I dag var vi til nakkefoldscanning, og jeg skal da nok lige love for, at jeg fik det bevis, som jeg har gået og savnet! Jeg havde ikke sat næsen op efter noget og måske lidt regnet med, at jeg ville lave en Rachel, men den dukkede op på skærmen, med det samme hun satte apparatet på, og man kunne se både arme, hænder, ben, hoved og rygrad.
Junior er 5,3 cm fra hoved til hale (det vides ikke, hvordan længden er i udstrakt tilstand). Damen sagde, at man også kunne se, at hjertet slog, men det kunne jeg altså ikke se.
Men fuck det, den var i allerhøjeste grad i live, sprællede og hoppede og satte af mod ‘væggen’. Det så ret sjovt ud. Den stod også lodret op på et tidspunkt, men den ville ikke rigtig vende sig ordentligt, så nakkefolden kunne måles. Det lykkedes dog alligevel nogenlunde på et af de andre billeder, der blev taget, og resultatet var fint: 1:1200-etellerandet.
Lad mig lige indskyde, at det altså ikke er for sjov, at de skriver i indkaldelsen, at man skal tisse først, for damn, hun trykkede faktisk temmelig hårdt på min mave. Vi fik et fint lille billede med hjem, og nej, det skal ikke på Facebook.
Bonusinfo til dem, der ikke er ligeglade (er ikke engang sikker på, at jeg er en af dem): Min terminsdato er to dage senere, end jeg havde regnet med. Det er nu ikke lige det, der får mig til at ligge søvnløs om natten…
Nu ved jeg bare, at jeg ikke er indbildt gravid, og der rent faktisk findes en junior. Og det er jeg faktisk rigtig glad for. Nu tuder jeg igen…
Nybegyndermor 