude den ene aften, og hun ikke kunne falde i søvn, hvorefter det hele blev skubbet. Næste dag blev også lidt uregelmæssig, men det var okay nemt at spore hende helt ind på den faste rutine igen.

Et bedre putteritual, der virker

Efter den sidste tids sove/puttehelvede er der endelig bedring at spore. Den lille dame er begyndt at blive træt meget tidligere på aftenen, faktisk allerede omkring aftensmaden. Vi er begyndt at fodre hende af med grød før vi selv spiser, og så sidder hun og stener lidt i sin skråstol og kigger på, at vi spiser. Når vi er færdige, er hun som regel grydeklar, så en af os rydder af bordet, og den anden pusler hende.

Ritualet lyder: slukke loftslampen på badeværelset og kun tænde den lille lampe (ligesom om natten), eventuelt spille lidt musik, skifte ble, nattøj på, give lidt massage, fortælle at nu skal vi i seng og generelt bare fastholde en stille og rolig stemning. Så tager jeg hende med ind i sengen, ammer hende til hun ikke gider mere (hun har fået en dårlig vane med at stikke tommelfingeren i munden, mens jeg ammer hende – virkelig fjollet).

Så lægger jeg hende i sin seng, monterer nusseklud og klud med sut på hver side af hovedet, rykker dynen godt op om hende og siger, at hun skal sove. Jeg bruger altid den samme sætning, også om dagen, når hun skal sove i barnevognen. Tonelejet er fast og bestemt, men kærligt. Så tænder jeg en natlampe, for hun flipper helt ud med det samme, hvis der er helt mørkt. Jeg går ud fra, at hun bare skal have et eller andet at kigge på, mens hun falder hen.

Så går jeg ud af værelset og bruger babyalarmen til at høre, hvornår det bliver kritisk. Hun kan godt ligge og pludre og sige lyde, men efter typisk et kvarters tid går det lidt mere hen i gråd. Så går jeg ind for at trøste lidt og sige, at hun skal sove. Der er for det meste ingen tårer, så hun får lov til at blive liggende i sengen. Jeg holder hende i hånden, stryger hende over hovedet, holder en hånd eller en arm på hendes brystkasse og trækker dynen op, hvis hun har sparket den af. Alt imens jeg taler beroligende til hende og siger at hun skal sove. Efter nogle minutter falder hun til ro, og jeg kan gå ud igen.

Det fortsætter så et par gange, indtil hun falder i søvn eller jeg selv går i seng. Indtil videre har hun sovet efter 30-60 minutter, og det er måske lang tid for andre, men det er jo en kæmpe udvikling for mig, der før (for ikke særlig lang tid siden, faktisk!) brugte op til 4-5 timer på at få hende til at sove. Det er SÅ fedt at have lidt tid til sig selv om aftenen uden en sur og træt baby på armen. Halleluja! 😀

*krydser fingre for, at det fortsætter i samme spor*

Om aflastning

Barnets bedsteforældre er alle meget glade for hende. Faktisk så glade, at min kæreste og jeg er røget lidt i anden række. Det er ikke længere os, de kommer for at besøge, og gæt hvem de hilser på først! Det er også ok, sådan er det vel bare. Jeg afgiver gerne lidt opmærksomhed til tøsen, for hun er jo også fantastisk! Jeg besvarer også gerne smsser fra svigermor lydende “Hvordan går det med jer?” med en opdatering om, hvordan barnebarnet har skidt, spist og sovet i dag, og jeg sender gladeligt billeder, når mormor fisker efter det.

Men – jeg bliver altså lidt irriteret, når en fremstrakt hjælpende hånd á la “skal jeg ikke komme en eftermiddag og hjælpe, så du kan få lidt fri?” i virkeligheden betyder: “ja, jeg gider jo ikke komme og traske en tur med barnevognen, så du kan få helt fri og eventuelt sove lidt med god samvittighed i et helt stille hus, jeg vil bare gerne komme og dikke-dikke ungen, mens du serverer kaffe og kage”. For det er satme ikke aflastning, det er bare at tilgodese bedsteforælderens egne behov.

Lord, jeg glæder mig, til det her grødshow kommer helt op at køre, så det bliver nemmere at sende barnet ud af huset en halv eller hel dag, og jeg dermed kan slappe fuldstændigt af. Nogle siger, at det kan man ikke alligevel, fordi man ikke kan slippe ungen – meeen jeg tror, at jeg er ved at nå det punkt, hvor jeg egentlig savner mig selv og min kæreste lidt.

Grød!

Ved sidste sundhedsplejerskebesøg blev vi enige om, at det var på tide, tøsen begyndte på noget andet end bare modermælk. Vægtkurven var knækket lidt, så det var på tide, at hun fik lidt mere at arbejde på – modermælkserstatning og grød. Det ville måske også hjælpe lidt på nattesøvnen. Nå, men vi er gået i gang med Projekt Grød og har indkøbt majsmel, hirseflager og rismel. Der er gået et par dage, hvor vi har givet hende lidt 1-2 gange om dagen, og hun tager generelt godt imod det.

Hun kan godt finde ud af at åbne munden for skeen, for hun er jo vant til at få d-dråber på den måde, og hun bliver meget ivrig. Næsten lidt for ivrig. Hun skriger, hvis man ikke er hurtig nok, og hun tager fat i ens hånd for at trække skeen ind i munden. 🙂 Mors lille forslugne unge! Det er ikke det hele, der kommer ned, men det er overraskende lidt, der ryger ud igen. Det er noget værre svineri, og majsgrød smager af sådan cirka ingenting, men tøsen tager godt imod det, og det er jo det vigtigste.

Jeg synes endnu ikke, at jeg har kunnet mærke nogen forbedring i nattesøvnen, det er stadig meget op og ned, men mon ikke det forbedres, når vi kommer ind i en fast rutine med to gange grød om dagen? Det satser jeg i hvert fald på. 🙂

Udsalgsudfordringer

Så blev det januar og dermed udsalgstid igen, og som så mange andre lurer jeg på både den ene og den anden netbutik i håb om at falde over de rigtig gode kup. Jeg er en sucker for at gøre et godt køb, og jeg er typen, der helst ikke køber noget til fuld pris. Til forskel fra tidligere har jeg i år dog ikke kigget på ting til mig selv, men i stedet til lilletøsen. Sjovt, som man kan ændre fokus på så kort tid, men sådan er det vel at blive mor.

Sådan noget som babytøj har jeg aldrig set lyset i, heller ikke da jeg var gravid. Jeg kunne ikke overskue de tåbelige størrelser, og jeg synes bare, at det var for dyrt for så lidt stof. Det synes jeg stadig, men under udsalget er priserne dog mere menneskelige! Nå, jeg havde jo nok købt mig fattig på smartkids.dk, hvis ikke det var fordi vi lige har fået et vognlæs brugt tøj (bogstavelig talt) fra noget familie.

Jeg er stor fan af genbrug, især når det ikke ligner lort, så jeg tog jo gladeligt imod sådan en fin foræring. Problemet er, at jeg ikke har kunnet finde tid og overskud til at gå i gang med at sortere det, så jeg aner faktisk ikke, hvordan det ser ud. Er det i god stand, er det fyldt med bodyer, men ingen bukser, er der flyverdragter imellem osv.

Nå, men jeg vil jo ikke spendere en formue på netshopping, når jeg ikke aner, om det overhovedet er nødvendigt. Måske skulle jeg bare tage mig sammen og få sorteret bunkerne, så jeg ved, hvad jeg har, og hvad jeg ikke har. Nu har jeg jo efterhånden en ide om, hvad og hvor meget man har brug for til bebs. Jeg kan måske endda nå det, inden udsalget slutter…

Så sov dog!

Puha, jeg synes de sidste mange uger har været hårde. Barnet har haft svært ved at sove og falde i søvn om natten, og det er faktisk bare gået i den forkerte retning på det område. Forkølelse af flere omgange og julekuller har ikke gjort det bedre. Har prøvet alverdens ting, teknikker og tricks og læst kloge bøger, men jeg har endnu ikke fundet de vises sten.

Pigebarnet har jo ellers sovet godt lige fra starten. Faldt pænt i søvn ved godnatamning, vågnede én, højst to gange og tog nogle lange stræk om natten. Helt op til ni timer en enkelt gang! Til gengæld var det ikke så nemt om dagen. Hun krævede, at barnevognen skulle være i bevægelse, før hun gad falde i søvn, og når hun vågnede efter lad os sige 20 minutter, kunne man godt trække støvlerne på igen og gå en ny tur. Ret irriterende. Især i snestorm. Nå, med sundhedsplejerskens hjælp fik jeg hende til at sove pænt i barnevognen med kun lidt vuggen til at falde i søvn på. Nu kunne hun sove i 2-3 timer ad gangen om dagen. Skønt! Meen – det var så åbenbart på bekostning af nattesøvnen, for lige pludselig var det så et problem. Det er fandme ikke let.

Nu tager det 2-4 timers godnatamning, før hun er klar til at overgive sig, og hun vågner mange gange, hvor hun bare er frisk. Nogle gange kan hun ikke sove mere end fire timer sammenlagt pr. nat. Og så er mor her altså bare fucking træt. Jeg har sat mit søvnbehov meget ned siden fødslen, men 4 timer er i underkanten. Især når det ikke er sammenhængende!

Har nu fået styr på lurene om dagen, så hun kommer ud i barnevognen kl. 10/11 og 13/14, hvor hun begge gange sover minimum 2 timer. Jeg vækker hende blidt, hvis hun sover for længe i den sene lur. Hun skal helst ikke sove efter kl. 17. Jeg går i seng med hende kl. 21-22, hvor det som regel lykkes mig at få hende til at sove et sted mellem kl. 23 og 01 ved at amme hende i søvn. Hun gider ikke ligge og falde i søvn selv, for så hyler hun.

Så vågner hun ellers med varierende intervaller gennem natten, hvor jeg skal skifte hende og amme hende i søvn igen. Med større og mindre succes. Der er gode nætter og dårlige nætter, og den sidste måneds tid har jeg været nødt til at aflyse lidt for mange aftaler, fordi jeg simpelthen har været for træt til noget om dagen. Der har jeg så taget en lur samtidig med hende. Ulempen ved at sove der er jo så, at man bliver vækket af babyalarmen, når hun vågner lidt, postbuddet, telefonen og katten, der vil snakke. Og så er jeg bare ikke god til at sove, når det er lyst.

Det går virkelig langsomt fremad i stilen et skridt frem og to tilbage.