Archives for posts with tag: motion

Efter det sidste indlæg kom vi lidt ovenpå igen. Det er faktisk gået forrygende med at falde i søvn, hvor vi nu er nede på 15-30 minutter og kun et eller to opfølgende ‘put-dynen-godt-ned-om-ungen’-besøg inde på værelset. Det er SÅ fedt! Og jeg husker at være pissetaknemmelig.

Derudover har der været nætter, hvor jeg slet ikke har ammet hende. Hvis hun er vågnet lidt for tidligt på natten til at blive ammet (fx kl. 23), så har jeg bare puttet hende igen, lagt en hånd på brystet af hende og shhhhhh’et. Efter 5-15 minutter sover hun så videre, og nogle gange glemmer hun helt at vågne senere til en tår babs.

Hun sover stadig ikke så længe om dagen, men det er også ok, når bare det går så godt om natten. Jeg turde jo slet ikke have håbet på, at det skulle gå sådan for en måned eller to siden. Og det kan jo hurtigt vende igen, det er jo set før… Men lige nu nyder jeg det bare.

Jeg har dog stadig selv svært ved at sove, når jeg kan. Min krop er nok stadig i en form for beredskab, så jeg er lang tid om at falde i søvn, og jeg sover ret let. Undtagen om morgenen… Puha, det er svært at komme op, når barnet kalder. Jeg er simpelthen så træt hele tiden, selvom jeg husker at tage mine vitaminpiller og jernpiller og spise sådan nogenlunde sundt (skriver jeg, mens jeg spiser en Snickers), jeg træner og løber lidt igen, og jeg trods alt får 6-7 timers søvn om natten.

Jeg skyder skylden på vejret. Det må være det manglende forår, der sænker mit energiniveau helt ned under gulvbrædderne. Jeg kan ikke se, hvad det ellers skulle være. Jojo, man er da på hele tiden, når man har sådan en lille energibombe i huset, men hårdt er det vel for fanden heller ikke.

Jeg gruer for, når jeg om et par måneder skal rive 8-11 timer ud af kalenderen om dagen for at gå på arbejde. Og hvor jeg skal tidligere op end kl. 7. Shiiiiit. Jeg glæder mig efterhånden til at komme ud og bruge min slunkne hjerne lidt igen, men for fanden, jeg kan slet ikke se, hvordan vores hverdag skal hænge sammen.

Reklamer

Efter fødslen/kejsersnittet har min krop sat nogle helt automatiske begrænsninger for mine fysiske udfoldelser. Til at starte med havde jeg et ledt sår, som godt nok helede hurtigt, men det var ømt, og jeg kunne helt sikkert mærke, at der var blevet rykket rundt i nogle helt fundamentale indvolde inden i mig. Min mave blev faktisk flad igen med det samme, men huden var lidt længere tid om at trække sig sammen igen. Den første tid blævrede det, når jeg gik, og det var virkelig en ubehagelig følelse!

Huden er ok igen, men jeg synes, at jeg har udviklet lidt topmave de sidste par måneder, og min navle ligner ikke sig selv endnu – ved ikke, om den nogensinde kommer til det igen.

Jeg begyndte til mor-barn-yoga halvanden måned efter fødslen og går stadig til det en gang om ugen, men det er altså begrænset, hvad man får ud af det. Som navnet antyder, har man barnet med, og nogle babyer kan godt ligge og sove, pludre eller lege lidt for sig selv, men sådan er min datter altså ikke. Hun skal helst aktiveres hele tiden, hun vil følge med i det hele, og når timen ligger midt i hendes normale lurtid, bliver hun bare overtræt, højlydt og ret krævende.

Nu er yoga jo en motionsform, hvor man skal koncentrere sig en del om åndedræt og bevægelser og slappe helt af under afspændingen. Begge dele er ret svært, når man har en opmærksomhedskrævende baby med på slæb. Men sådan er vilkårene, og alle er jo indforstået med det, men det er virkelig minimalt, hvad man (jeg) får ud af det…

Jeg startede  i fitnesscenter 2-3 måneder efter fødslen, hvor jeg prøvede at lægge blødt ud, men det gik faktisk meget godt, så jeg kom hurtigt op på de samme belastninger som før fødslen. Jeg har dog holdt lidt igen med maveøvelser, fordi det skal man som kejsersnitpatient, og jeg kunne også mærke, at det ikke var helt godt med musklerne i det område. Nu er jeg dog godt i gang med maveøvelserne igen, men de er ikke helt som før. Det må kunne lade sig gøre at få vaskebræt igen… 😉

Den største udfordring ved træningen er dog at få logistikken til at gå op. Barnet skal jo afsættes, og det skal passes sammen med hendes fars planer, hun skal gerne være fodret af og allerhelst sove, inden jeg kan komme af sted. Det er dog lidt nemmere, nu hvor hun kan få grød og modermælkserstatning. Jeg vil virkelig gerne op på to træninger om ugen igen.

Nu hvor det begynder at blive lysere og varmere kan jeg også mærke, at det trækker lidt i mig for at komme ud og løbe lidt igen. Jeg kan ikke løbe så lang tid ad gangen, så det burde være nemmere at slippe væk i 20 minutter end en halvanden times tur i fitnesscenteret.

I en perfekt verden satte jeg Charlotte Bircow på hjemme i stuen og fik lavet nogle effektive øvelser hver dag på min fitnessbold, mens tøsen sover i barnevognen. Men verden er ikke perfekt, og jeg er sindssyg dårlig til at få gjort sådan noget derhjemme. Det skal sættes lidt mere i system, ellers slacker jeg på det…

Denne graviditet lakker mod enden, og eftersom jeg dermed har næsten ni måneders erfaring udi at være gravid, har jeg samlet nogle gode råd, som jeg godt ville have vidst som helt ny forvirret 4+0’er med flad mave og bævende hjerte. Måske kan du bruge det til noget, så her kommer de:

Vent med at købe ventetøj, til du ikke kan være i dit eget tøj mere. Man kan klare sig et langt stykke hen ad vejen med sit eget tøj, eventuelt det mest løse af slagsen. Du kan heller ikke vide, hvordan din kropsfacon kommer til at se ud, så vent, til du rent faktisk skal bruge tøjet. Jeg købte ret tidligt et Flexi-belt fra Carriwell, men jeg fik ikke brugt det en eneste gang, fordi knapperne ikke passede til nogen af mine bukser, og fordi det var federe bare at rende rundt i løst tøj med elastikkanter (som jeg også kan bruge bagefter). Læs flere guldkorn om ventetøj her og her.

Tag dine vitaminpiller. Husk det nu bare! Det kan betyde ualmindeligt meget for dit velbefindende, at du får de ting, din krop har brug for.

Smerter og gener kommer og går. Fordi det gør ondt et sted i dag, er det ikke ensbetydende med, at det vil være sådan resten af din graviditet. Hvor mange gange har jeg ikke panikket og tænkt: “Ååååh nej, nu kommer kvalmen” eller “Nå, der kom den bækkenløsning, hvordan skal jeg nu komme igennem de næste fire måneder”, men det er alt sammen gået over igen.

Køb gerne nye bh’er. Det kan godt betale sig at investere i en god bh, også selvom du ved, at dine patter bliver endnu større endnu. Der er ikke noget værre end at skulle holde styr på patværket i en bh, der er for stram og for lille, samtidig med, at man føler sig fed og bumset og klodset. Hvis du aldrig kommer til at passe den igen, kan du sælge den videre på Trendsales.

Dyrk motion. Og bliv ved med det. LAD VÆRE med bare at lægge dig på sofaen, selvom du synes du har det hårdt. Det er svært at komme op igen, og du bliver bare mere dvask, doven og slap af det. Fortsæt med det, du plejer at lave, og trap eventuelt ned, hvis det bliver for hårdt. Derefter kan man supplere med mindre krævende discipliner. Jeg kan anbefale cykling, graviditetsyoga, crosstrainer og svømning, eventuelt med AquaMama-øvelser.

Lav knibeøvelser. Ingen synes, at stressinkontinens er sjovt…

Slap af med babyudstyret. Meget kan købes brugt på Trendsales og DBA. Og du behøver ikke have ALT i Babysam-kataloget. Brug babyfora til at læse om andres erfaringer. MEN:

Brugerne i babyfora har ikke altid svaret på alt. Der sidder mange hysteriske/uvidende/ligeglade mødre derude, der udbreder sig om dette og hint, selvom de ikke har en skid forstand på det. Dobbelttjek fakta hos troværdige kilder såsom Sundhedsstyrelsen.

Skrab alle de vareprøver sammen, som du kan. Man kan klare sig et godt stykke ad vejen med babypakker, men opgiv gerne et falsk telefonnummer og en sekundær mailadresse til spam, for du betaler med din sjæl. Læs mere her og her.

Det var de ting, jeg lige kunne komme i tanke om. Skriv gerne en kommentar, hvis du har tilføjelser og andre guldkorn… 🙂

Jeg har før hørt om, at fremmede personer godt kan finde på at rage på gravides maver uden forvarsel. Det synes jeg lyder ualmindeligt grænseoverskridende, og jeg har heldigvis været forskånet for krænkelser i den afdeling. Men – man bliver alligevel lidt offentlig ejendom, når man render rundt med mave på.

I starten kunne man se, at folk lige kiggede en ekstra gang på den, mens de spekulerede på, om man nu egentlig var gravid eller bare småfed. Når den bliver større, får man lige elevatorblikket. Det gør jeg også selv, måske fordi man ikke lige forventer den der ballon midt i det hele? Det er jo trods alt et fåtal, der er gravide, ud af alle de personer, man møder i Netto.

Kommentarer har jeg dog ikke fået så mange af fra folk, jeg ikke kender. Med undtagelse af, når jeg træner. Nu ved jeg ikke, om det er den større frekvens af ældre damer (ja, mænd holder sig egentlig heller ikke tilbage!), at jeg har lidt strammere tøj på end normalt, eller om det virkelig bare er sådan en sensation at se en gravid dyrke motion/styrketræning, at man bare føler, at man må komme med en kommentar.

Misforstå mig ikke, de fleste kommentarer er virkelig søde og komplimenterer mavens placering (!), at det er flot, at jeg stadig træner, eller at den er pæn (ja, nu kan de jo heller ikke se den udspilede hud, alle blodårene, pelsen og min udpoppede navle), men jeg bliver altså bare sådan lidt forlegen, når folk, som jeg slet ikke kender, har en mening om min krop.

Måske er det bare sådan en ide om, at en stor mave er sådan en hvid elefant i lokalet, som man er nødt til at kommentere, for ellers er det pinligt? Jeg ved det ikke. Og ja, det gik lige op for mig, at jeg sammenlignede min mave med en hvid elefant. Hvilket måske ikke er helt hen i vejret.

Nu er der kun et par uger, til jeg går på barsel, og jeg glæææder mig. Jeg er træt af at stå op om morgenen, gå på arbejde, komme hjem igen og være alt for træt til noget som helst andet. Jeg får slet ikke trænet så meget, som jeg gerne ville, fordi jeg bare ikke har overskuddet for tiden.

Det har i øvrigt været en langstrakt proces at få planlagt den skide barsel, men nu håber jeg, at det er lykkes med lidt hjælp fra min fagforening. Min chef rider ikke samme dag, som han sadler, så jeg har selv taget teten og snakket med gud og løndamer og jurister og whatnot for at få fastlagt mine rettigheder og lavet en optimal barselsplan. Så nu kommer jeg til at gå fra en måned før termin og have 9 måneders barsel med blandet nedsat løn og barselsdagpenge.

Jeg har stadig ikke overblik over, hvad jeg vil få udbetalt hver måned, hvilket tirrer mit planlæggergen. Hvis det går helt galt, har jeg en opsparing, som jeg kan tage af, for vi har jo stadig noget husleje og andre ting, der skal betales, og hvem ved, hvor mange bleer ungen kan skide igennem på en dag. Jeg ANER ikke, hvad det koster at have en baby. Nå, det må vi tage, når den tid kommer.

Lige nu glæder jeg mig bare til at få afsluttet og overdraget mine opgaver på jobbet, så jeg kan holde fri med god samvittighed. Og så håber jeg dælme, at de kommer til at passe godt på det, mens jeg er væk, så jeg også har nogle kunder at vende tilbage til i løbet af sommeren 2013.

… hæmoride, og den gør ondt, når jeg skal skide… Så er stilen lissom lagt. Hvis du er sart, så lad være med at læse videre.

*

Sidste gang jeg var oppe at træne i mit fitnesscenter, skulle jeg altså på toilettet midt i det hele, der er åbenbart ikke så god plads til tarmen mere. Nå, men det gør så godt nok lidt ondt,  og så drypper der frisk blod ned i kummen. Gik lidt i småpanik og håbede nærmest, at det kom bagfra og ikke forfra, som man siger. Det gjorde det så heldigvis også. Pyha. Skulle ikke ud i noget med pletblødning og tidlig fødsel, ellers tak! Senere på dagen skete det samme igen, men det er dog ikke sket siden.

Jeg må altså spise nogle flere fibre eller svesker eller noget, så jeg kan undgå det fremover, for det gør altså lidt nas! Derudover hjælper det ikke at presse så meget, men bare lade det flyde af sig selv (åh, the images) og at holde lidt op i maven, har jeg fundet ud af. Og så har jeg hørt, at man skal sidde let fremoverbøjet med ret ryg på toilettet.

*Gramsespektrum, som står bag den fantastiske kanon øverst i indlægget, er i øvrigt tilbage sammen med Tue Track. Nu hedder de Xtra Naan, og det er altså ret cool

Ja altså, min navle, ikk? Min mave er efterhånden ved at være lidt i vejen, selvom jeg stadig bruger mit eget tøj (ved hjælp af elastiktricket). Jeg bumper ind i ting, fordi jeg ikke er vant til at fylde så meget lige der, og jeg savner faktisk min talje, nu hvor alt sommertøjet kommer ud i butikkerne. Der er så mange fine kjoler og figursyede toppe, som jeg bliver nødt til at springe over i år. I stedet kommer jeg til at køre fed hval-stilen. Det er da også okay, så længe jeg ved, at det kun er midlertidigt.

Jeg ville altså være deprimeret, hvis jeg var rigtig tyk. Alting er bare mere besværligt. At gå, løbe efter bussen, bukke sig ned efter ting, knalde, rejse sig fra sofaen, sidde ved et bord og arbejde. Fortsæt selv listen… Og jeg er jo endda kun større på maven, ikke resten af kroppen. Jeg skal ALDRIG være tyk.

Nu tænker du nok: Jaja, bare vent, det bliver værre endnu, du er jo ikke så langt henne. Og nej, det er jeg ikke. Den kommer til at vokse  i fire måneder endnu! Min mave ser også værre ud oppefra end fra siden, og om aftenen og når jeg har spist, er den også en del større ud end om formiddagen.

Og så kan man altså gøre en del for mavestørrelsen ved at rette ryggen og spænde i mavemusklerne. Det er vist normalt, at gravide får en tendens til at falde sammen, hvilket får en til at se ualmindelig fed og lasket ud, men god træning af mave- og rygmuskler og større opmærksomhed på ens holdning hjælper virkelig meget. Det skal jeg blive lidt bedre til. Den der navle skal helst ikke vende vrangen ud lige foreløbig.

Jeg har også læst denne bog om træning og graviditet af Rim El Sammaa-Aru, og den er faktisk rigtig god! Jeg har savnet noget reel info om, hvad fanden man egentlig må og ikke med hensyn til motion og især styrketræning, mens man er gravid.

Jeg var ellers gået i gang med Graviditet og motion fra 2004 af Bente Klarlund Pedersen, som jeg har stor respekt for, men jeg må sige, at den var ret svær at komme i gang med, og jeg er ikke engang nået halvvejs i den endnu, selvom den har ligget i min taske den sidste uge. Den er meget grundig og detaljeret og tydeligvis skrevet af en forsker…

Så fandt jeg lige Træn dig til en bedre fødsel i stedet, da jeg skulle finde læsestof til årets første session på solsengen, og det var altså et godt valg! Første del handler om fysiologien og tja… teknikken bag den gravide krop, og anden del indeholder en gennemgang af de mest almindelige træningsmaskiner fra fitnesscentret og en række øvelser med elastik og bold samt gulv- og vandøvelser.

Den er skrevet i et helt almindeligt sprog, og for en ikke-fagperson (som mig) er den let at gå til uden for mange ligegyldige forklaringer. Den henvender sig både til dig, der er for tyk i forvejen og ikke har dyrket motion før, men måske i højere grad til dig, der træner regelmæssigt. Ved øvelserne står der lige præcis, hvad du må (faktisk det meste) og hvad du ikke må (øvelser for de lige mavemuskler i 3. trimester) ud for hver enkelt øvelse, som i øvrigt er illustreret med billeder.

Det tog mig kun et par timer at læse den, og faktisk er det en af de bøger, jeg godt kunne tænke mig at have (denne er lånt på biblioteket), så jeg kunne gennemgå øvelserne og få inspiration til nye ting, man kunne lave herhjemme.

Fælles for de to bøger er dog budskabet om, at det ikke er farligt at dyrke motion under graviditeten, faktisk snarere tværtimod, fordi man derved kan forebygge rigtig mange skavanker og fødselsproblemer. Og det lyder jo også rigtig fornuftigt.

Nu er jeg i uge 21, og det betyder, at jeg er lidt mere end halvvejs i graviditeten. Huha, jeg synes, at tiden går stærkt! Lige pludselig ligger man jo storsvedende og kælver, og så skulle der gerne komme en lille fedtet klump ud med ti tæer og ti fingre. Det er stadig ret freaky at tænke på!

Jeg har kunnet mærke den bette den seneste måned, men i sidste uge begyndte det også at kunne mærkes udenpå. Min kæreste har fanget det et par gange, og det er vist ret vildt. Altså, det er jo bare nogle små puf, men jeg kan mærke, at han kigger mere på min mave, aer den mere og spørger mere til, hvordan det går med junior. Det kan jeg godt lide. Og det går godt med den! Vi har været til misdannelsesscanning, og alt så fint ud. Den krummede sig lidt sammen, men der blev da målt og tjekket det, der skulle, og selvom vi ikke direkte fik nogen mål eller noget, så sagde damen, at alt var normalt. 🙂

Jeg har ellers ikke taget særlig meget på, ca. 2 kg, og efter hvad jeg kan forstå, skulle man have taget 5-7 kg på nu, så der er jo en del forskel. Jeg spørger lige læge eller jordemoder næste gang, men ellers er det ikke noget, jeg vil bekymre mig så meget om. Jeg spiser fornuftigt (lidt hele tiden, varieret, ikke alt for usundt, og mere eller mindre det samme som før), og jeg dyrker styrketræning og yoga på et helt normalt plan. Det vigtigste er, at baby har det godt, og det er jo bekræftet nu.

Måtte lige afbryde skrivningen med en bræktur. Hvad sker der for, at kvalmen kommer nu? Godt inde i andet trimester og midt om natten?? Havde spist to pærer, men det fortryder jeg da lidt nu! Føj for fanden. Jeg har virkelig ondt af dem, der har kvalme i hele og halve trimestre.

Den sidste uges tid har jeg haft mere og mere halsbrand og sure opstød. Ifølge ammestuehistorierne på min-mave.dk skulle det hænge sammen med mængden af hår på babys hoved… Der står også, at kakaomælk hjælper, så det prøver jeg lige nu.

Tidligere i dag (i går?) var jeg oppe at træne, og jeg gik måske lidt for hårdt til den, for puha, jeg fik det dårligt. Efter de afsluttende afspændings-/udstrækningsøvelser på gulv fik jeg det rigtig skidt og blev meget svimmel, selvom jeg rejste mig langsomt op og havde drukket masser af vand. Jeg var nødt til at sidde ned i ti minutter, før jeg følte, at det var forsvarligt at køre bil. Puha. Så er det måske allerede slut med gulvøvelserne? Hvad fanden kan og må man egentlig efterhånden??

Jeg synes, at jeg har været temmelig forskånet for de værste gener indtil videre, og har kun haft svimmelhed, stakåndethed, ømme patter, uren hud, træthed og lidt hovedpine. Det lyder måske af meget, men det er jo forholdsvist billigt sluppet i forhold til så mange andre med kronisk kvalme, der besvimer og er helt afkræftede.

Men altså, hvis jeg skal til at have det dårligt nu, er der altså lang tid til september… Jeg satser på, at jeg bare har spist noget forkert, og at jeg bare skal tage den lidt med ro i træningen.

PS. Kakaoen hjalp faktisk.