Archives for posts with tag: gener

Så kom jeg til jordemor. Du får lige et par highlights:

  • Hun havde aldrig hørt om synsforstyrrelser før på den måde, men hvis det skete igen, skulle jeg ringe til fødegangen.
  • Blodtryk og urin var fine, så der var ikke tegn på svangerskabsforgiftning.
  • Baby blev skønnet til 3000 g, “en lille baby”. Men jeg synes nu, det følger de officielle kurver meget godt…
  • Den stædige baby har stadig ikke vendt sig og ligger stadig i underkropstilling (UK).

Jeg blev sendt videre til et vendingsforsøg, hvor jeg kom ind, fik målt babys hjertelyd (fin) og en sprøjte, der skulle forhindre veer, og efter lidt tid kom en læge, som lavede en ultralydsscanning (her skulle baby veje 2700 g). Hun prøvede derefter at skubbe babys røv ud af mit bækken og dreje kroppen rundt, men hun kunne kun flytte hovedet, for den genstridige baby lå jo fint, hvor den lå – og åbenbart er groet fast.

Man kan godt prøve at vende den manuelt igen senere, men der var ikke de store forhåbninger, fordi der ikke var meget plads at vende sig på, der var ikke meget fostervand at skvulpe rundt med, og nu har den jo efterhånden ligget i den samme stilling så længe jeg kan huske. Så der var heller ikke de store chancer for, at den pludselig selv skulle finde på at vende sig.

Så jeg blev indstillet til et kejsersnit med det samme og fik den store rundtur på hospitalet, fordi jeg skulle snakke med både læge, jordemor, sygeplejerske og narkoselæge, som stillede de samme spørgsmål og satte krydser på papirer. Det tog lidt tid, men jeg føler mig godt informeret om, hvad der skal ske nu, selvom der var mange oplysninger på kort tid.

Lad mig sige det på den måde, at jeg nok havde indstillet mig på, at det ville være svært at vende den, og at det derfor nok ville ende med kejsersnit, selvom jeg trods alt hellere ville føde. Der er fordele og ulemper ved begge dele, men nu ligger jo altså landet sådan, og så må jeg bare forberede mig bedst muligt og glæde mig over, at jeg i det mindste ikke risikerer et flækket numsehul. Det værste er, at jeg kommer til at være forholdsvis immobil de første mange uger, og det er noget lort. Til gengæld er selve operationen jo hurtigt overstået.

Uanset hvad der sker, skal det jo nok gå. Nu venter jeg bare på brev med babys fødselsdag. Det er lidt mærkeligt at skulle vide det på forhånd!

Reklamer

Har de sidste par dage haft to synsforstyrrelser. Mit synsfelt bliver sløret, det flimrer lidt, og det bliver virkelig svært at læse og fokusere på f.eks. min telefon. Det har været ca. 15 minutter begge gange, og det hjælper at lukke øjnene, trække vejret dybt og slappe helt af. Selvom det godt kan være lidt svært, når man er ved over at gå i panik over ikke at kunne se klart! Bagefter har jeg lidt ondt i hovedet.

Jeg har læst mig frem til, at det ikke er ualmindeligt at få det på den måde, når man er gravid, og at det kan skyldes for lavt/højt blodtryk, træthed og deslige. I mit tilfælde er det nok trætheden, der spiller ind, for har ikke sovet så meget i weekenden. Der er hele tiden things to do, people to see…

Nu tager jeg det stille og roligt i dag, og hvis det bliver ved, må jeg lige ringe til nogen, selvom jeg allerede skal til jordemor igen om et par dage. Det skal helst ikke fortsætte, for jeg har slet ikke tid til at have det skidt, og jeg er også ret afhængig af at kunne køre bil, og det er jo ikke ligefrem skidesmart, hvis man ikke kan se klart!

Der går efterhånden lidt tid mellem mine indlæg, men det er fordi jeg ikke har supermeget at fortælle, ud over at jeg har travlt med arbejde og alle mulige aftaler. En af dem var det tredje jordemorbesøg i dag. Igen var det ret hurtigt overstået efter lidt mærken og trykken på mave. Hun fandt babys hoved et sted under mine ribben, og hun skønnede den til at veje 1300 gram. Hun identificerede også en plukve, som jeg ellers ikke har mærket noget som helst til. Min mave bliver åbenbart bare hård. Bonus, at det ikke gør ondt. 🙂

Ellers sker der ikke så meget på graviditetsfronten. Maven vokser og er snart pænt stor og uhandy, og halsbranden fortsætter. Damn you, lakridser!

Jeg har været hos lægen igen til det obligatoriske 2. lægebesøg. Jeg fik leveret en urinprøve (som jeg faktisk ikke fik nogen forklaring på, hvad skulle bruges til), fik taget blodtryk (ok) og blev trykket lidt på maven (livmoderen ligger 3 cm over navlen nu, og maven sidder godt). Jeg fik også lige hørt babys hjertelyd (hurtig) og konstateret, at jeg ikke har vand i kroppen (gudskelov). Og det var så det.

Hun ville ikke gøre noget ved min dårlige hud, og det er jo også billigt sluppet. Måske er det også bare et spørgsmål om at droppe alt usundt, sukker og slik. Virkelig ærgerligt, at jeg er begyndt at slå sådan ud pga. ingenting, for jeg har altså fået lysten til saltlakrids tilbage.

Jeg har altid været stor fan af stærk lakrids, men trangen forsvandt fuldstændigt i de første par måneder af graviditeten. Ooooog så kom den så tilbage. With a vengeance. Hvilket ikke er så godt, både fordi min hud er så fucked up, men også fordi det frarådes pga. øget risiko for ødemer og forhøjet blodtryk.

Og så var der en undersøgelse for nogle år siden, der viste, at ens barn blev dummere, hvis man spiser lakrids under graviditeten… Ved godt, at man skal tage sådan nogle undersøgelser med et gran salt, men det er jo endnu en ting, der tricker en nervøs og halvhysterisk førstegangsgravid.

Anyways, jeg har regnet på det, og maksimumindtaget på 50 g om dagen svarer til 12 Super Piratos. Bare lige en lille bonusinfo til dem, der er i samme båd.

Nu er jeg 22+0, og jeg har været på besøg hos jordemoderen igen. Jeg har undret mig lidt over, hvorfor man skal holdes sådan i hånden gennem hele graviditeten og tjekkes jævnligt af både læge og jordemoder, men jeg kan da godt se, at det er en god ide, hvis der nu skulle opstå problemer. Det var der dog ikke nogen af her.

Det tog en halv time, hvor hun fik tjekket mit blodtryk (ingen kommentarer), størrelsen på min livmoder (op til navlen), hjertelyd hos baby (hurtig!) og spurgt ind til, om jeg havde haft nogen problemer (nej).

Jeg havde dog nogle enkelte spørgsmål, som jeg også fik svar på, nu jeg var der:

Jeg har ikke taget særlig meget på (2-3 kilo indtil videre). Er det okay?

Så længe jeg spiser, som jeg plejer, og baby vokser som normalt, gør det ikke noget. Nogle tager ikke mere end seks kilo på i det hele, og det er okay.

Min næse stopper til pga. forkølelse og pollen, hvad kan jeg gøre?

Snak med din læge.

Min hud bliver ved med at være bumset, byldet og betændt. Hvorfor bliver det ved?

Kan være fordi jeg spiser for meget sukker (har spist lakridser pga. ondt i halsen på det sidste), men ellers skal jeg tale med lægen om det. Det kan bare være hormoner, og så er der nok ikke så meget at gøre. Pis.

Skal jeg blive ved med at tage vitaminpiller for gravide?

Nej, det er ikke nødvendigt, men jeg må meget gerne fortsætte med almindelige vitaminpiller graviditeten ud. Og jern og kalk, som jeg plejer.

Skal jeg spise fiskeolie?

Det er ikke nødvendigt, hvis jeg spiser fiskepålæg 3-4 gange om ugen.

Må jeg godt træne mavemuskler?

Ja, så længe det ikke er ubehageligt. Dog kan de lige mavemuskler dele sig, så det er bedre at fokusere på de skrå.

Og så sagde jeg pænt farvel og tak for denne gang. Rart at alt ser ud, som det skal.

Måtte lige afbryde skrivningen med en bræktur. Hvad sker der for, at kvalmen kommer nu? Godt inde i andet trimester og midt om natten?? Havde spist to pærer, men det fortryder jeg da lidt nu! Føj for fanden. Jeg har virkelig ondt af dem, der har kvalme i hele og halve trimestre.

Den sidste uges tid har jeg haft mere og mere halsbrand og sure opstød. Ifølge ammestuehistorierne på min-mave.dk skulle det hænge sammen med mængden af hår på babys hoved… Der står også, at kakaomælk hjælper, så det prøver jeg lige nu.

Tidligere i dag (i går?) var jeg oppe at træne, og jeg gik måske lidt for hårdt til den, for puha, jeg fik det dårligt. Efter de afsluttende afspændings-/udstrækningsøvelser på gulv fik jeg det rigtig skidt og blev meget svimmel, selvom jeg rejste mig langsomt op og havde drukket masser af vand. Jeg var nødt til at sidde ned i ti minutter, før jeg følte, at det var forsvarligt at køre bil. Puha. Så er det måske allerede slut med gulvøvelserne? Hvad fanden kan og må man egentlig efterhånden??

Jeg synes, at jeg har været temmelig forskånet for de værste gener indtil videre, og har kun haft svimmelhed, stakåndethed, ømme patter, uren hud, træthed og lidt hovedpine. Det lyder måske af meget, men det er jo forholdsvist billigt sluppet i forhold til så mange andre med kronisk kvalme, der besvimer og er helt afkræftede.

Men altså, hvis jeg skal til at have det dårligt nu, er der altså lang tid til september… Jeg satser på, at jeg bare har spist noget forkert, og at jeg bare skal tage den lidt med ro i træningen.

PS. Kakaoen hjalp faktisk.

En af fordelene ved at være gravid er, at der er øget blodgennemstrømning i de nedre regioner (siger de kloge), og det gør altså, at sex bliver lige en tand bedre end normalt. 🙂 Og på dette tidspunkt (16 uger og noget) er man endnu ikke alt for fed til at vælte rundt i underlige stillinger, så man rigtig kan knalde igennem.

Ja, undskyld min bramfri tone, men nogen skal jo sige det. Der er for det meste kun negative bivirkninger ved en graviditet (man bliver fed, man må ikke en skid, og øl er no-go), så lad os dog endelig hylde fordelene! Nu forstår jeg måske (måske!) lidt bedre, hvorfor Camilla fra Mørkøv (De unge mødre) plager Benjamin om bare lige en enkelt bebs mere…

Men der sker altså også noget i ens hoved, som både er godt og skidt: humørsvingninger. Jeg fik overstået de værste tudeture i de første par uger, hvor jeg sad og græd snot over videoer på YouTube med hjemvendte soldater, der overraskede deres børn/koner/hunde (I kid you not), og nu er jeg bare sådan generelt i godt humør. Dog kan små irritationer hurtigt blæses op til full-blown raserianfald med døresmækken og røde kinder, der for det meste går hårdt ud over min kæreste, men han er heldigvis ret hårdhudet, hvad det angår.

Nå, men den generelle lykkefølelse og alt det der blod gør altså bare, at jeg får mere lyst til sex. Måske spiller et begyndende forår også ind, hvem ved?

I dag er jeg ifølge to af mine apps (de er lidt uenige) 11+6. Det siges jo, at man i andet trimester vil være mindre træt, få mere energi og slippe for kvalme. Har været ret forskånet for kvalmen og er sluppet med lidt ubehag, men for dælen, jeg har været og er stadig temmelig træt. Hvilket også afspejles i antallet af indlæg her på bloggen… Her følger derfor en lille update:

  • Jeg har fået svar på blodprøverne fra lægen. Alt var fint og okay, men jeg har ikke haft lussingesyge, så det skal jeg holde mig fra. Det lyder jo nemt nok.
  • Kløen er mere eller mindre forsvundet, men jeg smører mig også grundigt ind i ikke-skadelig, paraben- og parfumefri creme hver morgen. Og lugter af ged…
  • Min mave ændrer jævnligt størrelse. Den er typisk normalt udseende om morgenen, og om aftenen ligner jeg så en, der enten har spist for meget eller venter tvillinger. Hvilket jeg i øvrigt ikke håber på. Forskellige tvillingemødre på min Facebook har afskrækket mig. Strækmærkerne har heller ikke vist sig siden sidst.
  • Min vægt går lidt op og ned, som den i øvrigt altid har gjort, og den ligger lunt omkring 62-63 kilo.
  • Mine bryster… De vokser stadig. Suk. Den der følelse af, at de gnider mod hinanden, er bare IKKE særlig behagelig. Nægter dog at investere i nye bh’er foreløbig.
  • Min hud i ansigtet ligner stadig lort. Jeg har dog efterhånden fået opbygget en rygrad, der er i stand til at sige nej til pludselige cravings efter saltkiks og popcorn. Det hjælper lidt på forekomsten af bumser.

Hvad så nu?

Nu venter nakkefoldscanningen lige om hjørnet, og manner, hvor jeg glæder mig til at se snart et håndgribeligt bevis.

I sidste uge var jeg til lægen for første gang. Jeg ringede for en måned siden og meddelte, at jeg var blevet gravid, men hun ville ikke se mig før i sidste uge. Godt det samme. Jeg havde regnet med, at der ligesom faldt en masse på plads, og at jeg fik en fagkyndig persons ord for, at der rent faktisk var noget derinde. Nå, sådan kom det ikke til at gå!

Jeg mødte op en time og tre kvarter for tidligt grundet en kalenderteknisk fejl (doh), men eftersom sygeplejersken netop havde fået et afbud, kom jeg ind til hende i stedet for. Det var jo også fint nok, for hun var vant til at lave første svangrebesøg. Hun var da også meget entusiastisk og gik til opgaven med krum hals.

Hun fumlede dog noget rundt i papirerne (hvad sker der lige for, at man ikke laver sådan noget elektronisk fra starten af?!), fik mit cpr-nr. og første dag i sidste menstruation henholdsvis 10 og 8 gange, og så måtte jeg helst ikke tale, mens hun tog blodprøver, fordi hun skulle koncentrere sig. Fint nok. Men altså – hun sagde også, at hun ville tale om kost og motion, og det kom hun slet ikke ind på, før jeg blev gennet ud igen.

Det lå hele tiden i luften, at jeg skulle videre ind til lægen, men det kom jeg ikke. Jeg mødte hende bare ude i receptionen, hvor jeg fik stukket en bunke brochurer og en bog fra Libero i hånden. Så spørger jeg sådan lidt på falderebet, om man kan gøre noget ved, at det klør ret meget på min mave (og ryg, til dels). Så himler sygeplejersken op om, hvorfor jeg dog ikke havde sagt noget om det inde hos hende? Jamen, du spurgte ikke om det, og du spurgte ikke, om jeg ellers havde nogle spørgsmål, og i øvrigt troede jeg jo faktisk, at jeg skulle videre. Nå, så snakkede de om leverproblemer, og at jeg skulle have taget en ekstra blodprøve. Så den fik jeg lige klaret, inden jeg smuttede igen. Den skal jeg have svar på i løbet af ugen.

Just for the record; det klør ikke så meget mere, og jeg har fundet en rigtig god mavecreme fra Matas, som lindrer en del. Deres maveolie i samme serie er ikke meget bevendt, men cremen er fed og god. Den dufter bare af våd hund. Det går nok. Jeg er snart vant til, at al min kosmetik efterhånden lugter af ingenting eller af muggen gnu. Man vænner sig vel til det på et tidspunkt.

I skrivende stund er jeg ifølge en af de kære apps 8 uger og 7 dage henne (sådan cirka), og jeg har nu fået de første STRÆKMÆRKER. I fucking begge sider. Dér, hvor jeg engang havde en talje. Helt ærligt.

Jeg sad netop og kiggede på mavebilleder af en Facebook-ven, der har fået tvillinger, og jeg ser fandme mere gravid ud nu, end hun gjorde i uge 15! Og hun havde tilsyneladende slet ikke strækmærker overhovedet på noget tidspunkt. Det er fandme ikke fair. Kun hvis jeg skal have trillinger, men det er jo fandme dårlig karma på et helt andet plan…

Nå, de er endnu helt små, fine og lyserøde, og man skal se godt efter, men de fucking er der. Allerede! Jeg har ellers været rigtig grundig med den tidligere omtalte svanemærkede bodylotion, OG jeg har endda købt en Mor og barn-maveolie fra Matas, men der skal åbenbart skrappere sager til at holde lede, grimme striber væk fra mit flæsk i sådan en led januar med koldt vejr og tør luft og for meget mad. Det har godt nok også kløet gevaldigt.

Har set, at Matas har noget særlig strækmærkeolie på tilbud i denne uge, så nu køber jeg den (det bliver dyrt det her; jeg kan bare mærke det), og ser, om det hjælper/ikke gør det værre. Det skulle også hjælpe at skrubbe det med noget hamphandske, så det prøver jeg også.

I’ll keep you posted.