Archives for posts with tag: slap dog af

Nu er vores lille tøs allerede blevet et år, hun har fire tænder, hun kan gå, hun kan sige hej, tak og op til flere dyrelyde, og hun bruger str. 86/92 i tøj. Hun kan stadig ikke drikke af en kop, og hun hader at få børstet tænder, men hun kan hoppe i sofaen, bryde ud af sin højstol, kravle op i vindueskarmen og ae katten. Hun bliver hys, når hun er træt og/eller sulten, eller når hun ikke kan få lov til at spille sit dyrespil på min telefon, men ellers er hun en glad lille en, der mosler rundt konstant og griner ad hvad som helst.

Det bliver lettere og lettere at være mor, og alt bliver sjovere og sjovere. Jeg bliver tit overrasket over ting, som hun kan eller har opfanget, fx da hun tog telefonen op til øret og sagde “hej”.  Det kan stadig være pissehårdt, fx når hun vågner kl. 3.30, men det sker heldigvis sjældent, og vi er blevet bedre til at lade være med at gå i panik og dermed gøre tingene værre.

Hermed en kort opdatering efter de to hæsblæsende måneder, der er gået siden sidste indlæg. Jeg får nok ikke mindre travlt den næste tid, men måske bliver der tid til et bette indlæg – måske ikke. Jeg synes, at det er hyggeligt at sidde og  læse tilbage, og der er mange ting, som jeg havde glemt, så jeg burde bare lige tage mig  tid til at skrive en gang imellem, men jeg er bare for dårlig til at tage mig sammen…

Reklamer

Tiden sig nærmer, hvor min tid sammen med den lille slutter. Altså i hverdagene, ikke? Der er kun et par uger tilbage, til hun starter i dagpleje, og tiden går jo sindssygt stærkt. Vi har så mange ting vi skal nå sammen, inden det er for sent. Vi har slet ikke været nok i svømmehallen, vi har næsten ikke været på cafe, og vi har slet ikke besøgt alle de folk, jeg havde planer om at se.

Så de næste par uger er totalt actionpacked oven i de sædvanlige aktiviteter med efterfødselsyoga og babygymnastik. Tiden skal sgu udnyttes! Hun er også blevet meget bedre til at kapere forskellige nye/uvante situationer, end da hun var mindre, og hun bliver så dejligt træt, når hun har oplevet noget, hæhæ!

Jeg går og tænker lidt over, hvordan det bliver at aflevere hende til dagplejemoderen, og jeg forsøger at forberede mig lidt mentalt på det, så jeg ikke bliver overrumplet af sentimentalitet og/eller andre fjollede kvindagtigheder. Jeg øver mig i at sige farvel på en god måde, når hun bliver passet af andre, så både hun og jeg vænner sig til, at jeg går fra hende, og det ikke kommer som et chok for hende, når det bliver alvor.

Jeg tror ikke, jeg får så svært ved at give slip, som jeg hører så mange andre har. Jeg har jo hele tiden vidst, at hun skulle ud og passes omkring det her tidspunkt, og at jeg skulle videre i mit (arbejds)liv, men jeg synes bare, at hun er lidt for lille og hjælpeløs til at komme ud. Og det er hun jo slet ikke. Jeg ved også, at hun får en fest sammen med dagplejemor og de andre børn. Hun er heldigvis ret glad for andre mennesker, og separationsangsten er gudskelov ikke sat ind endnu. Men underligt, det bliver det altså, når hun ikke er i nærheden i længere tid ad gangen.

Jeg har en måned for mig selv, inden min barsel slutter, hvor jeg skal nå alt det, jeg ikke har nået endnu: hovedrengøring, oprydning i skabe, opdatering af garderobe, ordne de sidste 8 års digitalbilleder og lave albums til tryk (jeg bliver træt, når jeg tænker på det) og andre hængepartier. Eller måske ender det bare med, at jeg ender på sofaen med en god bog for at vænne mig til at stresse helt ned igen uden en tikkende babybombe, der kan vågne når som helst. Vi får se!

Tøsen er snart 7 måneder, og det går stadig godt med at sove om natten, og jeg har stadig svært ved at slappe af. Det er efterhånden sjældent, at hun vågner/græder/er sulten om natten, så der er faktisk ro fra kl. 20 til om morgenen. For det meste er der ingen natamning, ingen shhhh midt om natten og ingen lortebleer kl. 3 om natten. Jeg kan slet ikke beskrive, hvor fucking fedt det er! 😀

Til gengæld er hun (forståeligt nok) begyndt at vågne lidt tidligere om morgenen, så nu står hun op ved 5-6-tiden. Hun får lov til at ligge og pludre med sig selv, indtil hun græder eller bliver utilfreds, og så tager min kæreste hende op, for han skal jo alligevel tidligt op og på arbejde. Så får han også lidt kvalitetstid med hende. Og jeg får tid til at vågne stille og roligt for mig selv: LUKSUS!

Jeg tror, at det går så godt, fordi hun har fået lettere ved at bruge al sin energi nu. Hun kan sidde selv og dimse med noget legetøj og mosle rundt på gulvet nu. Hun kravler ikke, men hun kommer godt omkring ved at skubbe sig baglæns og til siden og rundt om sig selv. Hun kan godt komme op på knæene, men der sker ikke rigtig mere. Endnu.

Hun er blevet bedre til at sidde stille og ikke kræve underholdning hele tiden, og det er altså en lettelse, at hun ikke er nødt til at hænge på en hele tiden. Man kan godt lige lave noget andet, mens hun underholder sig selv lidt.

Så alt i alt er hun blevet et nemmere barn, og mor her er også blevet et gladere menneske. Nu skal det så nok lige passe, at hun begynder at få tænder, og så kan vi starte forfra med natteroderi og hylen igen…

Efter det sidste indlæg kom vi lidt ovenpå igen. Det er faktisk gået forrygende med at falde i søvn, hvor vi nu er nede på 15-30 minutter og kun et eller to opfølgende ‘put-dynen-godt-ned-om-ungen’-besøg inde på værelset. Det er SÅ fedt! Og jeg husker at være pissetaknemmelig.

Derudover har der været nætter, hvor jeg slet ikke har ammet hende. Hvis hun er vågnet lidt for tidligt på natten til at blive ammet (fx kl. 23), så har jeg bare puttet hende igen, lagt en hånd på brystet af hende og shhhhhh’et. Efter 5-15 minutter sover hun så videre, og nogle gange glemmer hun helt at vågne senere til en tår babs.

Hun sover stadig ikke så længe om dagen, men det er også ok, når bare det går så godt om natten. Jeg turde jo slet ikke have håbet på, at det skulle gå sådan for en måned eller to siden. Og det kan jo hurtigt vende igen, det er jo set før… Men lige nu nyder jeg det bare.

Jeg har dog stadig selv svært ved at sove, når jeg kan. Min krop er nok stadig i en form for beredskab, så jeg er lang tid om at falde i søvn, og jeg sover ret let. Undtagen om morgenen… Puha, det er svært at komme op, når barnet kalder. Jeg er simpelthen så træt hele tiden, selvom jeg husker at tage mine vitaminpiller og jernpiller og spise sådan nogenlunde sundt (skriver jeg, mens jeg spiser en Snickers), jeg træner og løber lidt igen, og jeg trods alt får 6-7 timers søvn om natten.

Jeg skyder skylden på vejret. Det må være det manglende forår, der sænker mit energiniveau helt ned under gulvbrædderne. Jeg kan ikke se, hvad det ellers skulle være. Jojo, man er da på hele tiden, når man har sådan en lille energibombe i huset, men hårdt er det vel for fanden heller ikke.

Jeg gruer for, når jeg om et par måneder skal rive 8-11 timer ud af kalenderen om dagen for at gå på arbejde. Og hvor jeg skal tidligere op end kl. 7. Shiiiiit. Jeg glæder mig efterhånden til at komme ud og bruge min slunkne hjerne lidt igen, men for fanden, jeg kan slet ikke se, hvordan vores hverdag skal hænge sammen.

Siden den bette blev født, har jeg ikke været væk fra hende meget mere end to timer af gangen. Det passede lige med en gang træning og en tur i Netto, mens hun sov til formiddag. Jeg skulle jo være i nærheden for at amme, hvis ungen blev sulten. Vi har haft noget modermælk på køl, men det var så besværligt at tilberede, og desuden tog det en allerhelvedes tid at malke ud.

Nå, men det her fantastiske grødshow åbner jo op for helt nye muligheder i den retning, og sammen med modermælkserstatning bliver jeg og mine patter jo nærmest overflødige! Juhu! Så nu har mor her været ude en hel aften til noget tøseaften, og det var virkelig dejligt at komme ud og bare være mig igen. Der blev da snakket en del om børn, men det er vel efterhånden bare sådan det er i vores alder… Der var også kun to, der enten ikke har børn eller er gravide. Men vi snakkede da også om andre ting, heldigvis – det skulle jo forestille at være en friaften!

Jeg kunne sagtens slippe tøsen, og jeg sad ikke og tænkte på hende hele aften og savnede hende helt vildt, som jeg har hørt andre sige. Jeg smssede da til min kæreste for at høre, hvordan det stod til, men det var mere for at høre, hvordan den stakkels mand klarede putningen. Det må da også være irriterende endelig at være sluppet af sted, og så kan man ikke slappe helt af, fordi man tænker på ungen derhjemme. De problemer har jeg så heldigvis ikke. 🙂

Jeg drak ikke noget, for jeg skulle køre hjem, og det blev heller ikke supersent, fordi jeg ville hjem, inden vi sneede inde… Det var gået nogenlunde hæderligt med at få barnet til at sove uden mor, og jeg fik besked på, at jeg bare kunne sige til, hvis jeg ville ud igen, så helt afskrækket er min kæreste da heller ikke. Jeg tror også, at han godt ved, at jeg bliver (endnu mere) sindssyg, hvis jeg ikke kommer ud og ser noget andet en gang imellem.

 

Som gravid bliver man udsat for mange løftede pegefingre og latterlige kommentarer, har jeg fundet ud af. Da jeg proklamerede over for omverdenen, at jeg skulle have planlagt kejsersnit, kom det prompte: “Nå, hvorfor det? Har du selv valgt det?”, fordi konsensus tilsyneladende er sådan, at det er mest rigtigt at føde vaginalt, og hvis man af egen fri vilje vælger et kejsersnit, fordi man er rædselsslagen for at sprække fra ende til anden eller whatnot, er man ikke en rigtig kvinde.

Det er til nøds okay med kejsersnit, hvis man står i min situation med en baby i underkropsstilling, men visse ville sikkert også mene, at man skulle tage chancen med en sædefødsel med de komplikationer, der kunne opstå. Ellers tak, siger jeg.

Det er lidt det samme med amning. Til allerførste jordemorkonsultation blev jeg spurgt, om jeg havde tænkt mig at amme. Æh, rolig  nu dame, så langt er jeg slet ikke nået i mine overvejelser endnu. Lad mig lige vænne mig til tanken om, at der kommer en levende baby ud af det her først!

Jeg har da tænkt mig at prøve at amme, for argumenterne for er jo rimelig gode, men altså, nogle gange lykkes det jo bare ikke, eller nogle har ikke lyst til det, og fred da være med det. Det er altså ikke jordens undergang, og ungen skal nok blive okay alligevel. Jeg er fx ikke selv blevet ammet, og det kan da godt være, at jeg ville have haft færre øreproblemer og mindre eksem i min opvækst, hvis jeg havde fået modermælk, men det er der jo for fanden ingen, der ved med sikkerhed, og det kan lige så godt have noget med passiv rygning og øreringe med nikkel at gøre.

Jeg kan bare ikke forstå, hvorfor man skal stigmatisere mødre, der vælger ikke at amme, eller som ikke kan få det til at lykkes. Slap dog af. Man er jo usikker nok, når man ikke har prøvet at være gravid før, og der er rigeligt med ting, man skal tage hensyn til i forvejen.

Falcks og Stemcares markedsføring bærer også præg af at ville indgyde mere skyld hos den gravide. Parolen er: “Køb vores pissedyre produkter, ellers vil du ikke det bedste for dit barn.” Ej, men jeg brækker mig over det.

 

Denne graviditet lakker mod enden, og eftersom jeg dermed har næsten ni måneders erfaring udi at være gravid, har jeg samlet nogle gode råd, som jeg godt ville have vidst som helt ny forvirret 4+0’er med flad mave og bævende hjerte. Måske kan du bruge det til noget, så her kommer de:

Vent med at købe ventetøj, til du ikke kan være i dit eget tøj mere. Man kan klare sig et langt stykke hen ad vejen med sit eget tøj, eventuelt det mest løse af slagsen. Du kan heller ikke vide, hvordan din kropsfacon kommer til at se ud, så vent, til du rent faktisk skal bruge tøjet. Jeg købte ret tidligt et Flexi-belt fra Carriwell, men jeg fik ikke brugt det en eneste gang, fordi knapperne ikke passede til nogen af mine bukser, og fordi det var federe bare at rende rundt i løst tøj med elastikkanter (som jeg også kan bruge bagefter). Læs flere guldkorn om ventetøj her og her.

Tag dine vitaminpiller. Husk det nu bare! Det kan betyde ualmindeligt meget for dit velbefindende, at du får de ting, din krop har brug for.

Smerter og gener kommer og går. Fordi det gør ondt et sted i dag, er det ikke ensbetydende med, at det vil være sådan resten af din graviditet. Hvor mange gange har jeg ikke panikket og tænkt: “Ååååh nej, nu kommer kvalmen” eller “Nå, der kom den bækkenløsning, hvordan skal jeg nu komme igennem de næste fire måneder”, men det er alt sammen gået over igen.

Køb gerne nye bh’er. Det kan godt betale sig at investere i en god bh, også selvom du ved, at dine patter bliver endnu større endnu. Der er ikke noget værre end at skulle holde styr på patværket i en bh, der er for stram og for lille, samtidig med, at man føler sig fed og bumset og klodset. Hvis du aldrig kommer til at passe den igen, kan du sælge den videre på Trendsales.

Dyrk motion. Og bliv ved med det. LAD VÆRE med bare at lægge dig på sofaen, selvom du synes du har det hårdt. Det er svært at komme op igen, og du bliver bare mere dvask, doven og slap af det. Fortsæt med det, du plejer at lave, og trap eventuelt ned, hvis det bliver for hårdt. Derefter kan man supplere med mindre krævende discipliner. Jeg kan anbefale cykling, graviditetsyoga, crosstrainer og svømning, eventuelt med AquaMama-øvelser.

Lav knibeøvelser. Ingen synes, at stressinkontinens er sjovt…

Slap af med babyudstyret. Meget kan købes brugt på Trendsales og DBA. Og du behøver ikke have ALT i Babysam-kataloget. Brug babyfora til at læse om andres erfaringer. MEN:

Brugerne i babyfora har ikke altid svaret på alt. Der sidder mange hysteriske/uvidende/ligeglade mødre derude, der udbreder sig om dette og hint, selvom de ikke har en skid forstand på det. Dobbelttjek fakta hos troværdige kilder såsom Sundhedsstyrelsen.

Skrab alle de vareprøver sammen, som du kan. Man kan klare sig et godt stykke ad vejen med babypakker, men opgiv gerne et falsk telefonnummer og en sekundær mailadresse til spam, for du betaler med din sjæl. Læs mere her og her.

Det var de ting, jeg lige kunne komme i tanke om. Skriv gerne en kommentar, hvis du har tilføjelser og andre guldkorn… 🙂

Ja, jeg troede jo, at min kæreste og jeg var enige om, at datoen for snittet/fødselsdatoen skulle holdes hemmelig, men grundet dårlig kommunikation (han hører ikke altid efter, når jeg siger noget) er han kommet til at røbe det for sin mor. Og naboen, for at det ikke skal være løgn. Så nu kan det jo være ligegyldigt, og datoen er hermed ikke så classified, som jeg regnede med, den skulle være. Jeg har naturligvis fortalt det til mine forældre også, så ingen skal føle sig snydt, men argh, hvor er det faktisk ret irriterende.

Som sagt ville jeg gerne lige falde lidt ned og kigge lidt på tøsen i ro og mag uden at skulle føle mig forpligtet til at skynde mig at sende en opdatering til venner og familie, for naturligvis vil de være pissenysgerrige. Hvilket jeg udmærket kan forstå. Jeg magter heller ikke ‘held og lykke’-smsser om morgenen, for lige der tror jeg egentlig bare, jeg har lyst til at gå lidt ind i mig selv og forberede mig mentalt på dagens strabadser sammen med min kæreste.

Det fungerer jo ligesom en eksamen. Jo flere, der ønsker mig held og lykke og fokuserer på det, jo mere nervøs bliver jeg. Og pt. er jeg faktisk helt zen omkring det, men hvis folk bliver fucking ved med at spørge, om jeg er nervøs, så kommer jeg jo til at fokusere på det aspekt af sagen, og det har jeg bare SLET ikke behov for.

Nå, men jeg tror, at løsningen bliver, at jeg lukker ned for at alle former for kommunikationslinjer på et tidspunkt aftenen før og først tænder telefonen igen, når vi er klar til det. Og giver min kæreste besked på skrift. I neon. For jeg kunne måske godt forestille mig, at han lægger ungen på Facebook i samme sekund, den bliver hevet ud af min mave…

Så sidder jeg her igen, urimelig tidligt, foran computeren, og alle de indlæg og tanker, der har fløjet rundt i hovedet på mig de sidste par dage, er helt væk igen… Måske hænger den manglende søvn sammen med, at jeg husker sindssygt dårligt for tiden? Jeg er stor fan af kalenderen på min telefon, for når jeg endnu en gang har glemt, hvilken dag det er, er det pænt svært at holde styr på mine aftaler!

Jeg sover typisk 6 timer om natten, hvis jeg er heldig, og så vågner jeg alt for tidligt, fordi jeg sveder og skal tisse, og så kan jeg slet ikke falde i søvn igen bagefter. Det går heller ikke så godt med at få taget lure midt på dagen. Der er jeg jo for det meste midt i et eller andet. Jeg får da brugt min solseng, men sover ikke så meget på den. Det er lidt irriterende, for jeg ved jo, at det lissom er NU, jeg skal sove. Både for at være frisk til fødsel/operation og for at være på forkant, når baby kommer.

Måske er det min todoliste, der holder mig vågen på et ubevidst plan? Jeg kæmper i hvert fald stadig med at få krydset det hele af, men det tager sin tid, og der dukker hele tiden nye ting op.

Har de sidste par dage haft to synsforstyrrelser. Mit synsfelt bliver sløret, det flimrer lidt, og det bliver virkelig svært at læse og fokusere på f.eks. min telefon. Det har været ca. 15 minutter begge gange, og det hjælper at lukke øjnene, trække vejret dybt og slappe helt af. Selvom det godt kan være lidt svært, når man er ved over at gå i panik over ikke at kunne se klart! Bagefter har jeg lidt ondt i hovedet.

Jeg har læst mig frem til, at det ikke er ualmindeligt at få det på den måde, når man er gravid, og at det kan skyldes for lavt/højt blodtryk, træthed og deslige. I mit tilfælde er det nok trætheden, der spiller ind, for har ikke sovet så meget i weekenden. Der er hele tiden things to do, people to see…

Nu tager jeg det stille og roligt i dag, og hvis det bliver ved, må jeg lige ringe til nogen, selvom jeg allerede skal til jordemor igen om et par dage. Det skal helst ikke fortsætte, for jeg har slet ikke tid til at have det skidt, og jeg er også ret afhængig af at kunne køre bil, og det er jo ikke ligefrem skidesmart, hvis man ikke kan se klart!