Fremad!

Nu går det over stok og sten og dørtrin! Tøsen har endelig fundet ud af, hvordan hun kan møve sig fremad, så nu er hun ikke til at styre på 200 kvadratmeter. 🙂 Det går ret stærkt, hun forcerer dørtrin som en leg, og hun går på opdagelse på egen hånd.

Både hun og jeg synes det er superfedt! Hun bliver ikke så nemt frustreret, når hun selv kan komme rundt, og jeg slipper for at slæbe rundt på hende hele tiden – nu kan jeg bare kalde på hende. 😉

Ulempen er så, at hendes tøj bliver møgbeskidt, fordi hun ligger og møver rundt nede på gulvet hele tiden. Men fuck det, jeg vasker gerne lidt ekstra. Det sviner også, når vi spiser. Om det så er grød, brød med pålæg, yoghurt, frugt eller kød; halvdelen af det havner på tøjet (både mit og hendes), på gulvet eller smurt ud i hele ansigtet. Argh.

De kloge siger, at børn skal svine på et eller andet tidspunkt, før de ligesom lærer at spise pænt, så om man gør det før eller senere kan være lidt lige meget. Jeg fatter bare ikke, hvordan det kan være ud over det hele, selvom det er mig, der styrer bestikket… Skal have fat i en kost med fejeblad, en håndstøvsuger eller en eller anden form for plastikunderlag, før jeg bliver sindssyg.

Nå, jeg skal slet ikke klage. Tøsen er så glad for tiden, og hun er virkelig nem at få til at grine, og det er altså skønt at se og høre på. Vi har sgu været ret heldige med hende, hvis jeg selv skal sige det. 🙂

Børneværelse 2.0

Nå, indtil videre går det godt med at sove på eget værelse. Det er lidt forskelligt, hvor lang tid hun er om at falde i søvn, og hvor meget interaktion fra vores side det kræver, men generelt synes jeg godt, at man kan kalde det en succes. Jeg er for det meste inde og amme to gange pr. nat, men i nat var vi nede på én gang! Helt fantastisk! Jeg har også været i et supergodt fredagshumør hele dagen, hehe!

De sidste par dage har vi arbejdet på at gøre værelset lidt mere hyggeligt og hænge mørklægningsgardiner op, så hun ikke vågner alt for tidligt om morgenen. Og så har vi installeret det seneste impuls-gadget-køb fra min kærestes side: Et fjernstyrbart IP-kamera med natlys, så vi kan holde øje med hende og se, om hun er væltet ud af sengen, f.eks.

Måske en ret overflødig ting, men det er faktisk meget sjovt at kunne se, at hun ikke altid sover, selvom vi ikke kan høre hende i babyalarmen. Nogle gange ligger hun bare og fægter med armene eller sparker til dynen – uden lyd. Det skal hun da bare have lov til. Så længe hun ikke hyler…

Tidlig thanksgiving

Sidder her i den tidlige morgenstund og tænker over, hvor godt et liv jeg egentlig har. Havde ikke den samme lykkefølelse for et døgn siden, hvor jeg nærmest havde ammet uafbrudt hele natten… Men tøsen har sovet 6 timer i træk (vi havde vist begge to brug for lidt søvn) og nu ligger hun her og får morgenmad. Uden tænders gnidsel og kun lidt ondt i vorten. Hun er altså sød, det kan jeg ikke komme udenom.

Derudover har jeg en god kæreste, der elsker mig og gør mange ting for mig og os, et dejligt hjem og nogle katte, der nok er pisseirriterende, men også meget nuttede og virkelig gode til at fange mus. Hvilket er meget godt, for jeg kan høre, at de er begyndt at rumstere på loftet, hehe!

Jeg mangler ikke noget (jeg har virkelig svært ud at udfylde en ønskeseddel) og jeg har en sød familie, der kærer sig om mig, og venner, der er der, når det gælder.

Jeg har sikkert glemt alt dette om fem lortebleer og fire skrigture, men nu har jeg da skrevet det ned, så jeg kan minde mig selv om det igen! Og så glemmer jeg heller ikke synet af den lille, der lå og smilede til mig lige før, lige med det samme. 🙂

Godmorgen og god dag til alle!