Strækmærker?! You got to be effing kidding me!

I skrivende stund er jeg ifølge en af de kære apps 8 uger og 7 dage henne (sådan cirka), og jeg har nu fået de første STRÆKMÆRKER. I fucking begge sider. Dér, hvor jeg engang havde en talje. Helt ærligt.

Jeg sad netop og kiggede på mavebilleder af en Facebook-ven, der har fået tvillinger, og jeg ser fandme mere gravid ud nu, end hun gjorde i uge 15! Og hun havde tilsyneladende slet ikke strækmærker overhovedet på noget tidspunkt. Det er fandme ikke fair. Kun hvis jeg skal have trillinger, men det er jo fandme dårlig karma på et helt andet plan…

Nå, de er endnu helt små, fine og lyserøde, og man skal se godt efter, men de fucking er der. Allerede! Jeg har ellers været rigtig grundig med den tidligere omtalte svanemærkede bodylotion, OG jeg har endda købt en Mor og barn-maveolie fra Matas, men der skal åbenbart skrappere sager til at holde lede, grimme striber væk fra mit flæsk i sådan en led januar med koldt vejr og tør luft og for meget mad. Det har godt nok også kløet gevaldigt.

Har set, at Matas har noget særlig strækmærkeolie på tilbud i denne uge, så nu køber jeg den (det bliver dyrt det her; jeg kan bare mærke det), og ser, om det hjælper/ikke gør det værre. Det skulle også hjælpe at skrubbe det med noget hamphandske, så det prøver jeg også.

I’ll keep you posted.

Overvejelser omkring kemi

Samme dag som jeg købte graviditetstesten, tænkte jeg, at det måske var på tide at gå lidt op i det der med parabener og diverse kemikalier i cremer og kosmetik. Jeg kan jo godt huske al den der polemik, der var, dengang Andrea Elisabeth Rudolph besluttede sig for at lave en pissedyr kosmetiklinje som reaktion på en undersøgelse, der viste, at hun havde utroligt meget kemi i kroppen.

Indtil videre har jeg haft det sådan, at jeg egentlig ikke rigtig gad at sætte mig ind i det, fordi det virkede så uoverskueligt, forvirrende og virkelig bøvlet. Og jeg har ikke ligefrem en kemieksamen eller anden viden, der kan gøre mig i stand til at skelne skidt fra kanel i debatten omkring f.eks. parabener.

Nå, men nu kom hele problematikken bare lidt op igen, fordi jeg havde en ret god ide om, at jeg var gravid. Og som sagt, så vil jeg jo bare gerne gøre det så godt som muligt – bare helst uden at forvandle mig til en hysterisk kælling. Jeg bruger i forvejen ikke parfume, vasker kun tøj i Neutrals vaskepulver, og jeg har aldrig farvet hår, men jeg kan godt lide at have pæn hud, og mit hår er ret besværligt.

Jeg fandt denne hjemmeside, som i korte vendinger beskriver, hvad man skal gøre som gravid. I ♥ punktopstillinger! Det er jo ikke så svært mere at finde produkter, der hverken indeholder parabener, parfume eller andet stads. Eller – det kan godt være, at det har været sådan et stykke tid, men jeg har ikke opdaget det før nu.

Netto har en serie, der hedder Levevis (jeg har også set den i Bilka, så den fås nok i alle Dansk Supermarkeds butikker), og jeg købte en bodylotion, der både er svanemærket og har den blå krans fra Astma-Allergi Danmark. Den fungerer helt udmærket, er ikke særlig dyr og dufter ikke af noget. Herligt. Jeg var også et smut i Matas og fandt deres nye (?) serie Matas Natur. Her fik jeg fat i en shampoo og en leave-in-balsam. Det er halvdyrt, men det kan vel købes på tilbud.

I det hele taget er det skidesmart med de der mærkninger. Så kan sådan nogle som mig, der ikke aner en skid, hurtigt se, om et produkt er ok. Jeg går efter svanemærket, allergimærket og helst også et økomærke (blomsten eller ecolabel).

Så der kan man bare se. Jeg er blevet en urtekusse…

 

 

PS. Jeg er i øvrigt stor fan af Cliniques tretrinssystem, men det kræver et helt indlæg for sig selv. Det kommer senere.

Store babser

Da jeg holdt op med at tage p-piller, var det ligesom om, at mine bryster faldt en smule sammen og blev sådan lidt småflade. Men tjuhej, jeg skal da lige love for, at de er vendt tilbage i fordums pragt og vælde! Mine brystvorter har været lidt ømme i et stykke tid, og der er helt sikkert sket noget med størrelsen. Min kæreste er også rigtig glad for dem. 🙂

Og kom så an, alle I småperverse babsesøgende Google-brugere. Beklager, hvis I blev skuffede, men jeg lægger altså ikke billeder op på denne blog.

Apps for gravide

Da min kæreste og jeg ligesom havde taget den store beslutning om, at nu var det tid til at prøve at knalde mig fed, fandt jeg en menstruationskalender på Android Marked, så jeg kunne holde øje med, hvornår jeg havde ægløsning, så vi kunne knalde på de rigtige dage. Virkelig uromantisk, ja. Men når man som os har været sammen i maaaange år, så skal man altså være heldig for lige at ramme de rigtige dage med et knald. Ej, nu lyder det også, som om vi aldrig knalder, men det var altså bare meget smart, at man lige kunne planlægge det. Ja, virkelig uromantisk. Men hey, det virkede jo!

Nå, men da jeg så testede positiv, hentede jeg som noget af det første nogle apps til min Android-telefon, så jeg kunne følge med i, hvad der skete med min krop og fostret. Jeg var totalt på bar bund.

Jeg har indtil videre hentet en masse, hvoraf fleste af dem kan det samme: Regne terminsdatoen ud ud fra første dag i sidste menstraution, fortælle hvordan fostret/embryoet udvikler sig, og hvilke symptomer man kan komme ud for. I nogle af dem kan man selv tracke ens egne symptomer og vægt og logge billeder af ens mave, hvis man synes, at det er the shit…

Her kommer en lille gennemgang/anmeldelse af hver af dem:

I’m Expecting (engelsk): Lækkert designet, indtast selv info om vægt og symptomer, og få en kort beskrivelse af, hvad der sker med din krop og med baby på ugebasis.

My Pregnancy Today (engelsk): Flot app med daglige tips og tricks med links til mere info på nettet. Der er også en fin tjekliste med ting, man bør huske, fx tage en slapper, lave bækkenbundsøvelser og spise sundt. Små ting, som gøres ret håndgribelige og lette at gå til.

Gravide (fra Libero, på dansk): Ret simpel app med lidt længere beskrivelse af mors og barns udvikling. Selve appen er vist maskinoversat (forventet leveringsdato, tsk!), mens selve teksten virker som om den er tilpasset danske forhold. Dog skæmmer diverse stavefejl og underlige formuleringer.

WomanLog Pregnancy (engelsk): Denne fås på dansk, men det var en temmelig ringe maskinoversat version, så jeg valgte den engelske version i stedet. I kalendervisningen kan du for hver dag angive vægt, taljemål og skrive en note. Du kan se en kurve med din vægt og dit taljemål. Der er info om baby på ugebasis. Der findes en betalingsudgave af denne app til ca. 15 kr., hvor du kan logføre flere ting.

BabyBump Free (engelsk): Ser rigtig flot ud. Info på både uge- og dagsbasis, billeder af både mavestørrelse, foster og livmoder. Logfør vægt og humør, og tag billeder. Denne app har en sikkerhedskopieringfunktion, hvilket er ret smart, hvis du skifter telefon midt i din graviditet. Det ville være ret kedeligt at miste alle sine data, bare fordi man får en ny telefon.

Happy Pregnancy (engelsk): Indeholder en masse facts, og du kan selv taste din vægt ind, men hold kæft, hvor er den grimt lavet. Du kan også tracke spark og veer, når den tid kommer.

Pregnancy Disc (engelsk): Lidt info om din krop og baby, men den følger ikke dine uger, selvom du taster terminsdato ind. Du starter i uge 0 hver gang. Ikke særlig fikst lavet. Til gengæld kan du se et galleri med ultralydsbilleder og holde styr på babynavne (som du selv taster ind). Jeg er ikke imponeret.

Pregnancy 41 Weeks (engelsk): Ugeoversigt med de samme oplysninger som de andre apps, men denne indeholder også tips til den vordende far. Det er sjovt nok, at han skal tage hensyn til konen og ikke tage sig af hendes humørsvingninger. Hver uge.

Pregnancy Tracker (What to Expect) (engelsk): Her kan du se, hvor stort fostret er (i denne uge er mit som et hindbær. Ja, det står der), præcist hvor langt henne du er (7+5, hvis du går meget op i tal), hvor de fleste andre apps bare regner i uger, grundig beskrivelse af udviklingen pr. uge, et nyt tip hver dag, og du kan tage billeder af din mave og lægge dem ind i appen. Ret grundig, men ingen backupfunktion.

Pregnancy Assistant (engelsk): Meget detaljeret info om fostret med meget informative billeder. Også her vises både uge og dag. Der er tips til hver uge, du kan skrive noter, og så er det også det.

Pregnancy Reporter (engelsk): Her er baby på størrelse med et blåbær. Der står også, hvordan den udvikler sig i denne uge. Og det er det.

Ja, jeg sletter nok de mest ubrugelige igen, for mange af tingene går igen, og man kan nok godt nøjes med 2-3 stykker for at få det hele med. Synes dog ikke rigtig, at der er nogen app, der indeholder det hele på en gang. Nu har jeg godt nok heller ikke prøvet alle på Android Marked, og jeg er gået uden om betalingsapps.

Men de gode apps giver faktisk en meget god ide om, hvad der sker, og de kan hjælpe en til at holde lidt styr på det hele.

Hovedpine og underlige madvaner

Nå, trætheden forsvandt. Og blev afløst af en nederdrægtig (haha, drægtig!), vedvarende spændingshovedpine. Jeg har ikke taget nogen hovedpinepiller, da min læge rådede mig til at holde smertestillende piller på et absolut minimum, og det gør bare, at hovedpinen har bidt sig fast.

Så har man ikke lyst til at bevæge sig for meget, og så bliver den bare værre. Pisseond cirkel… Kastede også op i går aftes uden dog egentlig at have kvalme. Jeg hostede bare lidt, og så var der bare ligesom en nederen gevinst med. Øv. Jeg har ikke lyst til at have kvalme, og det passer mig helt fint, at jeg er gået fri indtil videre. Jeg er nemlig sulten hele tiden, og det ville være virkelig ærgerligt, hvis jeg så ikke kunne spise noget alligevel. 🙂

I løbet af ugen har jeg haft en skiftende, ubændig trang til diverse fødevarer, bl.a. popcorn, chokoladekage, nachos, is, clementiner en masse, og så drikker jeg virkelig meget vand. Og tisser helt gennemsigtigt. Virkelig mange gange om dagen. Det kræver lidt planlægning mht. logistik, når jeg helst skal på toilettet hver halve time.

 

Træthed

Uh, så er der gået en uge, siden sidst jeg skrev et indlæg, totalt nogo i blogverdenen, I know… Men jeg har været så træt, så træt de sidste par dage, og det ser ikke ud til at blive bedre.

Om det er en graviditetsgene eller bare almen januartræthed aner jeg ikke, men faktum er, at jeg kun lige formår at stå op (nogle gange lidt for sent), gå på arbejde, gøre en halvhjertet indsats, tage hjem igen og stene passivt foran tv/computer/reklameaviser (bøger er for krævende). Til gengæld har jeg da catchet op på denne sæson af Vampire Diaries.

Men hvor er det dog nederen, at jeg ikke har nogen energi til at foretage mig mere end det, f.eks. skrive et lille inspirerende blogindlæg her og der. Jeg har en masse ideer i hovedet, jeg mangler bare lige noget talegenkendelsessoftware, så jeg kan ligge ned med lukkede øjne og diktere indlæg. Nå, det var hvad det kunne blive til i dag, nu vil jeg gå i zzzzzz…..

Hov, har vundet et gavekort til en yogabiks hos Superheltemor, og det er jeg superlykkelig for! Nyt tøj er altid motiverende til at komme afsted og dyrke noget motion.

Hvad må man?

Ud over at være pessimist er jeg også lidt af en perfektionist, og jeg forsøger virkelig at gøre det her graviditetshalløj så godt som muligt. Jeg sætter mig ind i alle mulige og umulige aspekter, gennemgår diverse forbuds- og nogo-lister og researcher på livet løs. Jeg gider ikke være sådan en kedelig moster/hysterisk kælling, der siger “Det kan jeg ikke, fordi jeg er gravid” til alt, men jeg vil selvfølgelig også gerne tage de forholdsregler, der nu engang findes og er valide.

Men hold da op, hvor er der mange ting at tage stilling til. Sushi, næsespray (hvad så med min mentholsniffer??), tun fra dåse, løbe, mavebøjninger, løfte ting, røre ved en kat, varme bade? Christ. Man tør jo knapt nok slå en skid uden at slå op i et graviditetsleksikon først.

Her er mine foreløbige konklusioner:

Sushi: Fisken skal være kølet ned til en vis temperatur på en bestemt måde, og ifølge fødevaremyndighederne er det alligevel et krav for alle restauranter, så der skulle ikke være nogen risiko for noget (parasitter eller sådan noget), når man besøger steder med en glad smiley. Thank god. Tænk sig at skulle undvære sushi i så mange måneder…

Næsespray er et lægemiddel, så det må man ikke. Men den fine lille metholsniffer fra Vicks er okay. Siger de på apoteket. Næsespray med rent saltvand skulle også være i orden. Men spørg mig ikke, hvorfor Otrivin skulle være så farligt.

Tun fra dåse: Noget med nogle tungmetaller, og jeg har ærligt talt ikke gidet sætte mig så meget ind i det. Spiser ikke særlig meget dåsetun. Jeg krydser den bro, når jeg når til den.

Løb: Man må gerne løbe, hvis man løb, før man blev gravid. Ellers skal man vist starte lidt blødt op. Hvordan det så lige er, når man er ved at dø efter 500 meter, melder historien intet om.

Mavebøjninger: Helt okay i første trimester. Senere er det en dårlig ide med noget, der trykker på livmoderen. Det skulle vist også være mere eller mindre fysisk umuligt. 🙂

Løfte ting (tunge): Ikke noget problem i starten. Se ovenfor.

Røre ved en kat: Det må man altså gerne, men rør ikke ved kattelort og kattebakker, da der er en lille risiko for noget, der hedder toksoplasmose. Det har fostre ikke så godt af.

Varme bade: Kan være et problem pga. infektionsfare (i offentlige bade). Ikke noget problem i starten, men hvis man senere hen åbner sig (yikes!), kan man få blærebetændelse.

Kort sagt, der er nogle ting, man skal passe lidt på med, men så er det jo heller ikke værre. Og da slet ikke her i starten.

For real?

Nogle gange kan jeg godt blive helt i tvivl, om jeg overhovedet er gravid. Svimmelheden og forpustetheden kunne jo også skyldes en lidt for afslappet julemåned med for meget mad og for lidt motion. Men altså, testen løj jo ikke. Og jeg har da heller ikke haft mit lort i et godt stykke tid. Jeg kunne bare godt bruge en eller anden form for håndgribeligt bevis. Der er lidt lang tid til min lægeaftale i starten af februar, synes jeg. Det ville nok hjælpe lidt, hvis en anden person lissom bekræftede, at den er god nok.

Som du, kære læser, nok har gættet, så er jeg pessimist to the bone. Jeg tør ikke tro på noget som helst, før den kommer ud og har det korrekte antal fingre og tæer. Jeg håber selvfølgelig på det bedste, men jeg ved også, at risikoen for at miste findes, og der har også været nogle virkelig tragiske historier i vennekredsen. Det sætter altså nogle spor, om man vil det eller ej. Jeg satser på, at det er meget normalt.

Jamen, hvordan føles det så?

Jeg troede ikke, at man kunne mærke noget specielt i kroppen, når man blev gravid – i hvert fald ikke i starten. Der tog jeg så fejl. Til at starte med føltes det ligesom at have menstruation, bare uden alt griseriet. Lige nu bliver jeg ret let svimmel, og så bliver jeg utroligt forpustet af ingenting (såsom at binde mine sko), hvilket næsten er det mest irriterende.

Jeg satser lidt på, at det hjælper at komme lidt i gang med træningen (styrke og kondition) igen. Har det sidste stykke tid fokuseret mest på yoga og deslige, og nøj, hvor skal man op og ned mange gange på kort tid i sådan en friggin’ solhilsen = svimmelness much.

Ærlig talt synes jeg, at det er billigt sluppet, men det kan jo nå at komme endnu.

At skifte mening

Jeg har nok altid troet, at jeg ikke var sådan en, der fik børn. Jeg syntes, at børn var irriterende, klamme og besværlige. Ja altså, det synes jeg egentlig stadig, men der er nok også noget i mig, der bare er blevet klar til at få min egen lille unge, som jeg selv kan forme til at blive irriterende, klam og besværlig på en måde, der passer til mig.

Det har taget nogle år at komme hertil. De er er gået med, at folk omkring mig er blevet ved med at skyde børn ud i en lind strøm, at min kæreste har udført en del lobbyarbejde, og at der har været ret mange overvejelser inden i mit eget lille hoved.

Jeg har nok også set for meget De Unge Mødre. Den serie glorificerer ikke ligefrem moderskabet. En af de ting, jeg har lært, er dog, at min unge under ingen omstændigheder skal have et dobbeltnavn ala Natasja Nikita eller Mike Brian. Det fører tilsyneladende ikke noget godt med sig.

Jeg har også masser af ambitiøse, intelligente og sjove kvinder på min egen alder, der i det øjeblik de skider ungen ud (og nogle gange før) bliver til kedelige, babyfikserede, dumme ammehjerner, der bare helst vil være hjemmegående i deres egen lille lortelykkeboble for evigt. Og sådan har jeg sgu ikke lyst til at ende.

Jeg er dog også stødt på nogle seje, kloge og ultrasjove damer hen ad vejen, der tilfældigvis også er mødre. De har sjovt nok også altid nogle børn, der kan finde ud af at opføre sig ordentligt. Ammehjernerne har for det meste nogle uopdragne møgunger.

Nå, men jeg har nok bare set tilstrækkeligt med eksempler på de seje mødre til at tro på, at man ikke automatisk bliver en lallende zombie, der mister sin egen identitet og bare bliver MOR, fordi man får børn. Og at de (ungerne, altså) faktisk godt kan være meget søde. (Og at vi kan gøre det SÅ meget bedre end de unge mødre).