Anbefaling: Håndbog til krævende babyer

I min barsel har jeg fået læst utrolig meget babyfaglitteratur (nogle ville måske sige for meget), og der har da været både godt og skidt imellem, men jeg har lige læst en bog, der fik nogle brikker til at falde lidt på plads. Det drejer sig om Babykaos, der handler om såkaldte “high-need babyer” (sic; jeg er næsten helt sikker på, at det ikke staves sådan på dansk, men jeg gider ikke ringe til Sprognævnet) eller skal vi bare kalde det krævende børn. Det drejer sig om babyer, der græder meget, spiser meget, vil meget og i det hele taget har et højt aktivitetsniveau, men som til gengæld så sover mindre eller bare dårligt.

Der var ikke alle beskrivelser, der passede på min baby, men andre ramte plet. Hun græder ikke meget, men hun græder (skriger) voldsomt i forhold til mange andre babyer, og hun kan jo også godt sove ordentligt, selvom vi har haft vores udfordringer. Man kan selvfølgelig gradbøje ‘krævende’, men som det også pointeres i bogen, er alt subjektivt, og det handler også om, hvordan forældrene opfatter barnet.

Som nogle af de faste læsere måske har bemærket, har jeg til tider følt, at det var lidt hårdt at være mor til tøsen, og selvom hun er et mildt tilfælde sammenlignet med mange af eksemplerne i bogen, så kan jeg genkende rigtig, rigtig mange ting. Jeg har også ammet hende i timevis hver dag og hun har hængt meget på mig eller andre, fordi hun helst vil sidde hos nogen. Hun er i gang med noget hele tiden, kan slet ikke ligge stille i fem minutter og reagerer på mange mennesker (elsker opmærksomhed og gang i den, mens det står på, men skriger og bliver utilfreds om aftenen/natten).

Hun viser gudskelov ikke tegn på adskillesesangst, og de andre ting bliver gradvist bedre. Jeg ammer ikke 10 timer om dagen mere, hun kan nu mange ting selv, og hun kan bruge sin krop, så hun kan aktivere sig selv og ligge i kravlegården mere end bare 10 minutter ad gangen. Alt er blevet lettere, og jeg skulle nok have fundet denne bog for fire måneder siden, men det var nu alligevel godt at finde ud af, at der er andre derude, der har det lige som mig (eller værre!). Følger for moderen/forældrene kan være stress, vægttab (det afsnit var som at læse en beskrivelse af mig), selvbebrejdelser, usikkerhed osv.

Bogen er i øvrigt fuld af gode, konkrete, brugbare råd/overlevelsesstrategier til, hvordan man håndterer en krævende baby. Jeg har selv fundet frem til mange af tingene selv, fx at en slynge/vikle er GULD værd, og hvordan man får ungen til at sove i barnevogn, men det havde da været fedt at få det serveret på et sølvfad på den måde fra starten af.

Nå, men hvis du sidder og hiver dig selv i håret over, at du synes, at livet med baby er fucking hårdt, og at de andre i mødregruppen har meget nemmere babyer end dig, så skynd dig at læse Babykaos. Der findes også en hjemmeside med en blog.

Fremgang og ekstrem træthed

Efter det sidste indlæg kom vi lidt ovenpå igen. Det er faktisk gået forrygende med at falde i søvn, hvor vi nu er nede på 15-30 minutter og kun et eller to opfølgende ‘put-dynen-godt-ned-om-ungen’-besøg inde på værelset. Det er SÅ fedt! Og jeg husker at være pissetaknemmelig.

Derudover har der været nætter, hvor jeg slet ikke har ammet hende. Hvis hun er vågnet lidt for tidligt på natten til at blive ammet (fx kl. 23), så har jeg bare puttet hende igen, lagt en hånd på brystet af hende og shhhhhh’et. Efter 5-15 minutter sover hun så videre, og nogle gange glemmer hun helt at vågne senere til en tår babs.

Hun sover stadig ikke så længe om dagen, men det er også ok, når bare det går så godt om natten. Jeg turde jo slet ikke have håbet på, at det skulle gå sådan for en måned eller to siden. Og det kan jo hurtigt vende igen, det er jo set før… Men lige nu nyder jeg det bare.

Jeg har dog stadig selv svært ved at sove, når jeg kan. Min krop er nok stadig i en form for beredskab, så jeg er lang tid om at falde i søvn, og jeg sover ret let. Undtagen om morgenen… Puha, det er svært at komme op, når barnet kalder. Jeg er simpelthen så træt hele tiden, selvom jeg husker at tage mine vitaminpiller og jernpiller og spise sådan nogenlunde sundt (skriver jeg, mens jeg spiser en Snickers), jeg træner og løber lidt igen, og jeg trods alt får 6-7 timers søvn om natten.

Jeg skyder skylden på vejret. Det må være det manglende forår, der sænker mit energiniveau helt ned under gulvbrædderne. Jeg kan ikke se, hvad det ellers skulle være. Jojo, man er da på hele tiden, når man har sådan en lille energibombe i huset, men så hårdt er det vel for fanden heller ikke.

Jeg gruer for, når jeg om et par måneder skal rive 8-11 timer ud af kalenderen om dagen for at gå på arbejde. Og hvor jeg skal tidligere op end kl. 7. Shiiiiit. Jeg glæder mig efterhånden til at komme ud og bruge min slunkne hjerne lidt igen, men for fanden, jeg kan slet ikke se, hvordan vores hverdag skal hænge sammen.

At knække

I går var en rigtig lortedag. Efter en travl uge, en endnu travlere weekend og lidt for mange dage og nætter med en unge, der ikke ville sove ordentligt, og som tilmed lige fik ENDNU en forkølelse, og en mand, der havde travlt med sit, måtte jeg ned med nakken. Jeg gik i fosterstilling på sofaen og græd, så snotten sprang. For helvede, hvor er det ufedt.

Da jeg endelig havde fået ungen til at sove sin tredje minilur den dag, kom en af de mere verbale naboer og ville snakke. Og nejnej, her i kvarteret banker man ikke på, man vader bare ind og råber, om man er hjemme. Jeg havde ellers lige lagt mig på sofaen og regnet med 20 minutters hvil – ikke søvn eller noget fancy, bare et lille hvil. Det spolerede han så. Og da han var gået, vågnede den lille skrigunge. Argh.

Jeg ved godt, at man ikke må råbe ad sine børn. Det hjælper jo heller ikke at skrige “SÅ SOV DOG FOR FANDEN!”, men man får det en lillebittebittesmule bedre selv. I trekvart sekund. Ungen hylede jo bare endnu højere. Jeg fik fisket hende op af barnevognen og lagde mig ind på sofaen med hende på maven. Hvor vi tudede om kap. Og jeg undskyldte over for hende, at jeg var sådan en dårlig mor.

Der fandt min kæreste os så. Han organiserede hurtigt at trøste og opbevare ungen i kravlegården, mens han støvsugede huset (det lignede lort, og han havde lovet at gøre det) og lavede aftensmad. Da jeg havde fået trukket vejret lidt, gik jeg ud og lavede noget grød til den lille. Min kæreste puttede hende og lovede at tage hende i nat, selvom han skulle op og på arbejde i dag. Hun har heldigvis sovet fint i nat med kun en enkelt opvågning. Og jeg har sovet rigtig godt og fået noget af mit overskud tilbage.

Det er ellers længe siden, jeg har tudet. Det er virkelig uhyggeligt at komme helt derud, hvor man bare fucking ikke magter mere. Overhovedet. Og jeg er jo heldig. Barnet har jo ikke haft kolik i et halvt år, været udsat for de store sygdomme, og hun er for det meste glad og tilfreds. Min smertetærskel er åbenbart bare ret lav, når en enkelt lorteuge kan få mig ned med nakken på den måde. 😦

Pissevidunderlige uger

Trods diverse små bump på vejen (forkølelse etc.), så er det faktisk gået ret godt med at sove, siden den lille kom ind på sit eget værelse. Nu er der så noget andet på spil, for nu er det pludselig svært at putte/falde i søvn og sove længe ad gangen, og det gælder desværre både om dagen og om natten… Suk. Det tager længere tid at putte, hun vågner flere gange om natten, og om dagen kan man vugge sig halvt ind i en depression, inden ungen sover, og så går det sjældent mere end en time, før hun vågner igen (uden at man kan få hende til at sove videre). Det er fandme lidt hårdt.

Jeg mistænker, at det er et udviklingsspring, for jeg kan ikke se, at der skulle være nogen anden årsag. Jeg er i gang med at læse en bog med det meget misvisende navn Vidunderlige uger, og det passer faktisk meget godt. Baby bliver pylret og omklamrende og får svært ved at sove i nogle uger, fordi den lige pludselig kan og oplever nogle helt nye ting, og det er meget forvirrende for sådan en lille hjerne, så man søger tryghed og tilbage til det velkendte. Efter et par ugers helvede har man så nogle uger, hvor baby bliver glad igen og alt er godt, lige indtil man rammer næste udviklingstrin, og så starter besværlighederne forfra igen. Det er fucking herligt at være forælder…

Hit & shit

Så fik jeg kreeret noget gulerods-/pastinakmos, og tøsen er helt vild med det! Jeg bruger det som tilsætning i majs- eller rismelsgrøden for at give lidt smag, samtidig med at basisgrøden mætter hende, og nu spiser hun med velbehag. Jeg kunne godt mærke, at hun ikke syntes, at det var så spændende mere med det der grød, men nu kører det igen.

[Okay, og nu kommer der altså lige en fortælling om lort. Hvis du er sart, skal du nok bare bladre videre.]

 

Jeg har også lavet noget banan-/sveskemos for at få gang i hendes mave, da jeg synes, at hun har kæmpet lidt med afføringen de sidste par dage. Dét hjalp! Hun lavede en kæmpe lort, som selvfølgelig kom kl. halv fem i morges. Vi kunne høre, at hun vågnede, så min kæreste blev sendt ind for at putte hende ned igen, så hun kunne sove videre.

Han konstaterede, at der var gevinst i bleen og gik ud på badeværelset for at skifte hende. Der fandt han så den der megalort, som dog havde holdt sig pænt inde i bleen (og den lugtede faktisk heller ikke så slemt). Alligevel følte han sig dog nødsaget til at kalde på assistance, for han har det generelt bare svært med lortebleer. Tror han har svært ved at overskue det. Men så er det jo godt, at hans kæreste er øvet. Damn, jeg skal snart mere ud (blandt almindelige mennesker, som ikke taler så meget om lort).

Børneværelse 2.0

Nå, indtil videre går det godt med at sove på eget værelse. Det er lidt forskelligt, hvor lang tid hun er om at falde i søvn, og hvor meget interaktion fra vores side det kræver, men generelt synes jeg godt, at man kan kalde det en succes. Jeg er for det meste inde og amme to gange pr. nat, men i nat var vi nede på én gang! Helt fantastisk! Jeg har også været i et supergodt fredagshumør hele dagen, hehe!

De sidste par dage har vi arbejdet på at gøre værelset lidt mere hyggeligt og hænge mørklægningsgardiner op, så hun ikke vågner alt for tidligt om morgenen. Og så har vi installeret det seneste impuls-gadget-køb fra min kærestes side: Et fjernstyrbart IP-kamera med natlys, så vi kan holde øje med hende og se, om hun er væltet ud af sengen, f.eks.

Måske en ret overflødig ting, men det er faktisk meget sjovt at kunne se, at hun ikke altid sover, selvom vi ikke kan høre hende i babyalarmen. Nogle gange ligger hun bare og fægter med armene eller sparker til dynen – uden lyd. Det skal hun da bare have lov til. Så længe hun ikke hyler…

På eget værelse

Min kæreste har haft en teori om, at vi har vækket hinanden om natten, og han har derfor presset på for, at tøsen kom ind på sit eget værelse. Jeg har for så vidt været enig i tesen, men har ikke lige kunnet overskue at rende ind i et andet værelse flere gange på en nat. Nu hvor hun endelig er begyndt at sove rigtig fornuftigt igen, har vi dog taget springet og flyttet hendes seng derind. I skrivende stund går det godt. 🙂

Hun har sovet næsten fire timer, før vi blev vækket af, at hun pludrede i babyalarmen. Så nu sidder jeg og natammer hende i den voksenseng, som vi har placeret for en sikkerheds skyld ved siden af hendes tremmeseng.

Hun havde dog ikke helt nemt ved at falde i søvn herinde, selvom vi har forsøgt at gøre det så hyggeligt som muligt med svag belysning og få det til at ligne soveværelset lidt, så springet ikke var så stort. Vi stoler på, at det nok skal blive bedre med tiden.

Hun sover om natten 7-9-13

Må jeg lige have lov til at juble lidt? Det er faktisk gået rigtig godt med at få den lille til at sove. Har gentaget putteritualet hver aften, og det er gået på mere eller mindre samme måde hver aften: Hun er helt stille det første stykke tid, hvorefter hun begynder at brokke sig og sparke dynen af. Så går vi ind til hende, siger at hun skal sove, giver dynen på igen og går ud igen.

Sådan fortsætter det et par gange, indtil hun begynder at vræle. Så ligger vi lidt ved siden af hende i sengen, holder hende i hånden og nusser hendes hånd. Efter ca. 5-10 minutter sover hun. Og vågner først mange timer senere for at få mad. En nat sov hun otte timer, før hun blev sulten igen!

Hun sover omkring 10 timer om natten nu, og det er helt fantastisk at få et par timer til sig selv om aftenen. 🙂

Der var lige et enkelt tilbagefald i weekenden, hvor vi var ude den ene aften, og hun ikke kunne falde i søvn, hvorefter det hele blev skubbet. Næste dag blev også lidt uregelmæssig, men det var okay nemt at spore hende helt ind på den faste rutine igen.

Et bedre putteritual, der virker

Efter den sidste tids sove/puttehelvede er der endelig bedring at spore. Den lille dame er begyndt at blive træt meget tidligere på aftenen, faktisk allerede omkring aftensmaden. Vi er begyndt at fodre hende af med grød før vi selv spiser, og så sidder hun og stener lidt i sin skråstol og kigger på, at vi spiser. Når vi er færdige, er hun som regel grydeklar, så en af os rydder af bordet, og den anden pusler hende.

Ritualet lyder: slukke loftslampen på badeværelset og kun tænde den lille lampe (ligesom om natten), eventuelt spille lidt musik, skifte ble, nattøj på, give lidt massage, fortælle at nu skal vi i seng og generelt bare fastholde en stille og rolig stemning. Så tager jeg hende med ind i sengen, ammer hende til hun ikke gider mere (hun har fået en dårlig vane med at stikke tommelfingeren i munden, mens jeg ammer hende – virkelig fjollet).

Så lægger jeg hende i sin seng, monterer nusseklud og klud med sut på hver side af hovedet, rykker dynen godt op om hende og siger, at hun skal sove. Jeg bruger altid den samme sætning, også om dagen, når hun skal sove i barnevognen. Tonelejet er fast og bestemt, men kærligt. Så tænder jeg en natlampe, for hun flipper helt ud med det samme, hvis der er helt mørkt. Jeg går ud fra, at hun bare skal have et eller andet at kigge på, mens hun falder hen.

Så går jeg ud af værelset og bruger babyalarmen til at høre, hvornår det bliver kritisk. Hun kan godt ligge og pludre og sige lyde, men efter typisk et kvarters tid går det lidt mere hen i gråd. Så går jeg ind for at trøste lidt og sige, at hun skal sove. Der er for det meste ingen tårer, så hun får lov til at blive liggende i sengen. Jeg holder hende i hånden, stryger hende over hovedet, holder en hånd eller en arm på hendes brystkasse og trækker dynen op, hvis hun har sparket den af. Alt imens jeg taler beroligende til hende og siger at hun skal sove. Efter nogle minutter falder hun til ro, og jeg kan gå ud igen.

Det fortsætter så et par gange, indtil hun falder i søvn eller jeg selv går i seng. Indtil videre har hun sovet efter 30-60 minutter, og det er måske lang tid for andre, men det er jo en kæmpe udvikling for mig, der før (for ikke særlig lang tid siden, faktisk!) brugte op til 4-5 timer på at få hende til at sove. Det er SÅ fedt at have lidt tid til sig selv om aftenen uden en sur og træt baby på armen. Halleluja! 😀

*krydser fingre for, at det fortsætter i samme spor*

Så sidder vi her igen

Nå, som jeg har sagt før, så er det eneste, man kan regne med, at man ikke kan regne med noget. Det betyder, at vi har blandede resultater med den nye puttemetode. Nogle gange fungerer det, og andre gange går det ad helvede til. Det ser dog ud til, at jo mere, tøsen har sovet om dagen, jo bedre og nemmere sover hun om natten. Det er efterhånden rigtig nemt at få hende til at sove om dagen, og hun tager også nogle gode lange lure på et par timer.

Hun sover også et godt stræk om natten, fx sov hun otte timer i nat uden stop. Virkelig dejligt! I skrivende stund er vi i gang med godnatamningen. Det har indtil videre taget 40 minutter, og der er lysvågne øjne, så jeg gruer for, at det kommer til at tage lang tid, for hun falder lidt hen, så jeg kan lægge hende.

Hvad skulle jeg dog gøre uden min telefon under disse laange amninger?! Den tilbyder da en vis adspredelse med spil, nyheder, facebook, shopping og blogging. 🙂