Lettere øvet mor?

Nu er vores lille tøs allerede blevet et år, hun har fire tænder, hun kan gå, hun kan sige hej, tak og op til flere dyrelyde, og hun bruger str. 86/92 i tøj. Hun kan stadig ikke drikke af en kop, og hun hader at få børstet tænder, men hun kan hoppe i sofaen, bryde ud af sin højstol, kravle op i vindueskarmen og ae katten. Hun bliver hys, når hun er træt og/eller sulten, eller når hun ikke kan få lov til at spille sit dyrespil på min telefon, men ellers er hun en glad lille en, der mosler rundt konstant og griner ad hvad som helst.

Det bliver lettere og lettere at være mor, og alt bliver sjovere og sjovere. Jeg bliver tit overrasket over ting, som hun kan eller har opfanget, fx da hun tog telefonen op til øret og sagde “hej”.  Det kan stadig være pissehårdt, fx når hun vågner kl. 3.30, men det sker heldigvis sjældent, og vi er blevet bedre til at lade være med at gå i panik og dermed gøre tingene værre.

Hermed en kort opdatering efter de to hæsblæsende måneder, der er gået siden sidste indlæg. Jeg får nok ikke mindre travlt den næste tid, men måske bliver der tid til et bette indlæg – måske ikke. Jeg synes, at det er hyggeligt at sidde og  læse tilbage, og der er mange ting, som jeg havde glemt, så jeg burde bare lige tage mig  tid til at skrive en gang imellem, men jeg er bare for dårlig til at tage mig sammen…

Sommerferie!

Uha, så gik der næsten en måned siden sidste indlæg… Nå, men det er også bare fordi vi har haft så travlt med arbejde og aftaler, og tøsen tager så meget tid. Men NU er det sommerferie for hele familien (tilrettelagt efter dagplejemors ferieplan), så nu skal vi fandme bare hygge. I tre uger. Har glædet mig så meget, og først lige den sidste arbejdsdag begyndte jeg at overveje, hvor hårdt det ville blive at have tøsen hjemme HELE dagen i tre uger. Med alt hvad dertil hører af seks måltider (inkl. oprydning) om dagen, tudeture, langvarige barnevognsputninger og konstant aktivering…

Nå, men indtil videre går det da meget godt! Det er jo ikke ferie, som det  var engang med drinks, hele dage på solsengen, is og spontanitet, men det er dejligt at have tid sammen med barnet. Hun er sød og sjov og fuld af spilopper, og selvom hun er blevet virkelig forkølet (hvorfor sker det ALTID, når man endelig har fri?), så kører hun på og kan stå selv i flere sekunder ad gangen. Mor er stolt. Vi øver også at gå, og det går rigtig godt med gåvogn eller ved at holde fast i mine bukser…

Indtil videre har vi bare været herhjemme med enkelte små ærinder og besøg her og der, men planen er, at vi skal et smut til ydlandet og bo på hotel et par dage. Lidt spændende bliver det! Så skal vi sove i samme rum – gad vide, om nogen af os får sovet? Vi tager det som det kommer. God ferie til alle!

Bedst til det grove

Siden tøsen startede i dagpleje, er hun blevet virkelig god til at rejse sig op ad ting og gå nogle skridt, mens hun holder fast i noget, og faktisk kan hun også sætte sig ned igen. Hun vælter ikke så meget mere, og man kan virkelig se, at hendes balance er blevet meget bedre. Jeg var lige ved at tro, at hun sprang kravlestadiet over og bare gik direkte videre til at gå, men nu kravler hun lystigt rundt, og det går stærkt!

Det er tydeligt, at hun lægger de fleste af sine kræfter i det grovmotoriske. Hun har været hurtig til at møve sig frem, rejse sig op og kravle, mens det har haltet lidt mere med at samle mad op og spise det. Der mangler hun lidt finesse, og selvom hun bliver bedre og bedre, er hun stadig et svin med sin mad. Det er ud over det hele – også selvom jeg mader hende. Hun er heller ikke så god til at sige andet end de lette ah-wa-ba-lyde. Dog har katten fået sin helt egen skriglyd, som er ret nem at genkende.

Hun har først nu lært at klappe. Og sådan er der så meget. Jeg er sikker på, at hun nok skal komme efter det finmotoriske på et tidspunkt.