Archives for posts with tag: fødsel

… må man forresten sige, at hun blev født, når det var ved kejsersnit? Det skete som forventet med et planlagt kejsersnit, der forløb lige efter bogen, indtil de skulle tage min moderkage ud. Den sad fast, så de baksede med mig i over en time og jeg mistede en del blod og fik det skidt. Inden da havde jeg heldigvis lige fået lov til at hilse på hende, og hun lå der på mit bryst og kiggede på mig med store øjne og fosterfedt i alle folderne. Hun var så fin, syntes jeg. Jeg havde jo ellers regnet med, at hun ville være klam og mindre køn, når hun kom ud, men det var hun slet ikke i mine øjne. Hun var bare en sød lille baby. Der var vores. 🙂 Totalt crazy.

Jeg nåede slet ikke at blive nervøs inden operationen, men da de havde gjort mig klar og sagde “Nu begynder vi”, så kunne jeg ikke lade være med at tude. Det var altså en underlig fornemmelse. Det tog heller ikke mere end et par minutter, før hun var ude.

Vi blev på hospitalet i tre døgn, fordi amningen ikke kom op at køre med det samme, og fordi jeg var ret immobil med mit sår. Nyheden var overraskende hurtigt ude på Facebook (ja, inden vi selv havde offentliggjort noget – GRRR), og alle de nye bedsteforældre og tanter kom på besøg, mens vi var indlagt – plus det løse.

Set i bakspejlet var der for meget hurlumhej for hende den lille, og vi havde nok ikke nok tid til at få etableret det der amning helt fra starten, så der gik et par dage med grædende baby, hysteriske sygeplejersker, ømme patvorter, lede malkemaskiner og en svedende mor (undertegnede), før det gik sådan nogenlunde. Nu med suttebrikker, som rent ud sagt er noget lort. Mere om det senere.

Anyways, det var virkelig rart at komme hjem og få ro på. Der har stadig været mange besøg, men vi har sat begrænsning på, så der ikke kommer for mange på en dag. Og hun skal ikke sidde hos alle mulige, for så bliver hun bare umulig senere. Man skal vel lære det på den hårde måde.

Men ellers er hun bare skidesød og blød, og vi bliver bedre og bedre til at forstå hinanden. Hun sover meget, også om natten heldigvis, men alligevel går der altså utrolig meget tid med at passe sådan en lille en! Jeg når rent ud sagt ikke en skid ud over at skifte bleer, amme, nusse og vaske tøj, som hun har skidt i/savlet ud over/tisset på/gylpet ned ad.

Men nu er der gået hul på blogbylden, så stay tuned, hvis der stadig er nogen, der hænger på her… Ellers kan jeg anbefale Google Læser til læsning af blogs og RSS-feeds. Så skal man kun tjekke blogs ét sted. 🙂

Reklamer

Som gravid bliver man udsat for mange løftede pegefingre og latterlige kommentarer, har jeg fundet ud af. Da jeg proklamerede over for omverdenen, at jeg skulle have planlagt kejsersnit, kom det prompte: “Nå, hvorfor det? Har du selv valgt det?”, fordi konsensus tilsyneladende er sådan, at det er mest rigtigt at føde vaginalt, og hvis man af egen fri vilje vælger et kejsersnit, fordi man er rædselsslagen for at sprække fra ende til anden eller whatnot, er man ikke en rigtig kvinde.

Det er til nøds okay med kejsersnit, hvis man står i min situation med en baby i underkropsstilling, men visse ville sikkert også mene, at man skulle tage chancen med en sædefødsel med de komplikationer, der kunne opstå. Ellers tak, siger jeg.

Det er lidt det samme med amning. Til allerførste jordemorkonsultation blev jeg spurgt, om jeg havde tænkt mig at amme. Æh, rolig  nu dame, så langt er jeg slet ikke nået i mine overvejelser endnu. Lad mig lige vænne mig til tanken om, at der kommer en levende baby ud af det her først!

Jeg har da tænkt mig at prøve at amme, for argumenterne for er jo rimelig gode, men altså, nogle gange lykkes det jo bare ikke, eller nogle har ikke lyst til det, og fred da være med det. Det er altså ikke jordens undergang, og ungen skal nok blive okay alligevel. Jeg er fx ikke selv blevet ammet, og det kan da godt være, at jeg ville have haft færre øreproblemer og mindre eksem i min opvækst, hvis jeg havde fået modermælk, men det er der jo for fanden ingen, der ved med sikkerhed, og det kan lige så godt have noget med passiv rygning og øreringe med nikkel at gøre.

Jeg kan bare ikke forstå, hvorfor man skal stigmatisere mødre, der vælger ikke at amme, eller som ikke kan få det til at lykkes. Slap dog af. Man er jo usikker nok, når man ikke har prøvet at være gravid før, og der er rigeligt med ting, man skal tage hensyn til i forvejen.

Falcks og Stemcares markedsføring bærer også præg af at ville indgyde mere skyld hos den gravide. Parolen er: “Køb vores pissedyre produkter, ellers vil du ikke det bedste for dit barn.” Ej, men jeg brækker mig over det.

 

Så kom brevet med datoen for kejsersnittet. Det har været fem (5!!) dage undervejs. Det er fandme da også tarveligt at sende sådan noget med B-post… Teksten var jo heller ikke længere, end det kunne have stået i en sms. Vi har besluttet at holde datoen hemmelig, så det bliver en overraskelse for alle andre, ligesom hvis det var en almindelig fødsel.

Vi vil også gerne lige kunne sunde os og se lidt på den lille, før folk begynder at komme på besøg/ringe/sende sms osv. om, hvordan det er gået. Det tror jeg sgu bare ikke nogen af os magter, lige efter tøsen er kommet ud. Der KAN jo også ske det, at vi ankommer til fødegangen, bliver scannet, og får at vide, at hun har vendt sig, og så bliver vi jo sendt hjem igen. Nøj, det ville være nederen at meddele til alle: Ej, sorry, det bliver altså ikke i dag alligevel.

Min mor, den planlægningsfreak, er dog ikke så glad for vores beslutning, men det er jo os, der bestemmer det, og ikke hende.

Der er endnu en af mine gravide damebekendtskaber, der har født. En uges tid før termin. Så nu er vi kun fire interne tilbage. Og hvis vi skal dømme efter terminer, er jeg den næste i rækken. Gulp.

Jeg har stadig ikke fået nogen dato for kejsersnittet, men der er jo stadig en risiko for, at jeg selv går i fødsel før tid. Hvilket jeg ikke håber. Det kunne være rart at få nået mine ting først og få lidt ro på, inden det for alvor går løs.

Er begyndt at fokusere lidt mere på amning, som nok er det største mysterium for mig. Det lyder så kompliceret og alle lovpriser det, men ingen synes at det er rigtig ligetil eller superfedt. Hm.

Og selvom jeg snart glæder mig til at se, hvad og hvem det egentlig er, jeg har gået og bagt på i snart ni måneder og som konstant rambukker min navle indefra, så må vedkommende godt blive derinde lidt endnu.

Så sidder jeg her igen, urimelig tidligt, foran computeren, og alle de indlæg og tanker, der har fløjet rundt i hovedet på mig de sidste par dage, er helt væk igen… Måske hænger den manglende søvn sammen med, at jeg husker sindssygt dårligt for tiden? Jeg er stor fan af kalenderen på min telefon, for når jeg endnu en gang har glemt, hvilken dag det er, er det pænt svært at holde styr på mine aftaler!

Jeg sover typisk 6 timer om natten, hvis jeg er heldig, og så vågner jeg alt for tidligt, fordi jeg sveder og skal tisse, og så kan jeg slet ikke falde i søvn igen bagefter. Det går heller ikke så godt med at få taget lure midt på dagen. Der er jeg jo for det meste midt i et eller andet. Jeg får da brugt min solseng, men sover ikke så meget på den. Det er lidt irriterende, for jeg ved jo, at det lissom er NU, jeg skal sove. Både for at være frisk til fødsel/operation og for at være på forkant, når baby kommer.

Måske er det min todoliste, der holder mig vågen på et ubevidst plan? Jeg kæmper i hvert fald stadig med at få krydset det hele af, men det tager sin tid, og der dukker hele tiden nye ting op.

Så kom jeg til jordemor. Du får lige et par highlights:

  • Hun havde aldrig hørt om synsforstyrrelser før på den måde, men hvis det skete igen, skulle jeg ringe til fødegangen.
  • Blodtryk og urin var fine, så der var ikke tegn på svangerskabsforgiftning.
  • Baby blev skønnet til 3000 g, “en lille baby”. Men jeg synes nu, det følger de officielle kurver meget godt…
  • Den stædige baby har stadig ikke vendt sig og ligger stadig i underkropstilling (UK).

Jeg blev sendt videre til et vendingsforsøg, hvor jeg kom ind, fik målt babys hjertelyd (fin) og en sprøjte, der skulle forhindre veer, og efter lidt tid kom en læge, som lavede en ultralydsscanning (her skulle baby veje 2700 g). Hun prøvede derefter at skubbe babys røv ud af mit bækken og dreje kroppen rundt, men hun kunne kun flytte hovedet, for den genstridige baby lå jo fint, hvor den lå – og åbenbart er groet fast.

Man kan godt prøve at vende den manuelt igen senere, men der var ikke de store forhåbninger, fordi der ikke var meget plads at vende sig på, der var ikke meget fostervand at skvulpe rundt med, og nu har den jo efterhånden ligget i den samme stilling så længe jeg kan huske. Så der var heller ikke de store chancer for, at den pludselig selv skulle finde på at vende sig.

Så jeg blev indstillet til et kejsersnit med det samme og fik den store rundtur på hospitalet, fordi jeg skulle snakke med både læge, jordemor, sygeplejerske og narkoselæge, som stillede de samme spørgsmål og satte krydser på papirer. Det tog lidt tid, men jeg føler mig godt informeret om, hvad der skal ske nu, selvom der var mange oplysninger på kort tid.

Lad mig sige det på den måde, at jeg nok havde indstillet mig på, at det ville være svært at vende den, og at det derfor nok ville ende med kejsersnit, selvom jeg trods alt hellere ville føde. Der er fordele og ulemper ved begge dele, men nu ligger jo altså landet sådan, og så må jeg bare forberede mig bedst muligt og glæde mig over, at jeg i det mindste ikke risikerer et flækket numsehul. Det værste er, at jeg kommer til at være forholdsvis immobil de første mange uger, og det er noget lort. Til gengæld er selve operationen jo hurtigt overstået.

Uanset hvad der sker, skal det jo nok gå. Nu venter jeg bare på brev med babys fødselsdag. Det er lidt mærkeligt at skulle vide det på forhånd!

En af de gravide, som jeg har fulgtes med, har allerede født. Selvom hun havde termin senere end mig. Det sætter tingene lidt i perspektiv. Fødslen var gået godt, selvom det var sket alt for tidligt, og barnet har det helt fint og klarer sig godt. Men jeg kom til at tænke på, hvis det var mig, der lige pludselig skulle ligge der og føde helt ud i det blå! Jeg ville nok være i en eller anden form for choktilstand de første par uger! Med en lille baby på armen! Argh!

Jeg er jo slet ikke klar til at føde. Jeg har ikke læst nok om, hvordan og hvorledes det egentlig foregår, og jeg mangler stadig ret mange ting på min indkøbsliste, og nu skal det bare snart indkøbes – just in case! De mest presserende ting er nok puslepude, ammepude og stofbleer. Har dog skaffet noget tøj, som bare skal sorteres. Børneværelset er også malet og tapetseret og klar til at flytte ind i. Det bliver rart at kunne samle alt ét sted, så jeg kan få et overblik over, hvad jeg har, og hvad jeg mangler, for lige nu ligger der babyting spredt ud i hele huset.

I denne uge har Bilka tilbud på et Flexi Bath, men jeg kan ikke finde ud af, om jeg skal købe det eller købe et brugt eller bare få/låne et eller andet kar af en veninde. Øj, jeg har store problemer i mit liv…

Nu er der mindre end 100 dage tilbage til termin. Tiden flyver af sted, og så alligevel ikke. Jeg glæder mig til at se, hvad og hvem der kommer ud og siger hej, men måske mindre til selve fødslen. Men oh well, det tager jeg som det kommer. 

Nå, det var indkøbet af den barnevogn, jeg kom fra… Suk…